lørdag, 21. maj 2022
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

af Grethe Rolle
21. marts 2022
i Mennesker
0
”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!
DelTweet

Vi generer vist ingen, mindst af alle Rikard Andersen selv, ved at kalde ham ”Saltums ukronede konge af godt købmandsskab”, den største trussel var, da der for nogle år siden var planer om at føre hovedvej 55 udenom Saltum. Men de planer blev heldigvis aldrig realiseret.

Hans liv er uløselig forbundet med adressen Tinghøjgade 11, hvor han nu er fjerde generation som købmand. Og han har fået købmandsskabet ind med modermælken, for han og hans to brødre er opvokset i lejligheden ovenpå forretningen. Med årene voksede Richards interesse for branchen, og han blev udlært hos købmand Weiss i Brovst. Senere blev han ansat af H. P. Jansen, daværende ejer af Favør (i dag Meny) i Aabybro, hvor han var i 8 år for senere at blive bestyrer af Jansens Favør-butik i Pandrup i 4 år. Således ”klædt på” i branchen var Rikard parat til at afløse sin far, der ganske vist kun var 62 år, men hellere ville lægge kræfterne i sin sommerhusudlejningsvirksomhed.

Butikken udefra og inde i 2008.

Det er 30 år siden Rikard overtog butikken, datoen er så vidt erindres den 2. februar, men det er ikke noget, der fejres, for hos Rikard er det dagligdagen, der tæller.

– Min far kigger indenfor i butikken en gang imellem. Jeg tror, han er tilfreds med resultatet, men han er ikke en mand, der rutter med superlativerne, siger Rikard.

Oldeforældrene der startede det hele
Første butik
Rikards fars butik.

Gennem årene har butikken gennemgået adskillige forvandlinger, også facadeskiltene er ændret i takt med tiden fra ”Centra”, ”Dankøb”, ”Spar” til ”Meny” i 2017, hvor den helt store udvidelse fandt sted, så butikken i dag har et areal på 2600 m2 samt 600 m2 lager, kantine, kontor mv. Medarbejderstaben er ligeledes vokset til ca. 92 i højsæsonen.

Gennem årene er Rikard blevet en legende i området, både blandt lokale, det store opland og områdets mange turister, der ved, at Rikard har ALT, hvad hjertet og maven begærer, selv om køleskabet er tomt og uventede gæster melder deres ankomst. Selv lader Rikard sig gerne friste i butikkens fiskeafdeling, når han skal finde sin yndlingsspise.

Rikard er ikke kommet sovende til succesen. Han er kendt som en slider og møder hele ugen daglig klokken 6 og går som regel hjem ved 14-tiden.

Egentlige fritidsinteresser har han ikke, han spiller hverken golf eller går på jagt, men han holder sine 3 ugers sommerferie og har for nylig været på den obligatoriske skiferie i Østrig.

Meny i Saltum har ALT, ikke kun indenfor kolonial, men også en velassorteret vinafdeling, grøntafdeling, slagter/delikatesse og eget bageri, der i øjeblikket er under udvidelse. Gennem alle årene har Rikard været kendt for et stort udvalg af årstidens blomster, og han er stadig den, der tirsdag og torsdag morgen kører til GASA efter nye forsyninger.

Hustruen Lene er også én af Rikards betroede medarbejdere. Hun er fra Kvissel, og det er mere end 30 år siden, parret mødtes en glad aften i Aalborg. Dengang var hun lægesekretær, men i dag kan hun ”lidt af det hele” og står overordnet for administrative opgaver i den omfattende virksomhed.

Lene og en lokal kunde.

Det står allerede klart, at der ikke kommer en femte generation efter Richard. Ingen af hans 2 børn er interesseret i at overtage virksomheden, og det har Richard et afklaret forhold til.

Handlekraftig, ordentlig og initiativrig er nogle af de betegnelser Rikard lever op til. Udover Meny i Saltum er han medejer af SPAR i Hune og Blokhus, samt Meny i Løkken.

Da Brugsen i Saltum lukkede i 2005, købte Rikard bygningen, bl.a. for at holde eventuelle konkurrenter på afstand. I nogle år udnyttede han pladsen som en slags marked med sjove og spændende tilbud, i dag er bygningen revet ned og i stedet har Rikard ladet opføre seks nye centralt beliggende rækkehuse. Selv har Rikard og familien gennem alle årene boet i Pandrup.

Til gengæld hilser han nye initiativer velkommen. Senest er Aaen Keramik flyttet ind i det smukke røde hus, hvor der tidligere var antikvitetshandel, og han nævner også Inger Bertelsen strikbutik Bindestuen som et af byens aktiver.

– Kunder hos den ene, betyder ofte også kunder hos den anden, i en by som Saltum har vi alle brug for hinanden. Coronaen betød øget turisme i området og rekordomsætning hos os sidste år. Og selv om vi næppe kommer op på det samme i år, kan vi jo altid håbe, og under alle omstændigheder gør vi altid vores bedste, siger Rikard uden at give et klart svar på spørgsmålet om et fremtidigt caféhjørne i butikken.

En vigtig fornyelse er derimod “lige om hjørnet”: Ladestandere til elbiler, og mon så ikke caféen snart følger efter?

DelTweet
Forrige artikel

Livø udenfor sæsonen

Næste artikel

Rønnes Hotel anno 2022

Relaterede artikler

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

af Grethe Rolle
13. maj 2022
631

Det er knap et år siden Anja og Martin Dahl Luther flyttede til Jammerbugt Kommune. - Vi har seks sammenbragte...

Livø udenfor sæsonen

Livø udenfor sæsonen

af Grethe Rolle
11. marts 2022
396

Solen skinner og temperaturen nærmer sig 10 grader. Der er lang tid til sommerferien, men ”ferie” kan også være en...

Henning,  en ægte samler

Henning, en ægte samler

af Grethe Rolle
13. februar 2022
1.2k

Henning Thorsen bor i et tilsyneladende helt almindeligt hus på en stille villavej i Arentsminde. Men indenfor er det alt...

Kunst, der varmer og hygger

Kunst, der varmer og hygger

af Grethe Rolle
1. februar 2022
447

Denne historie starter for næsten 40 år siden. I 1983 var unge mennesker ligeså nysgerrige som i dag, men der...

Fra idé til virkelighed

Fra idé til virkelighed

af Grethe Rolle
12. januar 2022
301

Mange kvinder har en drøm om en butik med salg af alt det, de selv kunne ønske sig. I august...

Borgmesterkandidat Diane Aarestrup på tomandshånd

Borgmesterkandidat Diane Aarestrup på tomandshånd

af Grethe Rolle
12. november 2021
360

Udenfor huset holder kampagnevognen, rød, naturligvis. Valgkampen er i fuld gang, det er NU, det gælder, hvis Diane Aarestrup skal...

Næste artikel
Rønnes Hotel anno 2022

Rønnes Hotel anno 2022

Seneste indlæg

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022

Find os på Facebook

Se også

Efter 12 år som borgmester…

Efter 12 år som borgmester…

2 år siden
813
Som at forklare mellemrummet mellem tankerne…

Som at forklare mellemrummet mellem tankerne…

2 år siden
340
Engang får også nye huse historie.

Engang får også nye huse historie.

2 år siden
362
Rede i et fældet træ

Rede i et fældet træ

3 år siden
382

Seneste indlæg

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022
Lene F., kunstneren, der altid overrasker

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

12. april 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind