onsdag, 10. august 2022
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Kultur

”Hjemme hos” Katja Schumann

af Grethe Rolle
20. juli 2021
i Kultur
0
”Hjemme hos” Katja Schumann
DelTweet

Det er en ægte cirkusprinsesse, vi besøger i ”Cirkusgården” på Vrenstedvej nær Løkken. Katja tilhører den legendariske Schumann-familie, som engang bragte cirkuslivet ind i vore stuer via TV, hvis vi da ikke var så heldige at opleve en forestilling live på turné eller i den legendariske runde Cirkusbygning i København.

I nogle år har Katja haft sit eget cirkus, som hun og hendes samlever, Luffe, med stor flid og sans for detaljerne har skabt på den nedlagte landejendom, ”Bagterp”, tæt ved Børglum Kloster.

Gårdens renoverede bygninger danner i dag ramme om dyrene og ikke mindst cirkusmanegen, stuehuset er under renovering og skal med tiden blive museum for mange års cirkusminder. Parrets eget hjem er beskedent i størrelse, men emmer af historie, det er nemlig Katjas forældres beboelsesvogn, der står tilbagetrukket på pladsen omgivet af smukke blomsterbede.

Katja blev født på Frederiksberg i 1949, forældrene var Vivi og Max Schumann, og tanten var smukke Pauline Schumann, datter af den verdensberømte klovn Charlie Rivel. ”Akrobat-oh”, og

Katja har optrådt næsten siden, hun kunne holde balancen på en hest.

Et liv i manegen

– Om sommeren optrådte vi i cirkusbygningen, men forår og efterår rejste vi rundt i cirkusbygninger i Sverige og provinsen i Danmark. Vi sluttede altid sæsonen i Aalborg, og så optrådte vi hvert år til jul i London.

I 1969 forlod jeg København for at turnere rundt i Europa.

Cirkus Schumann stoppede i Cirkusbygningen, da hendes onkel havde familiære problemer. Katja vendte hjem, da hendes far, Max, forsøgte at genrejse Cirkus Schumann som turnerende cirkus, men der gik kun 6 år, så måtte han give op.

I 1985 havde Katja mødt en amerikansk artist, som hun giftede sig med og flyttede til USA, og parret fik to børn, der i dag er voksne. Men efter 25 år i ”Big Apple Circus” i New York vendte Katja hjem til Danmark, hvor hun i et års tid boede hos venner i Arentsminde.

Cirkusgården

For knap fem – seks år siden fandt Katja og hendes nuværende partner, Luffe Bøgh, den faldefærdige landejendom.

Det er helt utroligt, hvad Luffe har udrettet med hammer, sav og masser af fantasi. I den tidligere lade er der i dag en komplet cirkusmanege med stole og bænkerader, omklædningsfaciliteter til de optrædende, fortrinsvis Katja, og staldplads til heste og andre dyr.

På gården er der heste i 10 forskellige størrelser, og de, der ikke skal optræde, græsser på en nærliggende mark

I lighed med sin far har Katja livet igennem udviklet særlige evner for at kommunikere med dyr, ikke bare heste, men også hunde, geder og gæs som i virkeligheden er meget lærenemme.

Det lykkes to små gæslinger at stjæle næsten al opmærksomheden. De ankom for mindre end et døgn siden, og allerede nu starter deres karriere i ”rampelyset”. De skal lære at være i menneskehænder, og at det ikke er svært, kan fotografen bevidne, for i hans store hænder føler de sig helt trygge og afslappede. De har allerede lært, at Katja er ”mor”, og de følger hendes stemme opmærksomt, ”hvor hun er, er der ingen fare”.

– Er de lærenemme, venter der dem nogle år som stjerneartister, i modsat fald risikerer de at ende som midtpunkt juleaften, fortæller Katja, og ser ud som om hun mener, hvad hun siger. Betingelsen for at være en del af fællesskabet i Cirkusgården er, at man gør sig nyttig

Gæs er lærenemme, når vi starter tidligt, og vi skal altid have en back up, hvis ”stjernen” bliver skadet.

– Vi har trænet mange dyr til at medvirke i film og reklamer. For nogle år siden havde vi en hund og en hest til et indslag med Klaus Meyer om Nordisk Mad. Hunden og hesten med Meyer på ryggen skulle bevæge sig op over broen på Voergaard Slot og videre ind gennem porten. Ingen havde tænkt på, hvor meget hesteskoene larmede og gav genlyd, og det skræmte hesten, som satte i fuld firspring med Klaus Meyer på ryggen. Heldigvis kom ingen til skade og optagelserne var i kassen.

De grå gæs hedder Kloge og Fine. Begge har ”bestået” prøven, og Kloge har tilmed en fortid som filmstjerne. Det er ikke enhver gås, der slipper gennem nåleøjet, men et godt liv med masser af opmærksomhed får de alle, også de, der må slutte livet som Mortensgæs til november. Tre gaser fra sidste år kunne ikke enes med Kloge og Fine, det kostede dem livet, men én af dem viste sig at have en slagtevægt på 13 pund, så sulteløn har der ikke været tale om.

Cairnterrieren, Kejser, og Diva, en Malinois, der er stedets beskytter og vagthund ,følger interesseret med i alt, hvad der foregår, og når deres tur kommer, elsker de at optræde.

Der er trivsel i dyreflokken, som udover hestene består af et par geder, et æsel og vildsvinet, Villy, som har sin helt egen grisesti, ”Øffebo”, hvor den mest passer sig selv. Hestene er på græs flere steder i området og den dresserede ged er lige nu ude for at gøre reklame for forestillingen i Skallerup, forleden gik turen til Hjørring og Løkken, dermed følges den gamle tradition, at cirkus viser sig i byerne og gør reklame for forestillingerne.

Luffe

Luffe Bøgh kommer oprindelig fra Brønderslev, og har en omskiftelig karriere bag sig.

– Jeg var forstander for en institution i Bælum i 22 år, indtil de ikke længere ville have mig. Så tog jeg først til Norge og Skotland, indtil Katja kom ind i mit liv, og vi startede en fælles fremtid.

– Heste har interesseret mig, siden jeg som dreng oplevede min farfar arbejde med sine, fordi han nægtede at få en traktor. Alligevel ville han ikke for alvor have med ”krikskidtet” at gøre, fordi min oldefar, der var hestehandler, gik konkurs. Men min interesse var fanget og gennem mit arbejde som ridelærer oplever jeg, hvordan heste i dag ofte har et potentiale, som rytterne slet ikke formår at udnytte, bl.a. fordi de ikke investerer den fornødne tid.

Luffe har ikke kun fornemmelse for dyrene, det er nemlig primært ham, der står for renoveringen af ejendommen. Det første, der blev lavet var naturligvis laden med cirkusmanegen, så ”Cirkusgården” og Katja Schumann i 2016 kunne opføre forestillinger og invitere publikum indenfor.

Den fantasifulde kunstneriske udsmykning skyldes også Luffe, hvis nyeste tiltag er Orangeriet, som Katja kalder en krydsning mellem en iskrystal og et badehus.

De dekorative buede glas har en fortid som et kasseret ovenlysvindue, der kan skilles ad i fem lag.

Hønsehuset blev ombygget til en lille lejlighed, fordi Luffe havde købt nogle billige spær, der viste sig ikke at passe til det oprindelige hus. Hvad gør man så? Man ændrer selvfølgelig huset, så det passer til spærene, og nu står der en fin gæstelejlighed til glæde for gæster og nogle af de unge mennesker, der tilbringer ferier og fritid sammen med dyrene.

Nu har Luffe malet og lagt nyt tag på stuehuset og han er i gang med den indvendige renovering med henblik på at indrette museum for Katjas store samling af effekter fra Cirkus Schumann helt tilbage fra 1850erne.Begge Katjas børn bor i USA, og hun er nødt til selv at opbevare de mange effekter.

– Derfor fandt vi på at indrette et ”levende” museum til bevarelse af selve ”cirkusånden”, og det tror vi publikum vil finde spændende

Vi er forsigtige med at kassere, og smider helst slet ikke noget ud, siger Katja, og renoveringen af væggene og det gamle træværk i stuehuset foregår også med nænsom hånd.

Vi samarbejder med Cirkusmuseet i Rold og låner af og til hos hinanden, bl.a. de store plakater og fotostater, der lige nu står i huset.

Gæstelejligheden

I manegen

Her er alt, hvad der hører cirkus til, selv duften af savsmuld, og på væggene hænger billeder fra Katjas mangeårige karriere.

I skoleferien er der forestillinger alle dage undtagen mandag, og hunde må gerne være med og se på. Der er plads til 120 tilskuere, og 150, når der en gang ikke længere er restriktioner, der er nemlig masser af plads. Stolene er forskellige, så folk selv kan vælge præcis den, de har lyst til at sidde i.

Diva parat til at give et nummer i manegen

Cirkus anno 2021

Cirkus er en branche, hvor økonomien altid har bevæget sig op og ned. Enten tjente man rigtig mange penge, eller også gik man fallit, for at starte igen. Cirkus var ofte drevet af en familie, og blev medlemmerne uvenner, skiltes de og startede måske hver især med et cirkus, der var for lille og efterfølgende måtte lukke.

I mange år var cirkusfamilierne godt stof i ugebladene, forklarer Katja, og Luffe tilføjer:

-Cirkustraditionen holdes ikke længere i live af et omkringrejsende cirkus, men udelukkende af knalddygtige artister og dressører. Hvis ikke de i tide lærer nye op, mangler der et led, efterhånden som de ældre stopper, dermed daler kvalitetsniveauet. Og det er et problem.

Moderne unge har ikke tid og tålmodighed til at træne et nummer til perfektion, eller investere de 5 år, det tager at ”lave” en hest.

Forstå din hund/hest

Hele forestillingen er i virkeligheden baseret på også at give publikum et indblik i, hvordan Katja og Luffe træner og arbejder med dyrene. Udover cirkusnumrene, beskæftiger parret sig med rideundervisning tilsat en god portion adfærdspsykologi.

– Vores mål er at bygge bro mellem cirkusfolk og ”almindelige mennesker”, der måske oplever noget, som kan fremme forståelsen af deres egen hund eller hest, slutter Katja, og i manegen viser hun, at Diva kan andet end se køn ud. Hun kan også optræde – og får naturligvis både ros og belønning, hver gang hun svæver over skiltet til ære for fotografen.

Læs meget mere om stedets mange aktiviteter på Cirkusgårdens hjemmeside og facebook.

DelTweet
Forrige artikel

Anni Bissø Kildeberg – nu på vej til Japan

Næste artikel

Anne købte en kirke – og fyldte den med kjoler

Relaterede artikler

Kandis for livet

Kandis for livet

af Grethe Rolle
1. maj 2022
194

Mange har en uopfyldt ungdomsdrøm om et liv som musiker, helst kendt, så man kan leve af sin hobby, ligesom...

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

af Grethe Rolle
22. april 2022
377

Ikonerne på Dronninglund Kunstcenters juleudstilling vakte min nysgerrighed. Det er en særlig kunstart, langt fra impulsiv kreativitet, for ikonmaling er...

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

af Grethe Rolle
12. april 2022
575

Tegner, maler, skulptør, papirklipper, kunsthåndværker eller slet og ret multikunstner kan man kalde Lene Frederiksen, som gennem de seneste 30...

Hvordan laver man en hest?

Hvordan laver man en hest?

af Grethe Rolle
12. april 2022
142

Én af påskens udstillere i ”Gjøl Kunstlade” er billedhuggeren Helle Rask Crawford, der også deltog i efterårets udstilling. Helle er...

Hvad magelighed og konformitet dog gør mod vores tænkemåde!

Hvad magelighed og konformitet dog gør mod vores tænkemåde!

af Grethe Rolle
11. april 2022
51

Fra vor ven, Ib Jarlskov, filolog, har vi modtaget: Om selektiv læsning ”Fere libenter homines id quod volunt credunt” [”Menneskene...

”Livets uforudsigelige skønhed”

”Livets uforudsigelige skønhed”

af Grethe Rolle
1. januar 2022
224

Titlen, som er inspireret af Milan Kundera, pryder forsiden af en helt ny, gennemillustreret bog af billedkunstneren, Helle Louise Kierkegaard....

Næste artikel
Anne købte en kirke – og fyldte den med kjoler

Anne købte en kirke – og fyldte den med kjoler

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022

Find os på Facebook

Se også

Borgmesterkandidat, Mogens Christen Gade på tomandshånd

Borgmesterkandidat, Mogens Christen Gade på tomandshånd

9 måneder siden
368
Tre år med Attrup Havnecafé

Tre år med Attrup Havnecafé

3 år siden
664
Juletræssælger anno 2019

Juletræssælger anno 2019

3 år siden
722
”This is Your captain speaking”

”This is Your captain speaking”

2 år siden
474

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind