Det lyder måske som en blandet landhandel? Alligevel er der sammenhæng i historien, som vi får over en kop kaffe på ”Hawet” i Blokhus.
I dag er Kristian Engsig indehaver af restauranten, der i fordums tid var byens fængsel. Men det var længe før Kristians tid. Han er født i 1960, og som barn tilbragte han somrene i den gulkalkede nabovilla til ”Hawet” og sommerbolig for familien Engsig, der gennem tre generationer drev Boghandel og Kontorartikler i Bispensgade i Aalborg.
Et stykke Blokhushistorie
– Jeg voksede op som en slags enebarn med tre ældre halvbrødre fra min fars første ægteskab. Som dreng kom jeg ofte her i huset hos den daværende ejer, Aksel Thomsen, fortæller Kristian.
Aksel havde en fiskerkutter sammen med Niels Jensen, og jeg syntes, det var spændende de gange kutteren lå heroppe og blev rullet ned ad vejen til havet..
Om sommeren blev husets vestlige ende lejet ud til kunstmaler Aage Jensen fra Horsens. Han boede her med sin kone og en søn, som var jævnaldrende med mig, og vi hyggede os, mens kunstneren malede maritime motiver, som blev signeret, ”Jens Aagesen”.
Jeg har dejlige minder om Blokhus i halvfjerserne, byen var utrolig hyggelig med Østergaards Bageri og købmand Thellufsen, ismejeriet med Inga og Jon, Ravkaren og Paw, som handlede med ALT, hvad hjertet og badelivet kunne begære
Jeg fik indblik i en spændende verden, helt anderledes end bylivet i Aalborg, og det var før turismen for alvor tog fart, da Blokhusrevyen og Diskotekerne senere bragte nyt liv i badebyen, som ikke gik til ro før klokken 5 om morgenen.
Per Jensen var tidligere lærer, og udover bl.a. Hotel Bellevue, Karnappen og Diskotek Sunset købte han huset her og indrettede burgerbar/restaurant, som fik navnet ”Hawet”. Per var en driftig mand, som jeg kendte gennem mange års naboskab. Selv om vi ind imellem kunne have skærmydsler omkring høj musik, ville hverken min far eller jeg ødelægge det gode naboforhold, som vi bibeholdt gennem alle årene.
Da Per blev syg havde vi allerede i flere år talt om, det kunne være noget for mig at købe ”Hawet”, Da sygdommen gjorde det nødvendigt at afhænde, flyttede Per ind i en lejlighed i Blokhus, og han kontaktede mig inden ”Hawet” blev sat til salg”, fordi han mente, at jeg ville være den rette til at drive stedet.
Jeg modtog beskeden, da jeg var på vej til Østen, så min advokat måtte tage over, men da handlen var på plads, var Pers helbred yderligere forværret, og han var indlagt på sygehuset.
”Jeg har det ikke så godt, Kristian”, sagde han i telefonen. ”Men når jeg kommer over min sygdom, vil jeg glæde mig til at besøge dig på ”Hawet”, for jeg kan give dig nogle gode råd”.
Det blev aldrig aktuelt, for få dage senere døde Per.
Helt ny branche
Jeg havde intet kendskab til restaurationsbranchen udover som gæst, da jeg overtog ”Hawet” den 1. december 2018. Men jeg husker, hvordan jeg gik rundt og så mig om i lokalet. Alt, også lofterne, var malet mørkebrunt, og bag baren hang gamle skinker. Det så lidt trist ud.
Jeg driver i forvejen et firma i København, så min oprindelige plan gik ud på at finde en forpagter til ”Hawet”, men det viste sig at være en vanskelig opgave. Jeg lyttede derfor, da en god ven i restaurationsbranchen rådede mig til selv at stå for driften. ”Du får færre irritationer ved at drive det selv, for du kan ikke lade være at blande dig”, sagde han. Og det havde han jo ganske ret i.
Jeg fik en dygtig arkitekt til at vurdere mulighederne, og han var ikke i tvivl om, at ”Hawet” kunne blive det hyggelige sted, jeg drømte om. Alene at få fjernet de utallige tilbudsskilte og småting, som Per havde samlet gennem årene, gjorde at det hele lysnede. Han havde naturligvis indrettet sig efter sin egen smag, men nu var det min tur.
Det hjalp allerede, da alt var malet hvidt og bordene slebet og lakeret. En del af inventaret og de pragtfulde lamper er her stadig, og de største ændringer var, at køkkenet blev flyttet ud, for at gøre restauranten tidssvarende og mindre værtshusagtig.
En god ven forslog, at ”Hawet”blev en smørrebrødsrestaurant, dels fordi det er oppe i tiden, dels for at skille os ud fra de øvrige restauranter i Blokhus, – og den idé købte jeg.
Vi fandt ud af hvilke stykker smørrebrød, vi ville servere og fik lavet en ”gammeldags smørrebrødsseddel” med tilhørende blyant, som jeg tilmed selv producerer, forklarer Kristian.
Tjener i eget hus
”Hawet” fik en rigtig god start under ”coronaen” i 2020 med masser af gæster, der forstod at sætte pris på et godt stykke smørrebrød. Rygtet bredte sig, og ofte var alle borde besat.
Og Kristian skulle vænne sig til at have et bijob som tjener, og selv om han ”kun” er afløser, trives han godt med at servicere gæsterne, også selv om han foreløbig kun klarer at bære to tallerkner ad gangen.
– Processen har været spændende lige fra begyndelsen, hvor vi skulle ansætte medarbejdere, for selv om jeg tidligere har startet virksomheder, bød restaurationsbranchen på helt nye udfordringer. Men lærerigt har det også været, erkender Kristian.
I min virksomhed i København har jeg 10 dygtige medarbejdere, så jeg er ikke uvant med at have medarbejdere, men de tænker og handler fuldstændig anderledes, end dem, jeg beskæftiger her på ”Hawet”.
Ganske vist er jeg ny i branchen, men gennem mange års erfaring, kender jeg værdien af god service, og det kommer mig til gode.
Det er nemlig ikke nok, at maden er god, ”indpakningen” = serveringen skal også være imødekommende og venlig..
Den daglige drift
Jeg var heldig og privilegeret, da jeg mødte Maria Nielsen, for hun er guld værd. Maria har været vores køkkenchef lige fra starten, og hun har det fulde overblik over køkkenet. Det er også hende, der sætter det kunstneriske aftryk på vores smørrebrød. Maria sagde oprindelig ja til at arbejde her den første sommer, men hun er her heldigvis endnu. Vi svinger godt, vi tænker ens, og jeg kan trygt overlade ”Hawet” til hende, når jeg ikke er her.
Maria bor i Aalborg, men hun siger, at arbejdet er busturen fra Aalborg værd.
– Tilfældigvis hørte jeg om jobbet på et tidspunkt, hvor jeg ellers overvejede at blive nattevagt i en institution. Men jeg har ikke fortrudt, for jeg er rigtig glad for at være her, og Kristian er en dejlig arbejdsgiver. Jeg synes, det er spændende at udvikle vores smørrebrødsseddel, og jeg lægger vægt på, at alt er hjemmelavet som den hønsesalat, jeg lige nu eksperimenterer med,siger Maria.
– Vi har overvejet at udvide åbningstiden og servere varme retter om aftenen, men det opgav vi. Dels fordi det tidsmæssigt blev for belastende, dels på grund af manglende køkkenkapacitet, siger Kristian, der snart kan se tilbage på sin 2. sæson som restauratør..
Jeg mener, vi har bestået prøven, for vi får aldrig mere travlt end i de sidste to måneder.
Heldigvis har ”Hawet” fra starten opnået et godt renomme, og det hæger vi om. Jeg ved, hvor svært det er at genopbygge kundernes tillid efter en dårlig anmeldelse, hvilket vi heldigvis er forskånet for. Tværtimod har vi masser af fine udtalelser på ”Tripadvisor” – og det er vi taknemmelige for.
PENOL
Mens nogle 60-årige trapper ned på arbejdsmarkedet, går Kristian den modsatte vej, for udover ”Hawet” skal han passe sin virksomhed i København.
-Min kone, Cathrine, er selvstændig grafiker, og hun holder også meget af at være her, selv om hun ikke blander sig i restauranten. Men vi er begge så privilegerede, at vi kan tilrettelægge vores arbejde, så vi efterhånden tilbringer en del tid her i Blokhus
Historien
Da jeg som 20-årig vendte hjem efter at have gået på skole i England, søgte jeg en læreplads, og det blev hos én af min fars bekendte, Christian Olsen, som havde datidens største nordiske selskab indenfor kontorartikler og Parker fyldepenne. Da virksomheden måtte lukke, fik jeg lov at købe navnet ”Penol” (Pen-Olsen) af familien, fortæller Kristian, der i dag driver grossistvirksomheden, PENOL i Hellerup med import og salg af alle slags skrive- og tegneartikler , blyanter og kuglepenne, og når det gælder spritmarkers, er PENOL i dag førende i Norden.
Fyldepennen lever – igen
– I ”gamle dage”, dvs. fra 30’erne til tresserne var PENOL én af de største producenter af fyldepenne. Firmaet producerede bl.a. for kendte mærker som Parker og Montblanc i deres fabrik på Emdrupvej i København, som siden lukkede. Salget stagnerede med computerens indtog på markedet, men lige nu sker der noget, siger Kristian.
– Forestil dig et konferencebord, hvor 15 personer sidder om et bord, 10 – 12 af dem har et kostbart ur, sandsynligvis en gave fra ægtefællen eller børnene. Med ligeså stor sikkerhed tør jeg sige, at 12 af de 15 skriver med en billig éngangskuglepen, men det ændrer sig i øjeblikket, fyldepennen er igen på vej ind som en slags statussymbol. I Asien eksploderer salget i øjeblikket, så de store fyldepenneproducenter ikke kan følge med efterspørgslen. I skolerne har man erkendt at fundamentet for den menneskelige kreativitet udvikles gennem tegning og skrivning, og ikke på computeren. Derfor er formskriften på vej ud af undervisningen. Eleverne skal igen lære at skrive den langt mere personlige skråskrift, siger Kristian.
Alt taler således for fyldepennens genkomst, og derfor har jeg bl.a. startet en produktion af en eksklusiv PENOL fyldepen i messing, fremstillet i nummererede eksemplarer.
Afslutningsvis fik vi en sød historie fra nutidens Afrika, som er et stort marked for PELIKAN penne og blæk. Nu eksploderer salget – ikke af fyldepenne, men titusindvis af hætter og clips, der i den velklædte afrikaners jakkerevers signalerer ”jeg kan skrive”.
Vi siger tak til Kristian Engsig for god snak og underholdning, og på vej hen til bilen minder vi os selv om, at det ikke kun er afrikanerne, der pynter sig med ”lånte fjer”. Det vidner salget til danskere af falske Rolex-ure og Louis Vuitton tasker om.
