Hvis disse vægge kunne tale, siger vi somme tider. Årsagen er naturligvis en viden om, at huset har eksisteret i mange år, og hver gang nye beboere flytter ind starter en ny fortælling.
Nogle gange fortsætter historien som f.ek.s i en slægtsgård på landet, der måske har dannet ramme om flere generationer i en familie. Anderledes med byhuse, der sjældnere går i arv. Her sker det ofte, at ejerskifte sætter et solidt punktum for husets fortælling, medmindre der er naboer eller
lignende , der har boet tilstrækkelig længe til at kende forgængerne.
Vi har besøgt Lene Høg, skribent og forfatter, der for nylig udgav ”Historien om mit hus”, en bog om Langelandsgade 39, som hun og ægtefællen flyttede ind i for 16 år siden.
– Undervejs i mit arbejde er jeg blevet opmærksom på, at vores og tilsvarende huse også afspejler Aalborgs udvikling, fortæller Lene over en kop kaffe i gårdhaven.
Vejgaard
Lenes hus ligger i et område, hvor der engang var marker tilhørende en bondegård af samme navn. Det er svært at forestille sig, når man oplever byens pulserende liv i et af en række dobbelthuse, der ligger på grænsen mellem Ø-gadekvarteret og Vejgaard, adskilt af Østre Allé. Oprindelig var det byens arbejderkvarter med boliger til de mange medarbejdere på fabrikkerne og Værftet. Det blev et børnerigt kvarter med flere skoler og huse som Lenes, der i dag danner tre etagers ramme om far, mor og to børn, var oprindelig tre lejligheder i henholdsvis stueplan, første sal og kælder.
I dag er bybilledet totalt ændret. Mange af områdets lejligheder og boliger er beboet af studerende og familier, som er med til at skabe et nuanceret samfund midt i storbyen, for Vejgård er siden blevet kaldt en slags ”by i byen”.
Mange steder og områder har gennemgået en tilsvarende transformation, det gælder også Jammerbugt Kommune, hvor Aabybro, Biersted og Nørhalne er stærkt præget af den nære beliggenhed til Aalborg og nye boligkvarterer er konstant under opførelse, mens den oprindelige kerne af huse, hver især afspejler områdets historie og udvikling.
Moseby, Kaas, Halvrimmen, Sønder Saltum, Thorup, Ingstrup, Vester Hjermitslev, Vust, Klim, Bonderup, Attrup – rækken af navne er næsten uendelig og dækker over vigtige bysamfund, ofte med flere købmænd, slagter- og bagerbutikker, skomagere, trikotage, blomsterhandler, isenkram mv – ja, i Vester Hjermitslev var der tilmed en boghandel, og hertil kom selvfølgelig håndværkere af enhver slags.
Måske var der en kro, et gæstgiveri eller hotel, i hvert fald var der et forsamlingshus, der rummede alt fra runde fødselsdage, vælgermøder, foredrag, sølvbryllupper til danseundervisning og maleriudstillinger, da de kom på mode.
Landsbydød
Udtrykket lyder ikke rart, alligevel er det en ubarmhjertig realitet, at ikke alle huse kan overleve, og nogle er så hårdt ramt af tidens tand, at det er en barmhjertighedsgerning at rive dem ned, bl.a. for at gøre området attraktivt for nye beboere og tilflyttere. Heldigvis er der nemlig en del mennesker, der er tiltrukket af livet på landet, også mange unge børnefamilier, og det lover godt for fremtiden.
Interessen, der blev til en bog
Lene har altid interesseret sig for mennesker, men interessen for huse og deres historie er forstærket, mens hun har boet i huset på Langelandsgade.
– De præges jo ikke kun af de mennesker, der har boet der, men i høj grad også af lokalmiljøet og byens udvikling. Da huset blev opført i 1929 var kvarteret præget af den omkringliggende industri, og her har boet både håndværkere og eternitarbejdere. Den store forandring skete, da Aalborg blev universitetsby og studerende og akademikere flyttede ind i en del af boligerne. Det betyder, at kvarteret rummer en blanding små og store huse, private og almene boliger, og dermed en menneskelig mangfoldighed, som giver liv til kvarteret og gør det spændende at bo her.
Lene har gjort et grundigt arbejde, hun har bl.a. tilbragt en del tid med at studere lokalhistorien og vejvisere og har fundet navne på de utallige mennesker, der har kunnet kalde hendes hjem for ”deres hjem”, og et par efterlysninger i den lokale avis har også givet pote.
Mange flyttede fra land til by og en del boede i huset eller området hele livet. I bogen er der tidsbilleder om butikslivet, foreningslivet og den sociale udvikling, der skete i takt med, at folk fik flere penge mellem hænderne eller blev ramt af arbejdsløshed.
Fysiske minder har jeg også, for efter vi flyttede ind, dukkede en kasse op med ”Berits julestel”, fortæller Lene.
Ingrid
– Jeg har været heldig at møde et par af husets tidligere beboere. Ingrid, datter af tømrer Christian Madsen, der ejede huset fra 1954 til 61, har været på besøg, og i dag kunne den nu ældre dame fortælle om, hvordan det var at være barn her i 50´erne og 60´erne, hvor der var langt større tillid til, at børn kunne klare sig selv.
Uden mobiltelefoner eller telefon i huset kunne ungerne forsvinde hjemmefra om morgenen – ud for at lege, sandsynligvis et sted i nabolaget, men bare de dukkede op til et fastsat tidspunkt, vakte det ingen bekymring, at de var på egen hånd.
Ingrid fortalte om sin hund, Dax, som altså også har boet her i huset, og om bedsteveninden, Birthe, der boede i huset overfor.
– Når jeg skulle ind og spise, satte min mor en Puk-bog i vinduet, og det fungerede. Vi fandt selv på lege, enten hos os eller hos Birthe, hvor der også var en have. Gaden blev også inddraget som legeplads, hvis vi var flere og spillede bold. Selvfølgelig kom der biler, men ikke flere, end vi bare gik til side, når én råbte: ”Der kommer en bil” – og så legede vi videre bagefter. Det var utænkeligt i dag.
Fortællinger, der inspirerer
I løbet af samtalen dukker flere erindringsbilleder og fortællinger op om mine egne huse, og det er netop et af Lenes formål med bogen. Hun tager også gerne ud og holder foredrag bl.a. på biblioteker og i foreninger. Formålet er bl.a. at give nyt liv til ”gamle huse”
I øvrigt kunne vi selv bidrage med en ”nyhed til Lene”. I huset overfor, Langelandsgade 52, ligger nemlig ”Johns Køkken”, som vi tidligere har skrevet om. Den oprindelige ejer var nemlig John Andersen, der siden har etableret sig i Hune/Blokhus-området med bl.a. ”Kulturhuset Blokhus”.
