Tor på sporet af sin oldefar.

Slægt skal følge slægters gang…

Ordene er ikke kun en linje i en populær julesalme, ”Dejlig er jorden”, for året rundt synges den også ved begravelser. Ordene får os måske til at tænke over sammenhæng i vores liv. Vi kan ikke pille et slægtled ud. Hvert eneste led har betydning, også de der forekommer anonyme.

Det tænker jeg på, mens jeg en grå decemberdag kører ad snoede veje i Rødhusområdet. Landskabet er øde, og jeg forestiller mig, det må minde om Island, omdrejningspunktet i den historie jeg er på vej ud for at lave. Bilens gps er slået fra, og jeg overvejer at kontakte den velkendte renovationsvogn fra Jammerbugt Kommune, der flere gange dukker op i mit synsfelt.

Det bliver ikke nødvendigt, for pludselig er jeg ved huset og dets indehaver, Tor Kjarval Løkken, som bærer hele to berømte oldefædres efternavn, Løkken efter forfatteren, Thomas Olesen Løkken, og Johannes Kjarval, den berømte islandske maler fra hans mors slægt. Nu har Tor selv skrevet sig ind i slægtens historie med bogen, ”KJARVALonKJARVAL – En fotografisk rejse til min berømte oldefars Island”.

Fotografen/forfatteren

Tor blev født i Island i 1969, og han har ingen erindringer om sin oldefar, der døde, da Tor kun var tre år gammel.

Han voksede op som en islandsk dreng i Reykjavik indtil 1976, hvor forældrene flyttede og etablerede pottemagerværksted i Laven ved Silkeborg. I 1997 flyttede familien til Tranum, hvor Tors far, Robin Løkken, fortsat virkede som pottemager indtil for få år siden.

Begge forældre er døde indenfor det sidste par år, og efterfølgende har Tor fået lyst til at grave i den islandske ”familiesaga”, der trods skyggesider også er en spændende rejse i kølvandet på landets store maler, hvis berømmelse bl.a. kan aflæses af, at der i 1974, året efter hans død, åbnede et museum for hans værker, ligesom hans portræt pryder Islands 2000 kroner seddel.

Bogen

– Jeg har længe haft lyst til at omsætte en del af min islandske hukommelse til en bog. Jeg kendte ikke hele min baggrund, men Island har altid ligget i bevidstheden som en hvid støj, jeg ikke kunne slippe, og efter min mors død i 2019 besluttede jeg mig til at gøre alvor af projektet.

Baggrunden for, at vi flyttede til Danmark, er et mørkt kapitel i familiehistorien.

Da min oldefar op til sin død lå på hospitalet, tog byen Reykjavik hans malerier og alle personlige ejendele fra hans atelier i besiddelse, simpelthen fordi man hævdede, at han fra sin sygeseng besluttede at skænke alt til Reykjavik by. Der findes intet på skrift, kun borgmesteren og en kommunal embedsmand var til stede, så det blev påstand mod påstand. Ingen advokater ville påtage sig at føre sagen, og familien tabte, da den senere kom for domstolen.

Naturligvis følte min morfar, resten af familien og herunder mine forældre sig svigtet af Reykjavik og Island, og i afmagt flyttede de til Danmark og startede en helt ny tilværelse.

Det betød, at Tor voksede op i helt nye omgivelser, det blide midtjyske landskab med udsigt til Julsø og Himmelbjerget er langt fra den rå natur, der omgiver sommerhuset i Rødhus, men samtidig er det nok det nærmeste man kommer et stykke dansk natur, der minder om Island.

Island i hjertet

– Hele livet har jeg bevaret min tilknytning til Island, og nu føler jeg mig fri til at fortælle min oldefars historie, som jeg har oplevet den, forklarer Tor. Han er uddannet TV-billedjournalist, en uddannelse, der omfatter både journalistik og foto. I mange år har han været ansat ved TV2 Nord, hvor han mest laver længerevarende, selvstændige programmer. Selvfølgelig har rejsen til Island ikke kun resulteret i bogen, men også 5 korte film fra bl.a. museet, et par samlere og Tors moster Kolbrun Kjarval. De kan ses her og er med til at skabe et billede af både Island, naturen, kunsten og den berømte maler.

Man skal ikke gå ned på udstyr, så Tor investerede i et Hasselblad kamera, før han i sommer tog orlov i tre uger og rejste til Island. Hans mission var at opsøge familie og andre, der har haft relation til slægten, for dermed komme tættere på sin oldefar. Samtidig ville han fotografere landets fantastiske natur, der også havde været Johannes Kjarvals væsentligste inspirationskilde.

– Jeg var mindre interesseret i at dyrke detaljer i min oldefars historie, for den syntes jeg, jeg kendte. Jeg var først og fremmest optaget af at fordybe mig i hans billeder og fornemme, hvordan han oplevede den natur, han skildrede med penslen. Lav, mos og blomster i utallige farver blev levende på lærredet, og jeg forstår godt, at hans billeder blev populære.

Rejsen var et vigtigt personligt projekt for mig og ikke noget, jeg har gjort for at tjene penge. Tværtimod, for økonomisk har den kostet mig penge, men det er en stor tilfredsstillelse at nå hertil, forklarer Tor.

Museet i Reykjavik

Ikke overraskende vakte det familiens vrede og bitterhed at blive ”sat ud af spillet”, da det viste sig, at kommunale embedsmænd havde lagt beslag på den omfattende samling af tegninger, skitser og malerier, i alt ca. 5000 værker, som Johannes Kjarval efterlod ved sin død i 1972. Man må have arbejdet særdeles effektivt, for allerede året efter i 1973 blev byens kunstmuseum ”Kjarvalstadir” indviet. Som en kuriositet kan nævnes, at Kjarvals søn (Tors morfar), der var møbel- og indretningsarkitekt, stod for museets indretning.

Tors bog giver et godt indblik i den internationalt kendte kunstner, Johannes Kjarvals arbejder. En nulevende anerkendt islandsk kunstner, Eggert Petursson, har Kjarval som forbillede, og han har kurateret museets udstilling af blomsterbilleder, men hans beskedenhed gør, at han ikke vil sammenlignes med mesteren.

”Kjarval var en imagemaker og én af dem, der fik islændingene til at tro på sig selv som nation. Han ændrede vores syn på landet. Han lod os se det på en anden måde, som ikke var bondens øjne, men øjne som elsker landet og bare vil nyde det”, udtaler Petursson til bogen.

Billeder vist i PixlArt

Corona-nedlukningen har bremset mange spændende tiltag. Den tidligere baptistkirke i Østervrå, danner i dag ramme om et virtuelt fotokunstmuseum, PixlArt, der også via projektorer og transportable skærme bringer kunsten ud til bl.a. plejehjem. Bag projektet står fotografen, Tao Lytzen, og i det sene efterår frem til jul blev en række af Tors billeder vist i kirken. Ærgerligt for alle vi, der gik glip af den oplevelse, men mon ikke der dukker en ny mulighed op?

”KJARVALonKJARVAL”

er et must for alle, der holder af Island og/eller af kunst – og den gode historie. Tor har valgt ikke at blande et forlag ind i bogen, og derfor sælger han den selv til en yderst rimelig pris, 200 kroner, fra hjemmesiden tolovision.dk eller via Facebook, Tor Kjarval Løkken.