onsdag, 10. august 2022
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mad

Stilheden sænker sig

af Grethe Rolle
16. maj 2020
i Mad, Mennesker
1
Stilheden sænker sig
DelTweet

Som en Fugl Fønix er Svinkløv Badehotel rejst af asken, og siden genåbningen den 10. maj har sommeren budt på overvældende travlhed.

Søndag, den 6. oktober, slutter sæsonen, og for nylig var vi på besøg en formiddag, hvor der kun var ganske få gæster. Udenfor lukkede tågen sig om hotellet, og stilheden både ude og inde forstærkede følelsen af at befinde sig i et eventyr.

Er alt ved det gamle?

Ikke helt, og heldigvis, kan man sige. For naturligvis kan og skal man ikke genskabe et gammelt miljø, der i visse henseender også bar præg af tidens tand. Men med øje for udviklingen gjorde man sit bedste, og resultatet er simpelthen blevet så godt.

De gamle stole og kurvemøbler var hyggelige, omend siddekomforten var diskutabel. Nu er de alle udskiftet med danske designklassikere i træ af Børge Mogensen, Wegner og Ejvind Johanssons J 64 fra Fredericia Stolefabrik. I den gule og den røde stue er spisebordsstolene tegnet til stedet af møbeldesigner Chris L. Halstrøm og produceret af Skagerak.

Rummene er stadig opdelt i blå, gul, rød, grøn og lilla stue, men nu er farverne diskret antydet i sædehynder, puder og de næsten transparente gardiner fra ”Kvadrat”, som danner en næsten usynlig overgang mellem inden døre og den omgivende natur.

Alt bærer præg af at være gennemtænkt i mindste detalje. Lofterne er af hensyn til akustikken dækket af Troldtekt-plader, som for at holde stilen er dækket af en hvidmalet åben trækonstruktion.

I et hjørne i lilla stue står en Wegner gyngestol, husets eneste, der er forbeholdt gæster, der har brug for en eftertænksom stund alene.

Overskriften ved opførslen af huset har været: ”Hvor langt kan vi komme udelukkende med træ”. De mange fine detaljer er helt i miljøets og tidens ånd, og bestræbelserne på i endnu højere grad at lukke naturen indenfor er lykkedes.

Enkelte ændringer er der også sket i rumfordelingen, eksempelvis er den grønne tv-stue blevet lidt større, en fladskærm er på plads, men endnu ikke tilsluttet. I Svinkløvs ”ånd” er der fortsat ikke wifi og tv på værelserne, og intet tyder på, at gæsterne savner det.

Ydre og indre ro

Lige nu er det vanskeligt at forestille sig stuerne med mennesker ved samtlige borde, summen af stemmer og bestik, der klirrer mod tallerknerne.

Kan den ro, der altid har karakteriseret Svinkløv Badehotel bevares?

Vi spørger Louise Toft-Hansen. Siden hun blev gift med Kenneth i april 2016, har hun været med på de sidste tre års dramatiske rejse. Den altødelæggende brand den 26. september 2016 blev starten på et helt nyt kapitel i badehotellets historie, der udover genopbygningen bød på familieforøgelse, da sønnen, Vester, blev født i januar, samtidig med at Kenneth deltog i sit livs mest prestigefyldte konkurrence, Bocuse D´or i Lyon, som han vandt og vendte hjem til Jammerbugten som verdensmester.

Nu sidder vi i den lilla stue. Louise smuk og afslappet i stribet kjole fortæller:

Sommeren 2019

– Vi fik en turbulent start, for vi havde set frem til en 6 – 8 ugers indkøringsperiode, hvor vi kunne lære huset at kende, få ordentligt fodfæste, oplære personalet og køre prøvearrangementer. Sådan gik det ikke, for grundet forsinkelser i byggeriet havde vi kun få dage, og der gik stadig håndværkere i huset, få timer før de første gæster ankom.

Det blev en udfordring, for trods stor travlhed skulle vi samtidig leve op til Svinkløvs kendte kerneværdier som et sted, hvor gæsterne kan forvente ro og afslapning. Det var vanskeligt, når der af og til var så mange mennesker, at hotellet snarere mindede om Fredericia Banegård, og en del ”bare” kom for at kigge.

Heldigvis har vi mødt forståelse hos vore gæster, selvom det et par gange er sket, at grænserne for god opførsel blev overtrådt, når nogen er gået for tæt på med kameraerne i forsøg på at få et ferieminde.

Svinkløv Badehotel har altid været en attraktion, og det håber vi fortsat at være, men vi håber også den enorme nyhedsinteresse lægger sig indenfor det kommende par år.

Men når det er sagt, har vi haft en fantastisk sæson.

Vi har mange ”gamle gæster”, og de fik fortrinsret, da vi begyndte at booke til sæsonen.

Selvfølgelig imødeså vi deres reaktion med særlig spænding, for kunne de fortsat føle sig hjemme på Svinkløv Badehotel, som i nogle tilfælde har dannet ramme om familieferier gennem årtier.

Heldigvis har vi fået lutter positive tilbagemeldinger, og selvfølgelig har det været en lettelse, fordi vi har lagt så stor vægt på de enkelte detaljer. Man kan ikke sammenligne ”det gamle” og ”det nye”, for begge er en del af Svinkløvs historie, og der vil altid være en tid før og efter branden, og jeg ser ”det nye” som en berettiget hyldest til ”det gamle”.

Det gør mig glad og stolt at opleve, hvordan vore ”gamle” gæster har taget kærligt imod det nye hus. Stort set alle har booket til næste år, og det vidner om, at vi er lykkedes med genopbygningen, når gæsterne på den måde har lyst til at fortsætte deres familietraditioner.

Personale

Svinkløv Badehotel har brug for personale, der lever sig ind i og op til stedets standard.

– Og vi har virkelig været heldige, forklarer Louise. Mange af vore ”gamle medarbejdere” er ”kommet hjem” til Svinkløv, og ved hver ny ansættelse har vi gjort et scoop, fordi de, der har lyst til at arbejde hos os, også viser sig at passe til stedets ånd. Vi har altid haft en del studerende, der arbejder her i sommerferien, og de kommer her fortsat. Vi har været heldige at have en blanding af nye og de ”gamle” som en slags ”fanebærere”.

Louise er på barselsorlov, så bortset fra starten af sæsonen indtil Sankt Hans har hun ikke været så meget på hotellet.

– Men vi er heldige, at min mor gik på pension samtidig med, at jeg fødte, og mine forældre er rejst hertil fra København, og Kenneths forældre fra Silkeborg, og alle har været til stor hjælp på hjemmefronten, ikke mindst med pasningen af Vester, som har fået den gave, det er at være meget sammen med sine bedsteforældre, indtil han får en dagligdag i den lokale vuggestue med sine fremtidige kammerater.

Køkkenet

En stor del af Svinkløvs succes kan naturligvis tilskrives Kenneth, der siden 2009 har stået for køkkenet og spisekortet.

-Han har også haft en travl sæson, og selv om han er svær at køre træt, trænger han virkelig til ferie.

Det gælder for os begge, at vi investerer meget hjerteblod i Svinkløv Badehotel, men lige nu trænger vi også til en periode, hvor vi bare er far, mor og barn, slutter Louise.

DelTweet
Forrige artikel

Forberedelse til Vildmosekartoffelfestival

Næste artikel

Simonsens liv ”under jorden”

Relaterede artikler

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

af Grethe Rolle
18. juli 2022
965

Blot ved at kigge i en genbrugsbutik eller gå på loppemarked står det klart: Vi er en del af et...

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

af Grethe Rolle
13. maj 2022
743

Det er knap et år siden Anja og Martin Dahl Luther flyttede til Jammerbugt Kommune. - Vi har seks sammenbragte...

Rønnes Hotel anno 2022

Rønnes Hotel anno 2022

af Grethe Rolle
3. april 2022
425

I Slettestrand ligger de fleste hoteller i Jammerbugt Kommune, alle indenfor en radius af få kilometer. Rønnes Hotel, Klitrosen, Hotel...

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

af Grethe Rolle
21. marts 2022
2.1k

Vi generer vist ingen, mindst af alle Rikard Andersen selv, ved at kalde ham ”Saltums ukronede konge af godt købmandsskab”,...

Livø udenfor sæsonen

Livø udenfor sæsonen

af Grethe Rolle
11. marts 2022
434

Solen skinner og temperaturen nærmer sig 10 grader. Der er lang tid til sommerferien, men ”ferie” kan også være en...

Henning,  en ægte samler

Henning, en ægte samler

af Grethe Rolle
13. februar 2022
1.2k

Henning Thorsen bor i et tilsyneladende helt almindeligt hus på en stille villavej i Arentsminde. Men indenfor er det alt...

Næste artikel
Simonsens liv ”under jorden”

Simonsens liv ”under jorden”

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022

Find os på Facebook

Se også

Lægerne Søparken åbner

Lægerne Søparken åbner

3 år siden
755
Poul Isbak – billedhuggeren fra Gjøl

Poul Isbak – billedhuggeren fra Gjøl

1 år siden
859
Poeten på tredje til højre

Poeten på tredje til højre

2 år siden
726
Hyldest til Jetsmark og Moseby

Hyldest til Jetsmark og Moseby

9 måneder siden
908

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind