torsdag, 21. januar 2021
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Kultur

Vægmalerier, en særlig kunstart

af Grethe Rolle
12. september 2019
i Kultur
1
Vægmalerier, en særlig kunstart
DelTweet

Vi er vant til at se kunstværker i alle formater. Alligevel fascineres vi af billeder, der er meget små og de, der er ekstraordinært store, som dem billedkunstneren Kiss Jönsson har malet til forskellige lokaliteter i Jammerbugt Kommune.

Forleden mødte vi Kiss i Kulturhuset i Blokhus. Her har hun sat sit præg på stort set hvert eneste rum. Hun er her nu for at aftale sin fødselsdagsfest senere på måneden. Naturligvis vil hun benytte anledningen til at samle venner og familie i netop de lokaler, hun har fået et personligt forhold til.

– Det startede med, at jeg dekorerede en væg i Restaurant Klitrosen i Slettestrand. Jeg kendte den daværende dirktør Rikke Eisenhardt, og det var på hendes opfordring, jeg udsmykkede en væg i den store sal. Da Rikke senere blev ansat i Kulturhuset, foreslog hun, at jeg dekorerede den store sal, som bruges til større selskaber, bryllupper osv.

Siden har jeg haft et fint samarbejde med John Andersen, og han har sagt ja til de idéer, jeg har forelagt ham. Men nu synes jeg, opgaven her er slut, der er simpelthen ikke flere vægge til formålet


Salen på Hotel Klitrosen, hvor Rikke Eisenhardt fik en god idé

Alle spor af gymnastiksal forsvandt, da Kiss malede strandmiljø for tre år siden

Det er her, der er optræden, koncerter og dans, og Kiss blev inspireret til at lave et helt orkester.
Inde i Kulturhuset bliver gæsterne hele tiden mindet om, at parken, naturen og havet er lige udenfor.
Skoleskibet Danmark sejler ”tilfældigvis” forbi og minder Kiss, om dengang hendes egen søn var med om bord.


Romantiske blomster og sommerfugle pryder begge endevægge i selskabslokalet, hvor Kiss skal fejre sin fødselsdag.

I den lille sal er et diskret rosenmønster, for der er taget hensyn til, at der også kan være stille sammenkomster, hvor vægmotiverne ikke skal fylde så meget.

I motivvalget har Kiss også taget hensyn til, at et par af rummene støder direkte op til orangeriet og skulpturparken med dens overdådighed af blomster og buske, så overgangen mellem inde og ude, næsten udviskes.

.


Også i Brovst har Kiss Jönsson sat sit aftryk i det åbne rum. En kedelig mur er forsynet med et historisk motiv fra dengang byen havde jernbanestation.

Et liv med kunst

Kiss Jönsson har malet siden hun var barn, og hun maler ikke kun på vægge, men også på lærreder i ”almindelige” formater.

– Men lige nu er der fokus på udsmykning af gavle og vægge, inde og ude. Hvert sted har sin historie, og jeg synes det er rigtig spændende at læse om stederne, når jeg bliver præsenteret for nye opgaver.

Da jeg malede redningsbåden på Springvandstorvet i Blokhus, blev jeg optaget af de dramatiske beretninger om forlis og redningsvæsenets betydning gennem tiden, forklarer Kiss.

Plejehjem

I øjeblikket maler Kiss på væggene i forskellige nordjyske plejehjem.

– Jeg lægger vægt på at male både nutiden og historien ind i billederne, og det har vist sig, at beboerne kan få lang tid til at gå med at finde og drøfte detaljer, som sætter gang i hukommelsen.

Jeg maler også for at camouflere døre, så demente beboere ikke opfatter området som en mulig udgang. Og det virker.

  • På plejehjemmene maler Kiss også velkendte motiver som reoler og møbler for at skabe en rolig atmosfære, og det har vist sig at give positive resultater, når beboerne slapper af i de rolige omgivelser i stedet for at stresse for at komme ud. Og så er motiverne så gennemtænkt, at brandskabe, elkontakter mv er integreret i billedet, så man bliver i tvivl om, hvad der er virkelighed, og hvad der er illusion, skabt af Kiss og hendes fantasi..

For nylig har Kiss malet en væg på Aabybro Plejehjem. Her er elementer fra fortidens og nutidens Aabybro samlet i et stort værk med natur, dyr, Ryå og Vildmosen. Af bygninger ses både det gamle bryggeri, den nye skole og mejeriet med en isspisende indehaver og den karakteristiske isbil..



På fotoet ses til venstre en dør. Til højre har Kiss camoufleret døren til ukendelighed. Plejehjemspersonalet ved naturligvis, at døren er der. Men demente beboere ser den ikke som en mulighed for at forlade huset, og dermed har et stort problem fundet sin løsning.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke bliver gjort opmærksom på det. Alt, hvad der er bag liggestolene, er malet på væggen, og man må næsten gnide sig i øjnene og kigge igen for at kunne se, hvor den rigtige brolægning slutter og maleriet begynder.

KissArt er hjemmehørende i Havndal ved Hadsund, men Kiss har efterhånden sat sit aftryk mange steder i Nordjylland, i såvel virksomheder som private hjem og plejehjem,

Kiss er flittig, og når hun ikke maler med de store armbevægelser, underviser hun og maler billeder i helt almindelige størrelser til helt almindelige vægge.

Del109Tweet
Forrige artikel

Skal vi danse?

Næste artikel

Naturen – en sindets balsam

Relaterede artikler

”Samfundssind”

”Samfundssind”

af Grethe Rolle
16. januar 2021
38

Vort modersmål Hvad et ord i rette tid dog kan udvirke ”Samfundssind”, et ord og et begreb Jeg blev ret...

Tor på sporet af sin oldefar.

Tor på sporet af sin oldefar.

af Grethe Rolle
13. januar 2021
237

Slægt skal følge slægters gang… Ordene er ikke kun en linje i en populær julesalme, ”Dejlig er jorden”, for året...

Det er stadig sjovt

Det er stadig sjovt

af Grethe Rolle
20. december 2020
183

Ikke al underholdning har potentiale til at blive lagret i erindringen, men minderne om Gjølmafiaen i deres storhedstid kan stadig...

Hva’ nu med kulturen?

Hva’ nu med kulturen?

af Grethe Rolle
18. december 2020
257

Spørgsmålet dukker op med jævne mellemrum, for kulturen er som en hjemløs kat: Hvis ingen tager sig af den, er...

Danskernes højtider – Mortensaften

Danskernes højtider – Mortensaften

af Grethe Rolle
8. november 2020
59

Den 10.november har mange danskere, traditionen tro, mortensgås på bordet. Hvor kommer denne skik fra? Martin er en historisk person,...

Kunstner og kvinde – med styr på formerne

Kunstner og kvinde – med styr på formerne

af Grethe Rolle
26. oktober 2020
126

Vi besøger Lene Rasmussen, prisbelønnet billedhugger, tegner og grafiker, der i mange år har delt sit liv mellem Saltum og...

Næste artikel
Naturen – en sindets balsam

Naturen – en sindets balsam

Seneste indlæg

”Samfundssind”

”Samfundssind”

16. januar 2021
Tor på sporet af sin oldefar.

Tor på sporet af sin oldefar.

13. januar 2021
Det er stadig sjovt

Det er stadig sjovt

20. december 2020

Find os på Facebook

Se også

Ib Hugo Adelborg, en mand uden alder

Ib Hugo Adelborg, en mand uden alder

1 år siden
400
Vist er der dejligt på landet

Vist er der dejligt på landet

12 måneder siden
683
Hvad dating også kan føre til

Hvad dating også kan føre til

3 måneder siden
259
Juletræssælger anno 2019

Juletræssælger anno 2019

1 år siden
279

Seneste indlæg

”Samfundssind”

”Samfundssind”

16. januar 2021
Tor på sporet af sin oldefar.

Tor på sporet af sin oldefar.

13. januar 2021
Det er stadig sjovt

Det er stadig sjovt

20. december 2020
Hva’ nu med kulturen?

Hva’ nu med kulturen?

18. december 2020

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind