Denne historie starter for næsten 40 år siden. I 1983 var unge mennesker ligeså nysgerrige som i dag, men der var ikke noget, der hed Facebook eller andre sociale medier , og for at få indtryk af livet andre steder på jorden søgte mange unge jævnaldrende pennevenner.
Én af dem var 14-årige Hanne Magnussen, der dengang boede i Hjørring. Hun søgte gennem den amerikanske organisation ”PenPal World” og fik først svar fra én, som ikke rigtig svarede til Hannes forventninger.
Den næste, der meldte sig, var Jennifer. Hun var jævnaldrende og boede i Dallas, Texas, og vi viste os at være det perfekte match.
Der gik 22 år, hvor postvæsenet klarede forbindelsen mellem Hanne og Jennifer. De havde end ikke talt i telefon med hinanden.
– Først i 2005 besluttede min mand og jeg, at NU skulle det være. Vores familie planlagde en tur til USA, og endelig skulle Jennifer og jeg se hinanden.
Det blev et spændende møde, den lokale presse benyttede lejligheden til at skrive om vores særlige venskab. Naturligvis var vi også på sightseeing, og det var i den forbindelse, jeg så nogle vævede tæpper, som jeg aldrig havde set i Danmark.
De var flotte, så jeg købte et med hjem, uden at vide, at min personlige skæbne var vævet ind mellem trådene.
Herefter skete der ikke rigtig noget, udover at jeg nød at se på mit dekorative tæppe. Der var langt til tanken om at starte en import, og jeg havde og har stadig et spændende job, som jeg er glad for. Børnene var ikke så gamle, derfor havde jeg ikke travlt, da jeg fik en fremtidsdrøm, der måske/måske ikke skulle realiseres.
Det eneste jeg gjorde var at tage et iværksætterkursus. Senere fandt jeg på nettet en europæisk forhandler af tæpperne. Da jeg kontaktede hende, viste det sig, hun var amerikaner, og hun gav mig tilmed adressen til væveriet, som jeg naturligvis kontaktede.
Nu var jeg et skridt nærmere målet, og jeg undersøgte, hvor meget jeg som ny forhandler skulle aftage. Væveriet har mange flotte designs, også nogle, der passer til dansk smag, men der viste sig også mulighed for at lave egne designs, og den ville jeg gerne udnytte.
Jeg er ikke kunstner, men jeg havde lyst til at skabe eget design, bl.a. ved at fotografere og finde motiver, det kunne være spændende at omsætte til tekstil.
Webshop
Pludselig var jeg i gang, og jeg oprettede hjemmesiden https://hyggetaepper.dk.
Som udgangspunkt har jeg opbygget et lager af ”hyldevarer” med nogle af fabrikkens designs. Ud fra fotos har jeg bl.a. fået fremstillet et tæppe med billede af Hirtshals Fyr.
Jeg har endnu ikke besøgt fabrikken, men det ser jeg frem til at gøre, når ”verden igen bliver normal”, så man ikke skal flyve den lange tur iført mundbind. Jeg er spændt på, om de har andre designs, jeg kan bruge ,og selvfølgelig har jeg også masser af spørgsmål.
For at vise tæpperne deltog jeg sidste år i udstillinger bl.a. på Aalborg Kloster og Voergaard Slot. Det er en god anledning til at møde kunderne, men jeg kan ikke sige ja til for meget, når jeg også skal passe min familie og har et job, jeg er glad for, forklarer Hanne.
”Hyggetæpper” findes i tre kategorier, dels de amerikanske, der er hyldevarer og på lager, dels kunstnertæpperne, der er ”skaffevarer” og leveres efter bestilling, endelig er der individuelle og personlige tæpper, som bestilles ud fra kundens egne ønsker, f.eks. et fotografi, som jeg bearbejder digitalt ved at ændre proportioner eller lægge tekst ind. Når resultatet er godkendt af kunden, sender jeg filen til fabrikken i USA, og nogle uger senere modtager jeg tæppet.
Bæredygtige materialer
Fabrikken i USA lægger vægt på bæredygtighed og recycling. Tæpperne er fremstillet af 95% bomuld og 5% polyesterfiber. Væveriet anvender bomuld fra egne dyrkede marker, og tæpperne er kun en nicheproduktion, og de fremstilles på gammeldags væve af rester fra stedets omfattende tekstilproduktion. Hele 147 forskellige farver kan indgå i produktionen af et tæppe.
Tæpperne er jacquardvævede, hvilket betyder, at man i princippet har to forskellige tæpper i ét, fordi ”bagsiden” viser samme motiv, men i en helt anden farveholdning. Tæpperne fremstilles i to størrelser 137 x 137 cm og 137 x 187 cm.
At de kan maskinvaskes og tørres i tumbler, gør dem jo ikke mindre attraktive.
Pris
Hanne sælger ikke til detailhandlen, men er ene om salg af tæpperne i Danmark via sin webshop.
– Tæpperne er i forvejen halvdyre, fra 1050 kroner for ”hyldevarerne” til 2200 kroner for ”custommade” – unika design, der kun eksisterer i ét eksemplar. Prisen ville blive alt for høj, hvis der skal lægges yderligere avance oveni, og skal jeg selv tjene lidt, kan jeg ikke sælge dem billigere.
Historien om Hanne
”Skomager bliv ved din læst”, sagde man i ”gamle dage”. Det var dengang kvinder ” hørte til i hjemmet” og ikke var på arbejdsmarkedet som i dag, hvor det tilmed ikke er usædvanligt at have 2 karrierer: Den man vælger som ung og den, der viser sig som en spændende og lystbetonet mulighed i 40 – 50-årsalderen.
Sådan er det for Hanne, der i dag er 53 år og sammen med sin færøske ægtefælle, Jon, bor i Hirtshals. Parret har 2 voksne døtre, der for længst er flyttet hjemmefra, en søn på 12 år, samt hunden Diego og katten, Boris.
Hanne har et job, hun er rigtig glad for som ”marketingchef” ved ”MarineShaft” i Hirtshals, en virksomhed, som bl.a. fremstiller og reparerer propeller til skibsfarten. I den forbindelse rejser Hanne rundt i verden og fortæller om virksomhedens kompetencer, bl.a. at man som de eneste i verden kan rette en bøjet skrueaksel på et skib.
– Det er en gave til mit liv, at jeg nu har hele to spændende jobs, det eneste problem er, at døgnet har for få timer. Men efter mange overvejelser ved jeg, at jeg ikke har lyst til at ansætte en medarbejder., men min mand giver gerne en hånd med, når det er nødvendigt. På længere sigt vil jeg måske overveje et ”lagerhotel” til ordrehåndteringen, men dér er jeg endnu ikke.
Og så har jeg i øvrigt fået rigtig god hjælp af Hjørring Erhvervskontor, for selvfølgelig er det en helt ny og ukendt verden, jeg nu bevæger mig ind i med køb, salg, import, told, aftaler med kunstnere osv.
Tre pæoner af Leila Holberg
Hvor har jeg lært meget, mens verden var lidt lukket ned på grund af corona.
Min mand oplever også en helt ny side af mig. Normalt falder jeg i søvn foran TV klokken 22 om aftenen. Nu er det nemt midnat, før han må minde mig om, at jeg skal op klokken 6 næste morgen.
Han bakker mig op, også i den økonomiske investering, der nu ligger i tæpperne. Men han tror også på projektet og siger, ”Det værste, der kan ske Hanne, er, at vi giver tæpper som gave resten af vores liv”. Og det har han jo ret i.
Jeg er bl.a. blevet kontaktet af flere kunstnere, som jeg har indgået aftale med om levering af billeder til tæpper. Det åbner nye muligheder, som jeg glæder mig til at udnytte.
Jeg er jo først lige begyndt, slutter Hanne.
