”Og så tilspørger jeg dig….” Ordene har sikkert lydt adskillige gange, mens den kønne rødstensbygning i Birkelse fungerede som kirke for den lokale baptistmenighed.
Men for nogle år siden flyttede menigheden til Baptistkirken i Pandrup, og kirken blev sat til salg.
Samme skæbne er overgået adskillige kirker og missionshuse, som efterfølgende er indrettet til privatboliger eller forskellige typer erhverv efter inventaret var fjernet.
Men sådan gik det ikke i Birkelse.
I Vester Hassing boede nemlig en kvinde, der blev begejstret ved udsigten til at fylde det tidligere kirkerum, og hun blev ikke skræmt ved tanken om de arbejdstimer, det krævede at forvandle kirken til en smuk butik.
Anne Svalgaard Toftild havde i flere år drevet virksomheden ”LUXUX” med salg af brude- og konfirmationskjoler, og hun havde øje for de utallige muligheder, den tidligere baptistkirke rummede.
Drømmene blev til virkelighed i oktober 2016, da åbnede Anne nemlig et slaraffenland for kvinder, der har sagt JA til at ære og elske den udkårne.
Baggrund
59-årige Anne er oprindelig fra Aalborg. Med en uddannelse som designer fra Beklædnings- og Designskolen i Kolding gik hun målrettet efter at følge familiens tradition for at være selvstændig, og det er 25 år siden hun åbnede butik på Boulevarden i Aalborg og solgte smykker af eget design og bamser, af den enkle grund, at hun ikke havde råd til at fylde hele butikken med smykker.
Senere flyttede hun til større lokaler i Nørregade, hvor hun solgte festtøj – ligeledes i eget design.
I en periode var hun bl.a. ansat hos Wagner engros i Aalborg, og hun har designet løbetøj og anden sportsbeklædning for firmaet New Line.
– Jeg kunne ikke tænke mig ikke at være selvstændig, siger Anne, da vi sidder i kirkerummet med en kop kaffe og hunden, otteårige Coco, som opmærksom tilhører. Det er ikke pengene, der er drivkraften, for i perioder har jeg tjent mindre end mine elever. Jeg ved, at folk somme tider har forestillet sig, at ”jeg tjener kassen”, men sådan forholder det sig overhovedet ikke. Der er gode dage og dårlige dage, men jeg har da heldigvis bevaret skindet på næsen.
Selvstændig, en livsstil
– Sideløbende med mit job uddannede jeg mig til frisør, som det er tradition i min familie. Mine forældre startede ”Toftild Parykforretning” i Aalborg, som i dag drives af min bror og svigerinde, og de gør det rigtig godt.
Jeg har aldrig været bange for at tage fat, så da jeg var heldig og fik lov til at købe kirken, gik jeg i gang med at renovere og indrette. Bl.a. malede jeg gulvene i et par af rummene, jeg lavede nyt køkken, og selv om jeg var på arbejde om dagen, kunne jeg sagtens knokle her i 7 timer til klokken tre om natten.
Desværre havde anstrengelserne en pris. Jeg faldt ned af en stige og knuste knogler i den ene fod, og jeg lider stadig af eftervirkningerne. Det betyder bl.a., at jeg må planlægge mine åbningstider, så jeg undgår overbelastning, og jeg må erkende, at jeg ikke længere kan holde til så meget som tidligere. Men med planlægning og gode medarbejdere klarer jeg det.
Heldig
Jeg føler mig heldig, fordi jeg i dag har glæde af begge mine uddannelser. Jeg kan designe og klæde kvinder på til nogle af de vigtigste dage i livet, og selv om jeg ikke virker som frisør, betyder min uddannelse, at jeg har lært at betragte kvinder fra isse til fod, som et helhedsbillede.
Anne har rigtig mange kunder fra Aalborg, men mange finder også hertil fra resten af landet og fra Norge. Selv om der findes brudebutikker overalt i landet, har ingen så stort udvalg, som ”LUXUX” i Birkelse. Her er altid mindst 700 kjoler at vælge imellem, og det betyder, at alle kvinder uanset type og størrelse kan finde netop kjolen, der fremhæver hendes personlighed og opfylder drømmen om en af livets vigtige dage.
– Men at der er meget at vælge imellem betyder ikke, det er lettere at beslutte sig, snarere tværtimod, siger Anne, der lægger vægt på at have kjoler i alle stilarter og prislag, fra ca. 5.000 til 15.000 kroner.
Jeg ved godt, der også findes kjoler til 30.000 kroner, men jeg har dem ikke hjemme, for min erfaring siger mig, at så meget vil vi nordjyder ikke ofre på en brudekjole.
Til gengæld behøver prisen ikke afskrække nogen fra at blive gift, for tidligere års modeller sælges fra halv pris og helt ned til 500 kroner.
Skiftende mode
Mange husker stadig Lady Dianas bryllup med Prins Charles for 30 år siden. Hun var i en kjole, der i dag tåler sammenligning med en overdimensioneret flødeskumskage, og i de følgende år kunne brudekjolerne slet ikke blive store nok. Men det har siden ændret sig.
Anne kunne ikke selv drømme om at betale mange penge for en brudekjole. Da hun blev gift den 2. januar 1988 var det i en kjole, hun selv havde syet.
– Det kunne jeg naturligvis, fordi jeg var uddannet i faget, men på den tid var alt tøj forsynet med skulderpuder, der ødelagde kvinders naturlige profil, og nogle blev faktisk helt firkantede at se på.
Heldigvis er moden under konstant forandring, og kvinder er også forskellige. Da jeg sidst i 70’erne vendte hjem efter et ophold i USA, var ALLE klædt i pastelfarver, uanset om de var drenge eller piger. De var klædt i lyserødt, lyseblåt eller lysegult, og alle lignede hinanden. ”Hvad sker der i Danmark?”, tænkte jeg.
Heldigvis har tiden ændret sig, og i dag er gadebilledet i højere grad er præget af folk med en personlig stil.
Her er PLUS SIZE ikke et minus
Det er ingen hemmelighed, at kvinder findes i alle størrelser og faconer, og man behøver heldigvis ikke være slank for at forelske sig og planlægge bryllup i en helt eventyrlig kjole.
– Jeg lægger vægt på altid at have et stort udvalg også af brudekjoler i store størrelser. Ofte taler jeg med kunder, der er blevet skuffede i butikker, hvor de kun havde 2 – 3 gamle kjoler at vælge imellem. Og det, synes jeg, er urimeligt, for selvfølgelig skal der være kjoler til alle. Jeg handler med mange firmaer, bl.a. også nogle, der har specialiseret sig i store størrelser, for det er vigtigt at en kjole ikke kun ser godt ud, bruden skal også føle sig godt tilpas i den.
Sæt tid af
Køb af brudekjole er sjældent en impulsiv handling, og det er en fordel for kunder, der måske er kørt langt, at vide, at butikken har sat tid og vejledning af til besøget. ”LUXUX” kræver derfor tidsbestilling, ligesom hos frisøren og tandlægen, for der skal være tid og plads til at kunden får udelt opmærksomhed af Anne eller hendes assistent. .
Derimod kan man hver onsdag uden tidsbestilling se og prøve de mange nedsatte kjoler.
Konfirmanderne
Anne designer selv konfirmationskjoler, som bliver syet i Kina. Også her finder kunderne et kæmpe udvalg. Det gælder bare om at finde den helt rigtige, for også konfirmandmoden skifter. Hvor det for nogle år siden var moderne med bare skuldre á la cocktailkjoler, er moden i dag mere ”tækkelig” og passer langt bedre til de 14 – 15-årige piger.
Piger i den alder er forskellige, nogle vokser pludselig i løbet af kort tid, det tager jeg højde for, så de også kan få lige den kjole, de har forelsket sig i, og som nok én af de eneste her i landet har jeg konfirmationskjoler op til størrelse 52.
I hele september måned har ”LUXUX” udsalg af konfirmationskjoler, og som en helt særlig service tilbyder Anne enkelte byttedage for de konfirmander, der har ændret skikkelse, fordi der er gået ekstraordinær lang tid siden købet. Den service har flere i coronatiden haft glæde af, og tilbuddet gælder naturligvis kun kjoler, der stadig er som nye og ikke har pletter eller andre spor af at være brugt.
Haven – et fristed
Jeg vægter mit arbejde højere end min fritid, bortset fra, at jeg elsker min have. For et par år siden købte jeg et hus på en stille vej i Pandrup, men hvor jeg tidligere slappede af med at grave den halve græsplæne op, er jeg på grund af mit ben, nødt til at have hjælp til tunge opgaver, bl.a. af min voksne søn.
Det er et stort savn for mig, at jeg heller ikke rigtig kan gå lange ture på stranden med Coco. Men heldigvis lider hun ikke afsavn, for når jeg kan se, hun trænger til en længere tur, kører jeg hende ned til mine forældre, der har sommerhus i Hune. Selv kan jeg højst gå 100 meter ad gangen, især hvis jeg har været på arbejde.
Nå, men det nytter ikke at fokusere på alt det, jeg ikke kan. Det kunne være gået så galt, at jeg var blevet lam efter mit fald, så jeg vil meget hellere være taknemmelig over alt det, jeg stadig kan, slutter Anne, mens Coco ser tilfreds ud ved udsigten til snart igen at få sin ejer for sig selv.
