tirsdag, 26. september 2023
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Hvad blev der af Bjørn?

af Grethe Rolle
20. juni 2020
i Mennesker
0
Hvad blev der af Bjørn?
DelTweet

Selvfølgelig findes der andre skønne steder i Danmark end Jammerbugten, for nylig besøgte vi et dejligt sted ved Kysing Strand, syd for Aarhus

Her har en tidligere vendelbo, Bjørn Tandal Olsen, slået sig ned. Sammen med hustruen Britt (fra Vodskov) har han i en halv snes år drevet Restaurant ”Himmel & Hav”, en arbejdsplads, der, som navnet antyder, har fantastisk udsigt til begge elementer, samt øerne Tunø og Samsø.

Bjørn har slidt sine barnesko i og omkring Store Vildmose. Hans forældre Anni og Jens Olsen var lærere på Biersted Skole, og senere blev Jens kendt og skattet som naturformidler i Store Vildmose med base på Centralgården.

Kreativiteten og interessen for natur, kultur og historie er gået i arv til sønnen, Bjørn, der valgte en uddannelse som kok.

Historien

– Arbejdet som kok har bragt mig vidt omkring til bl.a. Aalborg, Anholt, Fanø, Paris og København, desuden har jeg sejlet som skibskok. Efter et ophold i Schweiz besluttede jeg i 1992 at finde et permanent sted at slå mig ned, forklarer Bjørn, der i dag er 52 år. Jeg havde mødt Britt til en fest, og vi begyndte at ses en gang imellem, mens hun boede i Aalborg og jeg i Aarhus, hvor jeg havde mit netværk.

Først i 2000 blev vi kærester. Britt havde færdiggjort sin uddannelse som gartner i Moesgaard Havecenter, og senere blev jeg selvstændig restauratør i den nærliggende golfklub. Da vi ventede vores ældste barn, Thor, blev vi samtidig fornuftige, for vi betalte mange penge for en taglejlighed midt i Aarhus.


Bjørn og sønnen, Thor, der går på Beder Gartnerskole med henblik på at blive anlægsgartner.

Vi sagde farvel til ungdomslivet og Aarhus og fandt en billig, midlertidig bolig i Hadsten, hvor der også var plads til vore nordjyske familier, der gerne kom på besøg.

Snart måtte vi se os om efter noget andet, helst tættere på Moesgaard, hvor vi begge arbejdede på det tidspunkt, og så købte vi hus i Saxild.

Nu fulgte nogle meget travle år, for vi havde også forpagtet restauranten på Jysk Væddeløbsbane i Aarhus. Det fik imidlertid en brat ende i maj 2007. Bygningen sprang i luften, efter at en bil bakkede ind i en 1500 liters gasbeholder udenfor restauranten. Alt blev raseret, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade.

”Himmel & Hav”

Det var på en travetur langs stranden med datteren Frigg i barnevogn, parret fik øje på det tidligere møllehus ved Kysing Strand.

Møllen var for længst brændt ned, men i 1969 havde staten overtaget området med det tidligere møllehus, badebro mv. På fundamentet blev opført ishus og toiletter, indtil år 2000, da huset blev udvidet og indrettet til sommerrestaurant.

Den 3. august 2011 rykkede Bjørn og Britt ind, og nu startede et nyt kapitel i møllehusets historie.

Stedet præsenterer sig fra sin allerdejligste side den junidag, vi er på besøg. Havet er blikstille, solen skinner fra en skyfri himmel, og vi nyder udsigten over Saxildbugten, mens vi hører om restauranten, som med helt sin egen stil og ånd ikke ligner noget andet sted.

Gæsterne kommer ikke kun på grund af maden, men i høj grad også oplevelsen. I det lille rødstenshus er der plads til ca. 20 gæster, men i virkeligheden er der masser af plads også til større selskaber i to store, opvarmede telte på grunden. Et rustikt langbord med plads til 30 og andre rustikke møbler frister til at sidde udenfor, når vejret tillader det.

Maden og kunsten

Såvel råvarer som drikkevarer er økologiske, og inspireret af udsigten er der naturligvis altid frisk fisk og skaldyr på spisekortet. Onsdag står menuen på pizza, bagt i en brændefyret pizzaovn. Intet er overladt til tilfældighederne og stort set alt bliver lavet fra grunden. Det gælder for resten også en del af stedets service, kopper, skåle og tallerkner, for Britt, er ikke kun gartner, hun er også keramiker og sælger sine ting i restauranten.

Det er også Britt, der har malet billederne på væggene, samt motivet, der er stedets signatur og pryder både husets øl og Bjørns arm. Britt er ikke vendelbo for ingenting, og det er også hende, der laver forskellige slags bjesk med smag af bl.a. porse og hæg.

Gæsterne

Stedet åbnede for nylig efter nogle ugers ”coronalukning”, men ellers er der åbent året rundt. I sommerperioden hver dag, men resten af året er åbningstiden reduceret.

– Gæsterne kommer fra hele Jylland, flest naturligvis fra Aarhus. Men der skal arbejdes for sagen, for tendensen her i området er, at folk kører til Djursland eller til Vesterhavet efter nye oplevelser, forklarer Bjørn. Men når de først har fundet os, kommer de heldigvis ofte igen, og det er jo på den måde stedet bliver kendt. Vi har også en del gæster fra Nordjylland, min mor har somme tider haft venner med herned, som fortæller om os til andre osv, og sådan breder rygtet sig som ringe i vandet.

“Himmel & Hav på farten”
Foto privat
“Væksthuset” – et charmerende sted til fester og gæster
Foto privat

Rullende restaurant

– ”Himmel & Hav på farten” er vores ”food truck”, et rullende køkken, som kommer overalt. Bl.a. er vi booket til at lave syv retter mad til et sølvbryllup i august. Kun fantasien sætter grænser for, hvor vi kører hen, og er der interesse, kommer vi også gerne en tur til Nordjylland, lover Bjørn.

Vi samarbejder med Økologiens Have i Odder, hvor vi arrangerer større selskaber i et gammelt væksthus. I begyndelsen transporterede vi maden her fra vores lille køkken, men efterhånden som det greb om sig med arrangementer, blev det for besværligt, så nu har vi fået et stort, funktionelt køkken som også er egnet til større selskaber.

Ligesom udsmykningen indendøre, sætter Britts grønne fingre præg på det udendørs

Vikingerne

Mange nutidsmennesker er fascinerede af vikingetiden og dens mennesker. Én af dem er Bjørn, der har den rette statur, udstråling og det autentiske look med det lange hageskæg samlet i en smedet, gylden ring.

– Jeg har længe været medlem af en vikingegruppe, fortæller Bjørn. Siden Thor var ganske lille, har vi hvert år haft en madbod på Moesgaard, og i den forbindelse lærte jeg nogle vikinger at kende. Da vi overtog restauranten, foreslog de, at vi arrangerer et lille årligt vikingemarked, hovedsagelig for smede, – og den ide var jeg helt med på. Jeg er ”kun” madsmed, men fascineret af håndværket, selv om jeg ikke selv smeder. Restaurantens store Thorshammer er støbt på stedet og minder om spændende arrangementer, men såvel det som Sct. Hans aften har vi måttet aflyse i år.

Britt har tegnet vores logo, og som en gæst engang bemærkede, så er jeg ikke ”blot en almindelig ansat”, fordi jeg har tegningen på armen, som er en sand kærlighedserklæring.

Del440Tweet
Forrige artikel

Arnoldi på Børglum Kloster

Næste artikel

50 døgn i vandet for Julemærkehjemmet.

Relaterede artikler

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

af Grethe Rolle
3. september 2023
72

Et spændende liv omgivet af kunst, kunsthåndværk og smukt tøj i en lækker lille strøgbutik eller måske i et eventyrligt...

Kærlighed kender ingen alder

Kærlighed kender ingen alder

af Grethe Rolle
18. august 2023
876

I et nyopført rækkehus i Løkken bor Lissa Croshaw. Hun er en usædvanlig kvinde på 81 år, som jeg har...

Tæt på Zita.

af Grethe Rolle
5. august 2023
1.1k

Hun behøver ikke nærmere introduktion hos nordjyderne. Gennem mere end 25 år har Zita Hvid været ansat ved TV2 Nord,...

Gør som Dronning Ingrid: Sov med dine perler

af Grethe Rolle
23. juni 2023
269

Det gode råd kommer fra Lotte Rank, som gennem livslang erfaring ved, hvad hun taler om og hvordan man behandler...

Det er lettere at fange en ål med lasso, end at få en tandlæge til Jammerbugt Kommune

Det er lettere at fange en ål med lasso, end at få en tandlæge til Jammerbugt Kommune

af Grethe Rolle
16. maj 2023
562

Ordene er Asger Bluhmes. Han kom til Aabybro som nyuddannet tandlæge i august 1999, og bare få måneder senere, 1....

Gammel, ældre, ÆLDRE SAGEN

Gammel, ældre, ÆLDRE SAGEN

af Grethe Rolle
29. april 2023
311

Kig på din dåbsattest. Måske er du også én af de 9824 indbyggere i Jammerbugt Kommune, som er fyldt 65!...

Næste artikel
50 døgn i vandet for Julemærkehjemmet.

50 døgn i vandet for Julemærkehjemmet.

Seneste indlæg

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

3. september 2023
Kærlighed kender ingen alder

Kærlighed kender ingen alder

18. august 2023

Tæt på Zita.

5. august 2023

Find os på Facebook

Se også

Jul på Børglum Kloster

Jul på Børglum Kloster

4 år siden
597
Endnu en spændende kvinde flyttede til Jammerbugt Kommune.

Endnu en spændende kvinde flyttede til Jammerbugt Kommune.

4 år siden
825
Harzen i efterårsfarver

Harzen i efterårsfarver

4 år siden
338
Sussi og Leo –  65 og stadig unge

Sussi og Leo – 65 og stadig unge

3 år siden
5.4k

Seneste indlæg

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

Mød Jytte, en kvinde, der realiserede sin drøm

3. september 2023
Kærlighed kender ingen alder

Kærlighed kender ingen alder

18. august 2023

Tæt på Zita.

5. august 2023
DODEKALITTEN, et  kunstværk, der drager….

DODEKALITTEN, et kunstværk, der drager….

3. august 2023

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind