onsdag, 10. august 2022
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Et liv fyldt med ferie

af Grethe Rolle
17. oktober 2021
i Mennesker
0
Et liv fyldt med ferie
DelTweet

For Lars Enevold Petersen er turisme ikke kun noget, der hører hans egne ferier til. Tværtimod har det også altid været selve omdrejningspunktet i hans arbejdsliv.

Lars er vendelbo, født i Vodskov, opvokset i Rebild og Støvring, og han videreuddannede sig på Aalborg Universitet.

Karriere indenfor Nordjysk turisme

Efter Universitetet arbejdede han kort tid i en elektronikvirksomhed i Støvring, indtil han blev ansat i Aalborg Turist- og Kongresbureau. Her var han i fem år, hvorefter han startede i turistbranchen som udviklingschef i det daværende Midt-Nord Turisme.

I 2005 afløste han Jørgen Hansen, og blev konstitueret som direktør for virksomheden, der havde til huse på Skeelslund ved Aabybro.

– Det var i en tid præget af omstilling i forbindelse med kommunalreformen, der ikke kun betød sammenlægning af kommuner, men også nedlægning af Amtet til fordel for Regionen, mindes Lars. Daværende amtsborgmester Orla Hav var bestyrelsesformand, og han bad mig varetage funktionen som direktør, indtil den fremtidige struktur faldt på plads.

Slagteriet Danish Crown i Hjørring var lukket midt i en valgkamp, og statsminister Anders Fogh Rasmussen kom til Nordjylland for at drøfte virkningen af det store tab af arbejdspladser. 200 millioner kroner blev sat af til erhvervsudvikling, og af dem besluttede man at anvende 35 millioner til turisme. I stedet for at dele beløbet ud til mange små projekter valgte man at sætte hele beløbet af til fælles udvikling og markedsføring af nordjysk turisme, og den nye bestyrelse udpegede mig som direktør for Visit Nordjylland, fortæller Lars.

I 2015 ændredes strukturen i dansk turisme. ”Visit Nordjylland” og Lars flyttede til Regionshuset i Aalborg, hvor arbejdsopgaverne fortsat bestod af markedsføring af Nordjylland, mens ”Dansk Kyst og Naturturisme” flyttede ind på Skeelslund.

– Jeg har altid været meget glad for mit arbejde i ”Visit Nordjylland”, det har været frit og afvekslende. Resultatet af vores arbejde skulle aflæses i de afledte effekter, for selv om der naturligvis skal være styr på økonomien, er det ikke en ”forretning”, der skal skabe overskud.

Men for mig var tiden inde til at prøve noget nyt. Jeg kendte en medarbejder i Samson Travel, Holger Colding, og vi begyndte at lægge planer. 1. august 2018 blev jeg ansat som direktør med kontor i Aalborg Lufthavn.

I en privat virksomhed som ”Samson” var udfordringen naturligvis at opnå et økonomisk overskud, og jeg er så meget ”købmand”, at jeg også synes, det er spændende at aflæse dagens resultat på kasseapparatet.

Samson Travel

Firmaet var oprindelig et velrenommeret Frederikshavnsk rejsebureau, der levede af at sælge flybilletter.

– Det var før, der var noget, der hed online-booking, og en returbillet med SAS til København kostede 16 – 1800 kroner. Den tid er for længst forbi, og i stedet har virksomheden specialiseret sig i gruppe- og temarejser inden for emner som jagt, vin, yoga osv. Lidt dyrere end gængse charterrejser, men individuelle rejser for de, der godt vil spendere lidt mere på at få opfyldt deres forventninger. Kundegruppen er i høj grad nordjyder, og jeg fornærmer ingen ved at sige, at der oftest er en overvægt af gråt hår blandt kunderne, som forventer en vis kvalitet, når de tager på ferie.

Men det er ingen hemmelighed, at rejsebranchen har haft svære vilkår under coronaen, og der skulle nytænkning til, hvis vi skulle overleve, og for halvandet år siden stoppede jeg som direktør i Samson Travel. I dag kalder jeg mig ”konsulent” i Samson Travel, og jeg er medlem af bestyrelsen, mens Holger Colding er direktør.

For nylig blev jeg medejer af et nyt selskab, GOTOUR Danmark, som ligeledes har adresse i Lufthavnen, og det driver jeg med hjælp af tre medarbejdere.

Gotour har kontorer på 1. sal over skiltet

GOTOUR er et ”incoming bureau”, der fokuserer på gæster i og til Nordjylland, forklarer Lars. Vores opgave er at sammensætte forskellige ”pakker” med emner som cykel-, vandre-, gourmet- og familieferie osv, som vi sælger til udenlandske rejsebureauer. Det er præcis på det område, jeg gennem årene har opbygget mine kompetencer, og gennem et omfattende netværk ser jeg frem til at samarbejde på en ny måde.

Nyt på det digitale bookingsystem er, at vi har indgået samarbejde med en Aalborgensisk it-virksomhed.

Privat-Lars

Lars har aldrig skjult sin begejstring for Nordjylland, og selv om han har fået nyt job, er det fortsat med Nordjylland og nordjyderne som omdrejningspunkt. Han har i mange år boet i Pandrup med sin hustru og tre døtre samt hjemmets midtpunkt, terrieren, Theo.

Ofte går turen ad landevejene med den lokale cykelklub, ”Møllehjulet”, og om vinteren skifter holdet til mountainbike og kører ad de skønne ruter i Hune, Kettrup Bjerge og Rødhus Plantage.

En god film, og dem er der mange af i den nærliggende Pandrup Kino, er noget af det, der kan få Lars op af den hjemlige sofa. Som alle andre i lokalsamfundet er han stolt af den hundredårige ”topmoderne” biograf. I mange år sad han i bestyrelsen, ligesom han har medvirket til at holde liv i den lokale borgerforening, der hvert år arrangerer Sct. Hans-fest og Pandrups årlige trækplaster, hestevæddeløbet.

Rejserne

– Jeg rejser gerne, også med familien, bl.a. til Sydspanien, hvor min svigerfamilie har en lejlighed. Som alle andre, blev vi bremset af coronaen, senest var vi tre uger i Vietnam og året forinden i Italien. Jeg foretrækker rejser med indhold, og selv om ferie også skal være afslapning, er jeg ikke den, der tilbringer otte dage på en drømmeseng ved stranden eller en swimmingpool.

Gotour

Men heldigvis er mennesker forskellige, og der er tilbud til enhver smag, også i Nordjylland, og vi ved, vi også bør tænke utraditionelt, når vi udvælger oplevelser til vore besøgende, som er et mix mellem lokale og gæster udefra.

Antallet af besøgende på vores hjemmeside er støt stigende, hvor vi har masser af tilbud til både grupper, familier og enkeltpersoner, og det er ingen hemmelighed, at mange hører til det ældre segment.

– Det er jo især ”gråhårede”, der søger kulturelle oplevelser som kunst, vinsmagning og specielle madoplevelser, der ikke er specielt børnevenlige. Det ligger i tiden, at det er OK at vælge børnetilbud fra, når forældre eller bedsteforældre gerne vil prioritere voksenoplevelser for en stund. Til gengæld har vi også masser af tilbud og arrangementer med og for børn.

Gennem samarbejde med lokale turistkontorer har vi lige nu tilbud indenfor alle kategorier i bl.a. Limfjordslandet, Himmerland , Rebild og på Fyn, og selvfølgelig arbejder vi også for at udvide vore tilbud bl.a. gennem samarbejde med Nordvestjylland.

Ligesom jeg selv, vil de fleste jo gerne overraskes – på den positive måde, slutter Lars, der er i spidsen for sit ”hold”: Salgskonsulent Simone, Patrick, der står for salg og marketing samt Johanne, der er praktikant, gør sit yderste for at finde spændende og sjove oplevelser i hele Danmark og gerne deler med alle os andre.

DelTweet
Forrige artikel

Der skal MUUS i kaffen

Næste artikel

Hyldest til Jetsmark og Moseby

Relaterede artikler

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

af Grethe Rolle
18. juli 2022
965

Blot ved at kigge i en genbrugsbutik eller gå på loppemarked står det klart: Vi er en del af et...

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

af Grethe Rolle
13. maj 2022
743

Det er knap et år siden Anja og Martin Dahl Luther flyttede til Jammerbugt Kommune. - Vi har seks sammenbragte...

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

af Grethe Rolle
21. marts 2022
2.1k

Vi generer vist ingen, mindst af alle Rikard Andersen selv, ved at kalde ham ”Saltums ukronede konge af godt købmandsskab”,...

Livø udenfor sæsonen

Livø udenfor sæsonen

af Grethe Rolle
11. marts 2022
434

Solen skinner og temperaturen nærmer sig 10 grader. Der er lang tid til sommerferien, men ”ferie” kan også være en...

Henning,  en ægte samler

Henning, en ægte samler

af Grethe Rolle
13. februar 2022
1.2k

Henning Thorsen bor i et tilsyneladende helt almindeligt hus på en stille villavej i Arentsminde. Men indenfor er det alt...

Kunst, der varmer og hygger

Kunst, der varmer og hygger

af Grethe Rolle
1. februar 2022
481

Denne historie starter for næsten 40 år siden. I 1983 var unge mennesker ligeså nysgerrige som i dag, men der...

Næste artikel
Hyldest til Jetsmark og Moseby

Hyldest til Jetsmark og Moseby

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022

Find os på Facebook

Se også

Et liv med fyldepenne, blyanter, smørrebrød og Blokhus

Et liv med fyldepenne, blyanter, smørrebrød og Blokhus

11 måneder siden
2.4k
Efter 12 år som borgmester…

Efter 12 år som borgmester…

3 år siden
834
Den eventyrlige beretning om ”Pensionat Gjøl”

Den eventyrlige beretning om ”Pensionat Gjøl”

3 år siden
715
by Bedstemor

by Bedstemor

3 år siden
559

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind