tirsdag, 26. september 2023
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Ny psykolog

af Grethe Rolle
11. marts 2020
i Mennesker
0
Ny psykolog
DelTweet

For et par måneder siden flyttede psykolog Rikke Klattrup ind i ”hjørnekontoret” i stueetagen i Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt.

Gennem et par år har hun haft praksis i Sundheds- & Kvartershuset på Fyrkildevej i Aalborg Øst i samarbejde med sin mand, Mikael Linde, der ligeledes er psykolog. I Aalborg havde Rikke primært klienter via samarbejdet med forskellige sundhedsforsikringer samt privatbetalende klienter.

– Jeg opfylder kriterierne for at tiltræde overenskomsten og var heldig at få tildelt ydernummer i Jammerbugt Kommune, da der blev et ledigt. Lokalet her i huset passer fint til mit formål, også med lægeklinikken i den anden del af huset. Da jeg ikke kendte omfanget af arbejdet, lagde jeg forsigtigt ud med kun at være her tre dage om ugen, men mængden af henvendelser gør, at jeg er indstillet på at udvide, og mit mål er at være her på fuld tid.

Psykolog i et nyt årtusind

”Gamle dages” forestillinger om psykologen er ofte en Freud-lignende ældre herre, der noterer, mens patienten ligger på en divan og giver adgang til sine erindringer, drømme og helst også de fortrængninger, der er årsag til, at virkeligheden ikke lever op til forventningerne.

Nutidens psykologer er anderledes. Patienter i dag er klienter, og samtalen foregår mellem de to i øjenhøjde. I dette tilfælde i et lyst og venligt kontor, hvor udsmykningen foreløbig er et billede af Thomine Art, og kun en diskret holder med papirlommetørklæder viser, det er forventet, at følelserne får frit løb.

Ikke ”bare” noget man bliver på et brevkursus

Cand.psych. aut., står der på Rikkes visitkort, og hun fortæller om sit valg af uddannelse.

– Det var lidt af en tilfældighed. Jeg havde psykologi i gymnasiet og syntes, det var interessant. Da jeg efter et sabbatår skulle vælge studie, valgte jeg at søge ind på psykologistudiet, som på det tidspunkt var ret nyt i Aalborg, og det var også på universitetet, jeg traf min mand.

Selve studiet varer fem år, tre år for at blive bachelor, og efter yderligere to år er man kandidat. Nu kan man endelig kalde sig psykolog, som i modsætning til terapeut og coach er en beskyttet titel.

– For mit vedkommende tog studiet otte år, idet jeg havde barsel og fik to børn undervejs. Men jeg var heldig at få arbejde efter jeg var færdiguddannet. Jeg har primært arbejdet som klinisk psykolog, hvor man har samtaler, og efter to års erhvervserfaring og en del supervision blev jeg autoriseret psykolog. Tidligere har jeg arbejdet med kroniske smertepatienter på SmerteCenter Skørping i seks år.

Skulle nogen være i tvivl: Forskellen på en psykiater og en psykolog er bl.a., at sidstnævnte udelukkende behandler via samtale, mens psykiateren er speciallæge og ofte behandler med medicin.

Hvor gør det ondt?

– Mine klienter er et bredt udsnit af mennesker i alle aldre fra 18 år og opefter. Man kan vælge at bestille tid direkte hos mig og betale hele honoraret selv, men med en henvisning fra egen læge er det Regionen (samfundet), der betaler ca. 2/3 af regningen. Men for at få en henvisning skal man opfylde bestemte kriterier. Mange bliver henvist på grund af depression og angst, men der er også en økonomisk ramme, der skal overholdes, for Regionens pengekasse er ikke bundløs.

Mange er i dag også udfordret med stress, men da en stressdiagnose ikke gør det muligt at få en henvisning, skal man som udgangspunkt selv betale for samtaler. Dog er der mange, der har en sundhedsforsikring, privat eller via arbejdspladsen, som dækker honoraret. Jeg har gode erfaringer i at arbejde med stressramte, der med fokus på at passe på sig selv kan vende tilbage på arbejde, fortæller Rikke.

Det handler om livsværdier

ACT står for ”Acceptance and Commitment Therapy” og er en anerkendt metode, som Rikke arbejder efter

– Mennesker er forskellige, og det er vigtigt at finde ud af, hvad der er værdifuldt for den enkelte person. Det kan være svært at skabe sammenhæng mellem arbejde, børn, familie, venner og personlige behov, men jeg kan hjælpe klienten med at få andre perspektiver på deres livssituation.

Udfordringerne i hverdagen er mange.

Det kan for eksempel være forandringer i vennegruppen, når ens venner får kærester, stifter familie, får børn, mens man selv er single eller ikke selv har fået børn. Man kan her nemt komme til at føle sig alene og ensom, eller tænke at man ikke kan finde ud af det med parforhold og derfor føler sig forkert.

Et andet eksempel kan være et ældre par, der skal finde en ny identitet, når børnene flytter hjemmefra eller den ene eller begge forlader arbejdsmarkedet. Det kan være svært at finde en ny struktur på hverdagen, når børn og arbejde har fyldt meget, forklarer Rikke.

Det rette match

Mange kan føle, at det er svært at navigere i tilværelsen og har brug for vejledning. Det kan derfor være rart at tale med en psykolog, som er udenforstående.

– Jeg forsøger at give klienterne et frirum, hvor der, i et samarbejde, sættes fokus på de vaner og omstændigheder, der er med til at fastholde problemerne, og som kan være svære for klienten selv at lægge mærke til i hverdagens travlhed.

Grundlæggende er det vigtigt at finde en psykolog, man føler sig tryg ved.

Hvem er hun?

Rikke er 40 år og mor til tre døtre på 16, 14 og 11 år. Familien bor i Klarup, og udover en god roman er hun optaget af ægtefællens hobbyprojekt: Import af vine fra Tyskland og Italien i virksomheden ”Wine by Linde”.

– Mikael tager ud og holder vinsmagninger og besøger kunder, mens jeg passer hjemmeside, Facebook og instagram, og hvad jeg ellers kan hjælpe med af småting. Inspireret af vinen som hobby gik familiens sommerferie sidste år til Asti, Italien, og mens Mikael besøgte vinproducenter, hyggede jeg mig med pigerne. Det var en dejlig tur, hvor jeg også fik prøvesmagt nogle lækre boblende Asti. Forhåbentlig kan vi gentager succesen i år, hvor vi gerne vil til et nyt område i Italien.

Sidste år var Mikael og Rikke også en tur til Tyskland ved Moselområdet, mens børnene blev passet hjemme. Udover det faglige indhold i turen sørger Mikael og jeg også for, at der er tid til at være kærester, slutter Rikke, der hermed lader opskriften gå videre til andre som en god opskrift til at genoplade batterierne.

Del6Tweet
Forrige artikel

”Place of Beauty”, hvor kragerne vender

Næste artikel

Farvel til menneskets bedste ven

Relaterede artikler

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

af Grethe Rolle
3. september 2023
72

Et spændende liv omgivet af kunst, kunsthåndværk og smukt tøj i en lækker lille strøgbutik eller måske i et eventyrligt...

Kærlighed kender ingen alder

Kærlighed kender ingen alder

af Grethe Rolle
18. august 2023
876

I et nyopført rækkehus i Løkken bor Lissa Croshaw. Hun er en usædvanlig kvinde på 81 år, som jeg har...

Tæt på Zita.

af Grethe Rolle
5. august 2023
1.1k

Hun behøver ikke nærmere introduktion hos nordjyderne. Gennem mere end 25 år har Zita Hvid været ansat ved TV2 Nord,...

Gør som Dronning Ingrid: Sov med dine perler

af Grethe Rolle
23. juni 2023
269

Det gode råd kommer fra Lotte Rank, som gennem livslang erfaring ved, hvad hun taler om og hvordan man behandler...

Det er lettere at fange en ål med lasso, end at få en tandlæge til Jammerbugt Kommune

Det er lettere at fange en ål med lasso, end at få en tandlæge til Jammerbugt Kommune

af Grethe Rolle
16. maj 2023
562

Ordene er Asger Bluhmes. Han kom til Aabybro som nyuddannet tandlæge i august 1999, og bare få måneder senere, 1....

Gammel, ældre, ÆLDRE SAGEN

Gammel, ældre, ÆLDRE SAGEN

af Grethe Rolle
29. april 2023
311

Kig på din dåbsattest. Måske er du også én af de 9824 indbyggere i Jammerbugt Kommune, som er fyldt 65!...

Næste artikel
Farvel til menneskets bedste ven

Farvel til menneskets bedste ven

Seneste indlæg

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

3. september 2023
Kærlighed kender ingen alder

Kærlighed kender ingen alder

18. august 2023

Tæt på Zita.

5. august 2023

Find os på Facebook

Se også

Tilfældigt møde førte til udstilling

Tilfældigt møde førte til udstilling

4 år siden
283
Guldsmed med visioner

Guldsmed med visioner

4 år siden
1.4k
Hvordan laver man en hest?

Hvordan laver man en hest?

1 år siden
241
Syv dage i Betagende Bøhmen i Tjekkiet

Syv dage i Betagende Bøhmen i Tjekkiet

4 år siden
399

Seneste indlæg

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

3. september 2023
Kærlighed kender ingen alder

Kærlighed kender ingen alder

18. august 2023

Tæt på Zita.

5. august 2023
DODEKALITTEN, et  kunstværk, der drager….

DODEKALITTEN, et kunstværk, der drager….

3. august 2023

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind