Hun har prøvet det før, at pakke kufferten til rejser overalt på jorden. Denne gang hedder destinationen OL i Tokyo, der som bekendt skulle have været afholdt i 2020, men blev udsat på grund af coronaen.
Selvfølgelig håbede alle, at verden var normal i 2021, det er bare slet ikke tilfældet, og OL afvikles denne gang helt uden tilskuere.
Det bliver heller ikke, som ”det var en gang” , for deltagerne er ligeledes underlagt coronarestriktioner, og de er afskåret fra at tage på sightseeing i Tokyo, selv om alle deltagere naturligvis er vaccineret.
– Det var lidt nedslående, da det for nogle dage siden forlød, at vi på grund af undtagelsestilstand skulle bo udenfor OL-byen og blive på vore hotelvætelser, hvor vi ville få alle dagens måltider serveret. Seneste nyt er dog, at vi en del af tiden skal bo i den store OL-boble – så lidt af stemningen får vi da. Ikke kun fordi jeg selv bruger min ferie på turen, men især for de unge deltageres skyld håber jeg, at turen også bliver en positiv oplevelse.
Alle har fået en smitteopsporingsapp, vi skal tage temperatur daglig og aflevere spytprøver, og vi bliver nødt til at tage restriktionerne alvorligt. En journalists kone havde trodset reglerne og var gået ud i byen, og det fortrød hun.
Flere af vore deltagere er med for første gang , og de kan først rejse hjem den 6. august, når arrangementet er slut. Personlig har jeg nok ikke noget imod at blive sendt hjem efter endt opgave, men alt afhænger af corona-udviklingen.
Anni er fyldt 52 år, og når hun fortsat er engageret i skydesporten, skyldes det hendes engagement i træning og udvikling af nye talenter, dels som assisterende landstræner, dels som træner for et af de danske OL-håb, Anna Skade Nielsen.
– Jeg forstår godt, at arrangørerne er i et dilemma, siger Anni Kildeberg. OL blev aflyst i 2020, og det kan kun ske én gang, alternativet er aflysning, og det er en mulighed, man nødig griber til, dels af hensyn til de mange idrætsudøvere, der skal videre i deres karriere, dels fordi selve arrangementet allerede har kostet vildt store summer.
Hvis man overhovedet kan tale om noget positivt i situationen, er det, at i modsætning til mange af de øvrige sportsgrene, betyder det ikke så meget for os, at der ikke er tilskuere til præstationerne. Det er vi vant til fra EM og VM, mens f.eks. håndboldspillerne er vant til at have et stort publikum på tribunerne.
Ved tidligere olympiader har vi været på en uges ophold forud for begivenhederne, men det har ikke kunnet lade sig gøre denne gang. Derfor går den første uge med at træne og lære forholdene at kende, deltagerne skal bl.a. vænne sig til nye vind- og lysforhold. Først den 23. juli starter det egentlige OL, og selv om intet er givet, håber jeg deltagerne får lejlighed til at komme på nogle ture, så de også oplever lidt af Japan.
Vejen til toppen…
Et hav af medaljer vidner om Annis mange år som aktiv riffelskytte, og hun har deltaget i adskillige mesterskaber, men interessen for skydning startede allerede, da Anni var barn på Samsø.
Det måtte ligge i generne, for både Annis mor og hendes morfar var skytter, dog ikke på eliteplan.
– Da jeg flyttede til Aarhus for at læse, var jeg heldig at komme i klub med landstræneren og deltog i et forsøg, der indebar, at jeg henholdsvis trænede og arbejdede på halv tid. Formålet var at finde ud af, hvor langt man kunne nå ved at investere maximal tid i sporten, i stedet for, at det oftest er en fritidsbeskæftigelse, alene drevet af lysten.
Det var en spændende udfordring, for jeg satsede virkelig seriøst med det resultat, at jeg indenfor seks år deltog i OL både i Sidney og Atlanta.
Privatliv i Rødhus
Anni bor med ægtefællen, Niels, nær Rødhus. Parret har tidligere boet en halv snes år i Odense, men flyttede til Nordjylland, da Niels gennem nogle år var ansat som skytte på Bitkelse Hovedgaard. I dag bor parret i et naturskønt område, hvor 10 hektar byder på alle de udfordringer et jagt- og naturmenneske kan ønske sig.
– Vi kunne ligeså godt være havnet på Falster eller et helt andet sted, for et job som skytte hænger ikke på træerne. Men vi er faldet godt til, og har ingen planer om at flytte herfra.. På grund af mit sportslige engagement kom jeg sent i gang med at uddanne mig indenfor bankverdenen, og i dag har jeg mit ønskejob som landbrugsrådgiver i Sparekassen Vendsyssel i Vrå.
Anni er ikke længere aktiv som skytte, men interessen er intakt, og trods alle genvordigheder begynder hun at se frem til OL i Tokyo – så anderledes det end må blive.
