lørdag, 2. juli 2022
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Kultur

Vi kom for sent til eventyret, men fik en snak om virkeligheden

af Grethe Rolle
23. september 2019
i Kultur, Mennesker
1
Vi kom for sent til eventyret, men fik en snak om virkeligheden
DelTweet

Det er ikke alt, vi bliver bekendt med i tide. Eksempelvis blev forestillingen ”Hvor der ikke er sol” opført fire aftener i sidste uge i Klim Kalkovn, så forestillingen måtte vi undvære.

Til gengæld nåede vi at få en aftale med stykkets forfatter og hovedrolleindehaver, Sanne Sol Kristensen. I sommer blev hun uddannet på Skuespillerskolen Ophelia i København, en treårig uddannelse indenfor scenekunst og film, der som den eneste i Danmark er baseret på Meisnerteknikken.

Møde i sol

Vores møde stod i skarp kontrast til stykkets titel, for solen strålede fra en skyfri himmel, da vi mødtes udenfor Klim Kalkovn. Her var Sanne og hendes kæreste, Jens, som er fra Slagelse, beskæftiget med at rydde op efter de fire velbesøgte forestillinger, hvor publikum levede sig ind i handlingen.

Sanne er 28 år, født i Thorupstrand og opvokset i Klim. Hun blev student fra Fjerritslev Gymnasium, der optræder på mange kreative unges CV, blandt andet på grund af at de via deres musiklinje formår at udvikle mange musiske talenter.

Teaterinteressen blev grundlagt allerede i barndomshjemmet. Som 16-17 årig kom hun med navnkundige Ida Larsens mellemkomst med i Skovspillene hvor hun bl.a. har spillet Pippi Langstrømpe. Hendes mor, Randi Pedersen, har altid været involveret i de lokale dilettantforestillinger og Plejehjemsdilettanterne i Fjerritslev, ligesom bonusfaderen, Lars Ivan Pedersen, der bl.a. medvirkede i FOA-Revyen i Aalborg.

– Jeg var nært knyttet til Lars, og hans musikalitet var med til at præge min opvækst, så hjemme er jeg altid blevet støttet i min drøm om at blive skuespiller.

Selvfølgelig overvejede jeg om ikke, der var andre fag, der kunne være spændende, og jeg har bl.a. arbejdet som pædagog, indtil jeg erkendte, at ”skuespilleriet” blev ved med at rykke i mig, og så var der ingen vej udenom.

Jeg har fået en rigtig god ballast her på min hjemegn, men jeg har indset, at når jeg vil være skuespiller, må jeg flytte til København.

Inspireret af personlig sorg

– Jeg har selv skrevet stykket, som handler om sorg. Det er ikke fiktion, men bygger på mine egne følelser i forbindelse med min ”papfars” død for 4 år siden. Han døde af kræft, og han var et menneske, der havde præget mig og haft stor betydning, siden han kom ind i mit liv, da jeg var bare fem år.

På skolens opfordring skulle vi elever lave et soloprojekt om et emne, der lå os på sinde. Derfor skrev jeg et eventyr, og satte stykket op i Østre Kapel på Vestre Kirkegaard i København.

I handlingen optræder jeg dels som fortæller, dels som en kvinde, der har solen som sin nærmeste relation.

Solen og kvinden elsker hinanden højt, men en dag går solen bort, og kvinden bliver diagnosticeret med ”the broken heart syndrome”. Hun går herefter ud i skoven, hvor hun møder forskellige væsener, som forsøger at hjælpe.

Der er naturligvis forskel på at fortolke tekster, som andre har skrevet, og i dette tilfælde en tekst, som Sanne selv har skrevet, som hun om nogen ved, hvordan skal fortolkes.

– Det gør mig mere sårbar, at jeg ikke kan lægge ansvaret over på andre, men det er på den anden side også en situation, jeg godt kan lide.

Det har været en særlig oplevelse at spille stykket her, hvor en stor del af publikum også kendte Lars, og naturligvis er blevet mere berørt, end hvis der var tale om en fiktiv handling. Det er i virkeligheden et meget privat stykke, hvor jeg deler nogle stærke følelser med publikum , der sidder i en rundkreds, men også udgør en del af handlingen.

Det er noget publikum og jeg skaber sammen, og derfor kan stykket ikke sammenlignes med noget andet.

Når jeg overhovedet vover at optræde med et stykke, der i så høj grad involverer både mine egne og publikums følelser, skyldes det de mange dejlige og positive tilbagemeldinger, jeg har fået.

Det hjælper at sætte ord på det, der er svært. Døden og sorgen er stadig ret tabubelagt, selv om vi med sikkerhed alle bliver ramt på et tidspunkt.

Klim Kalkovn var en rigtig fin ramme om forestillingen. Jeg kan godt lide det rå udseende og tanken om, at stedet har været en arbejdsplads i mange år. Det betyder noget også for publikums oplevelse, at rummet har sin egen personlighed.

Økonomisk grundlag for opførelsen er skabt gennem en beskeden entréindtægt samt opførelse af forestillingen for to lokale skoleklasser. Udover Sanne medvirker veninden, Alberte Sofie Svenningsen, som musiker og kæresten, Jens Bernstorff Vejsnæs, som lysmand og scenograf.

Roller som nisser og spøgelse

Når Sanne rejser tilbage til Sjælland venter en helt ny og anderledes opgave. Fra 1. oktober er hun ansat på Ishøj Teater, hvor hun i tre måneder skal medvirke i en helt anden slags eventyr. ”Nissen på mandlen” er en juleforestilling for børn i alderen 3 til 10 år, og Sanne skal både spille to forskellige nisser, en trold og en heks.

Jens er også skuespiler og har netop spillet med i levendegørelsen af ”Fregatten Jylland” på Syddjurs Egnsteater, der bl.a. også har været opført i Norge.

Nu venter en helt ny opgave, han skal nemlig arbejde i Tivoli som ”skræmmer” i spøgelseshuset, med blod ud af mundvigen, så det er jo noget helt andet, griner Sanne.

Man får prøvet lidt af hvert i faget og siger ikke nej. Der er stor arbejdsløshed indenfor faget, og man bliver bare så glad hver gang, der opstår en ny chance, for det betyder en ny og spændende udfordring.

DelTweet
Forrige artikel

Den eventyrlige beretning om ”Pensionat Gjøl”

Næste artikel

Den uforstyrrede naturs eget liv.

Relaterede artikler

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

af Grethe Rolle
13. maj 2022
694

Det er knap et år siden Anja og Martin Dahl Luther flyttede til Jammerbugt Kommune. - Vi har seks sammenbragte...

Kandis for livet

Kandis for livet

af Grethe Rolle
1. maj 2022
167

Mange har en uopfyldt ungdomsdrøm om et liv som musiker, helst kendt, så man kan leve af sin hobby, ligesom...

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

af Grethe Rolle
22. april 2022
335

Ikonerne på Dronninglund Kunstcenters juleudstilling vakte min nysgerrighed. Det er en særlig kunstart, langt fra impulsiv kreativitet, for ikonmaling er...

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

af Grethe Rolle
12. april 2022
550

Tegner, maler, skulptør, papirklipper, kunsthåndværker eller slet og ret multikunstner kan man kalde Lene Frederiksen, som gennem de seneste 30...

Hvordan laver man en hest?

Hvordan laver man en hest?

af Grethe Rolle
12. april 2022
137

Én af påskens udstillere i ”Gjøl Kunstlade” er billedhuggeren Helle Rask Crawford, der også deltog i efterårets udstilling. Helle er...

Hvad magelighed og konformitet dog gør mod vores tænkemåde!

Hvad magelighed og konformitet dog gør mod vores tænkemåde!

af Grethe Rolle
11. april 2022
49

Fra vor ven, Ib Jarlskov, filolog, har vi modtaget: Om selektiv læsning ”Fere libenter homines id quod volunt credunt” [”Menneskene...

Næste artikel
Den uforstyrrede naturs eget liv.

Den uforstyrrede naturs eget liv.

Seneste indlæg

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022

Find os på Facebook

Se også

Engang får også nye huse historie.

Engang får også nye huse historie.

2 år siden
369
Kandis for livet

Kandis for livet

2 måneder siden
167
Gourmetgutterne på Gjøl

Gourmetgutterne på Gjøl

7 måneder siden
746
Mødet med John Lennon

Mødet med John Lennon

2 år siden
844

Seneste indlæg

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022
Lene F., kunstneren, der altid overrasker

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

12. april 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind