For nylig tiltrådte Tom Boye som ny direktør for Ruths Hotel i Skagen. I en alder af 57 år valgte han hotellet på ”dansktoppen” som den sandsynlige endestation efter en lang og spændende karriere i hotelbranchen.
Tom er ganske vist født i Aalborg, men allerede da han var tre måneder gammel, flyttede forældrene til Aabybro, hvor de stadig bor.
Hans hjerte banker med uformindsket styrke for Blokhus, for her er han kommet siden sin tidlige barndom, i starten på cykel gennem Store Vildmose og kartoffelmarkerne med stop hos købmanden på Skovlundvej.
Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke, og det er kun kort tid siden, Tom spiste en kartoffelmad hos sin kollega, Strandhotellet i Blokhus
Vi mødte Tom på det ikoniske hotel længere oppe ad kysten, ja så langt man overhovedet kan komme, før ”Grenen” deler, ikke bare de to have, men også befolkningen, der altid kan diskutere hvilket hav, der er bedst at bade i, Vesterhavet eller Kattegat.
Karrieren
Her fik vi historien om et karriereforløb, der begyndte, da Tom for mange år siden kom i tjenerlære på Hotel Scheelsminde i Aalborg.
– Som udlært forlod jeg Nordjylland og kom til ”Hotel Vier Jahreszeiten” i Hamburg. Snart efter flyttede jeg til England, hvor jeg i en femårig periode var på forskellige hoteller og restauranter, og det var her, jeg som assisterende manager for alvor begyndte at interessere mig for hotelledelse.
Da jeg vendte hjem til Danmark i 1988, fulgte min engelske kæreste med. Vi flyttede til Aabybro, og vore tre børn blev alle født på Sygehus Nord i Aalborg. Arbejdsmæssigt var jeg først på Scanticon Kolding, men rykkede snart mod nord til en stilling som food and beverage-manager på Comwell Rebild Bakker. Efter syv år tog vi tilbage til England, men da ægteskabet ikke holdt, flyttede jeg tilbage til Danmark i 1996 og tog imod et job på Middelfart Parkhotel, et hotel med 150 værelser, skønt beliggende ved Lillebæltsbroen. I Middelfart mødte jeg min nuværende kone.
Året efter kaldte Nordjylland igen, og indtil for et par år siden boede vi på Bøgetoften i Aabybro. Nu bor vi i Aalborg, men jeg er stadig tæt knyttet til Aabybro, mange af mine venner helt fra skoletiden, mine forældre og min bror, der bor i Biersted.
Ansøgningen
Jeg havde været på ”Montra Skaga Hotel” i Hirtshals gennem knap tyve år, da jeg søgte stillingen som direktør på Ruths Hotel.
Selve ansættelsesprocessen strakte sig over lang tid, så jeg på et tidspunkt næsten var ved at give op.
Én af betingelserne var naturligvis, at den nye leder skulle videreføre Ruths Hotel i den ånd, der har gjort stedet kendt og berømt gennem den seneste halve snes år. Peter Jensen har været tro mod Jørgen Philip-Sørensens tanker og ideer, der bakkes op af hans ekskone, parrets fire børn og hans enke, der tilbringer megen tid i sit sommerhus i Skagen.
Broadway er også en lille flække i England
Da jeg valgte at tage til England i 1983, kom jeg fra et verdenskendt hotel i storbyen Hamburg. Det kvalificerede mig til at kunne vælge mellem flere store og velrenommerede engelske hoteller, men jeg valgte at sige ja til en stilling på et lille, eksklusivt, privatejet hotel med 64 værelser i den lille flække, Broadway, med bare 480 indbyggere. Det lignede på mange måder Ruths Hotel, og hvad der siden viste sig interessant: Længere oppe ad bakken lå et andet hotel, der tilfældigvis var ejet af Jørgen Philip-Sørensen. Her havde ”Group 4 Securitys” hovedkvarter, og jeg lærte således historien om Philip-Sørensen at kende, før han havde købt Ruths Hotel. Jeg hørte, hvordan han fra mandag morgen fløj rundt i Europa i sit private jetfly for at lande i Sindal fredag eftermiddag og tilbringe weekenden i Skagen.
Udfordringen
Branchen er i høj grad menneskerelateret, og service kan opfattes forskelligt, men i Peter Jensens tid har Ruths Hotel nået et højt niveau, hvilket kræver en synlig ledelse, og i forbindelse med min ansættelse, har man lagt vægt på, at den nye direktør viderefører de gode takter og at hjertefølelsen for stedet bibeholdes. Vi lægger vægt på, at personalet, såvel faguddannede som de unge studerende, der er her i ferieperioden, også får stedets ånd ind under huden. I denne sommer var otte af de tolv studerende gengangere, og det fungerer godt, når de er gode eksempler for hinanden.
Det er ikke omsætningsrekord, vi sigter efter. Målet er først og fremmest at opretholde service- niveauet og den kvalitet, Ruths Hotel er blevet så kendt for, og vi lægger vægt på at have dygtige og kvalificerede medarbejdere, ikke kun om sommeren, men året rundt. Det er udfordringen i en tid, hvor konkurrencen på området er skærpet.
For Tom er det ikke svært at nå de anbefalede 10.000 daglige skridt, for det er både mentalt og fysisk krævende at have det overordnede blik i en virksomhed som Ruths Hotel.
Der kommer hele tiden nye gæster, selve hotellet er også under renovering, og vi må forlægge samtalen til et andet rum, mens medarbejdere fra Jul Nielsen sliber gulv udenfor.
Det er ikke det eneste, der skal ske, for i løbet af den kommende tid skal samtlige 56 værelser i hotellet renoveres, hvilket sker ved, at man lukker en fløj ad gangen.
Fransk gastronomi
Der er løbet meget sand i stranden, siden fru Emma Ruth i 1904 åbnede sit badepensionat i Gammel Skagen. Forskellige ejere har siden drevet stedet med skiftende held, men at Ruths Hotel er blevet én af Skagens største attraktioner skyldes i høj grad gastronomien og Michel Michaud, den berømte franske køkkenchef, der i mange år gjorde ethvert måltid til en oplevelse i såvel Brasseriet som Gourmetrestauranten.
I dag har Michaud trukket sig tilbage, men han sætter fortsat sit præg på spisekortet og dukker flere gange ugentlig op i Brasseriet uden at blande sig i køkkenchefens dagsorden på Ruths Hotel.
Danskerne har for længst vænnet sig til, at det ikke er mængden, men madens kvalitet, der er væsentlig, når man spiser ude. Michaud og et par af hans franske kokkevenner har givetvis medvirket til, at danskerne lærte at sætte pris på fransk gastronomi, så det ikke længere var wienerschnitzel og flæskesteg, der var det foretrukne, når danskerne gik på restaurant.
. – Det franske køkken blev populært i mange danske restauranter, selv om der også lød kritik fra gæster, der undrede sig over, at ”der ikke var mere på tallerkenen”.
I Nordjylland gik der tæt ved en halv snes år, før gæsterne helt tog den nye trend til sig. På det punkt var Aalborg i mange år langt efter Aarhus, der altid var hurtige med den nyeste gastrono- miske udvikling. Det har dog ændret sig i de senere år, hvor Aalborg har gennemgået en imponerende udvikling, siger Tom.
Vores køkken er naturligvis også påvirket af den ”nye grønne bølge”, men det er Mischauds fortjeneste, at vi her på Ruths Hotel fortsat holder fast i de franske traditioner, der ikke er slet så grønt som visse andre steder, selv om jeg så sent som i går så, der blev serveret små hvide kartofler og perleløg til en Boeuf Bourguignonne, der på ægte fransk maner blot ville blive serveret med brød, fortæller Tom.
Spisekortet bærer præg af, at Skagen har en fiskerihavn, og vi serverer masser af friskfanget fisk og skaldyr.
Vi gør meget ud af at orientere gæsterne om, hvad de kan forvente, så de ikke bliver skuffede. Der er eksempelvis forskel på at indtage en middag i gourmetrestauranten og i brasseriet, hvor bordene står tæt og lydniveauet er så tæt på at være fransk, som det næsten er muligt. Mange er vilde med stemningen og larmen, men som førstegangsbesøgende føler man sig måske lidt overrumplet, for man forventede måske et stiligt sted med dug på bordene og stearinlys.
Ruths Hotel er kendt for en afslappet og uformel stemning, og den gør vi alt for at fastholde, og stamkunderne elsker os. Uanset, hvem de er, og hvorfra de kommer, bliver alle behandlet ens.
Hvem er ”fin”?
Ruths Hotel har også ry for at være ”for fint” til ”almindelige mennesker”?
– Ja, det ved vi jo godt, men vi bruger helst ikke ordet ”fin”, sig hellere ”godt”. Med tiden er det forfinede bevidst pillet ud af stedet, og uanset om gæsterne sidder i pejsestuen eller brasseriet, vil alle befinde sig godt. Hotelgæsterne kan bevæge sig rundt i huset, som de har lyst, og de må gerne gå rundt i badekåbe eller shorts, for der er ingen dresscode for gæsterne, for de er jo på ferie.
Det er ingen hemmelighed, at der blandt vore gæster også er kendte mennesker, men de bliver naturligvis behandlet ligeværdigt, så de også får lejlighed til at slappe af. I min læretid for fyrre år siden var tonen anderledes, for da hoppede og sprang personalet for en kendt gæst, men sådan er det heldigvis ikke mere.
Mange af de unge mennesker, der kommer her fast om sommeren, er rigtig gode til at anslå den uhøjtidelige tone, og så er der jo den traditionsrige ”Uge 29”, hvor unge fra hele landet mødes i Gammel Skagen og her hos os.
Sommeren er naturligvis travl, og fra uge 43 til februar er her lidt mere stille. Men rigtig stille bliver her aldrig, for mange tager herop på et weekendophold udenfor sæsonen. Og så er der jo private fester, og virksomheder der holder møder, og ikke at forglemme jule – og nytårsophold, der allerede nu er udsolgt i år.
Ruths historie.
I 2003 blev Ruths Hotel solgt til Jørgen Philip-Sørensen, den velhavende udlandsdansker, ejer af bl.a. den internationale Sikringskoncern Group 4. Han boede i England, men opholdt sig gerne i Skagen, og det var hans fortjeneste, at Ruths Hotel blev renoveret og gjort tidssvarende, så det levede op til nutidens krav, men i januar 2010 døde Jørgen Philip-Sørensen.
I hotellets bestyrelse sad Peter Jensen, der tidligere var pilot, men samtidig kendt med hotelbranchen. Hotel Scheelsminde i Aalborg havde i mange år været i familiens eje og drives i dag af Peter Jensens datter og svigersøn.
De nye ejere af Ruths Hotel var Philip-Sørensens fire børn, og da de tilbød Peter Jensen stillingen som direktør, påtog han sig samtidig at vende hotellets underskud til et overskud.
I dag sidder Peter Jensen atter i hotellets bestyrelse, og direktøren hedder Tom Boye., og for ham er fremtidsvisionen
– At holde kvaliteten og serviceniveauet og indfri gæsternes forventninger, der bestemt ikke er blevet mindre efter de tre udsendelser, der for nylig blev sendt på TV 2, slutter Tom Boye.
