Ja, hvis mon egentlig jeg er, spørger et lille pelsdyr måske sig selv, langt fra mor og søskende, langt fra mennesker, der sørger for fyldt madskål…… Alt for langt fra alting og udsat for alle de farer, der truer med at koste mindst ét af de ni liv, katte får stillet i udsigt.
Katteskæbner er utallige og somme tider grumme, for ikke alle mennesker er ”kattens bedste ven”.
Personlig har jeg oplevet, hvordan en forankørende bil pludselig standsede, venstre fordør blev åbnet og ét eller andet smidt ud, hvorefter bilen speedede op og forsvandt.
”Et eller andet” viste sig at være to tamme kattekillinger, der søgte at gemme sig i græsrabatten, indtil de lod sig indfange og kom med mig hjem.
I de følgende dage blev de fodret, nusset og fik ormekur, mens de socialiserede sig med hunden og husets andre to katte. ”Nu er vi dit ansvar” meddelte de på deres særlige kattesprog. Jeg vidste det, men heldigvis lykkedes det at finde nye gode hjem til ”hittebørnene”.
Hvis katte kunne tale, ville de underholde med lignende dramatiske fortællinger om dage med livet som indsats , sult, hunde, ræve og biler i al slags vejr.
En sommermorgen hørte jeg en spinkel, klagende lyd fra en parkeret bil. Under motorhjelmen sad en lille pjusket fyr med store blå øjne og svedne knurhår. Hvor den kom fra, fandt vi aldrig ud af, men også den blev fodret og indlemmet i familien, indtil den og husets anden kat forsvandt med få dages mellemrum.
En erfaren kvinde belærte mig for mange år siden om, at ”Katte er noget, der kommer og går”. Og det har vist sig at holde stik.
Vores 5 år gamle kat forsvandt for godt et år siden. Vi ved godt, at katte kan være længe væk, for så at dukke op som om intet særligt var hændt. Vi ventede og ventede, men NU skulle det være.
Uden mindst én kat, vil der altid være en tom plads i vores hus, og nu var tiden inde. Efteråret nærmer sig, og så er det også praktisk, at katten hjælper med at oplyse, hvor i huset, der er mus.
Nu skulle vi have en ny kat, og efter forgæves at have ventet på, at en afløser dukkede op af sig selv, kørte vi igen til ”Bæklund”, Øster Thirup ved Hjørring, hvor Jonna Fals ved, hvor frygtelige skæbner, katte kan blive udsat for.
– For mange år siden var jeg ryger, og en dag kørte jeg ind på en rasteplads for at tømme mit askebæger i skraldespanden. Øverst lå en plasticpose med tre levende killinger, i bunden lå en fjerde, der var død. Jeg tog selvfølgelig killingerne med hjem, fortæller Jonna.
Kattehjemmet Bæklund
Her skal man ikke bare være glad for katte, men virkelig have hjerte og engagement for dyrenes ve og vel.
”Bæklund” er ikke kun midlertidigt hjem for herreløse katte, en længe af gården er indrettet som kattepension, hvilket der også er stort behov for, især i ferietiden.
1. september var det præcis tyve år siden, Jonna startede ”Bæklund” sammen med sin mand, Henrik. Desværre døde han i 2006, men Jonna fortsatte, og med hjælp fra 32 frivillige katteelskere, der efter et vagtskema møder op og gør alt det, der skal til, for at både stedet og dyrene altid virker pænt og appetitligt. Samtidig er omgangen med mennesker med til at berolige kattene, der ofte har gennemgået mange trængsler, før de havnede i Bæklunds trygge omgivelser.
– Vi har ikke alle kattene her på stedet, forklarer Jonna. Når vi får indleveret en kat, der skal have killinger, tjekker vi vores navneliste over hjem, der påtager sig pleje af kattemor og killinger indtil de er de er 14 uger, som er det tidligste, vi fjerner dem fra moderen.
”Plejehjemmet” er garant for at killingerne har en god start i livet. De lærer at omgås voksne, børn og eventuelle hunde. Killingerne bliver løbende tjekket og evt. behandlet af dyrlægen, de får ormekur og bliver chippet og øremærket. Når de er klar til at komme i nyt hjem, står vi for formidlingen og sikrer os, at kattene får et godt liv fremover.
Vi tager 1000 kroner for en voksen kat og 1250 for en killing, og udover de nævnte behandlinger af dyrlægen, dækker beløbet også, at katten bliver neutraliseret. Dermed er vi med til at holde bestanden af vilde katte nede.
I lighed med dyrlægerne anbefaler Jonna, at killinger holdes inde til de er ca. 8 måneder, for først i den alder er deres stedsans ordentlig udviklet.
På Kattehjemmet Bæklunds hjemmeside ligger billeder af de katte, der lige nu er parate til at flytte til nye hjem, samt fortællinger om stedets tidligere beboere.. Sammen med Jonna går vi en runde og hilser på. Kun en brøkdel er ”hjemme”, for flere killinger er sammen med deres mødre i privat pleje, indtil de bliver store og er parate til at flytte hjemmefra.
Ro, renlighed og regelmæssighed
De gamle dyder synes også at herske på kattehjemmet. I hvert bur står en personlig kattebakke med frisk grus, og der bliver løbende gjort rent overalt
”Angel”er en kat med særlig status, ”Forstanderinden” står der på skiltet. Hun er ikke til salg, men hører sammen med et par andre til internatets faste beboere. Jonna forklarer:
– Hun skulle faktisk have haft et nyt hjem, men ingen kunne love at holde hende inde. Angel har nemlig et søm i sit knæ, og det betyder, hun ikke kan komme hurtigt væk, hvis der kommer en bil
”Karla” er vores hidtil dyreste kat. Hun blev fundet i en vaskekælder på Klokagervej i Hjørring. Her havde hun født 5 killinger, og vi tog os af hende. Desværre blev hun syg af kalkchok i forbindelse med, at hun ammede sine killinger, og Store Bededag blev hun kørt bevidstløs på dyrehospitalet i Frederikshavn. Det kostede 2800 kroner at få hende på benene igen, men heldigvis har vi en forening, der betaler den slags regninger. Vore økonomi hviler på donationer, og vi ”tigger penge”, når vi mangler.
Dyrlægen er en hyppig gæst, og dermed en tung post på budgettet, for alle vore katte bliver tjekket og behandlet, øremærket, neutraliseret, får ormekur osv, så vi kan stå inde for, at det er raske katte, vi sælger til folk.
Til dato (7. september) har Jonna Fals og Bæklund formidlet hjem til 145 katte i 2020, og det bliver til mindst et par hundrede, inden året er omme.
Jonna hævder, at der findes et hjem til alle katte, også de der er gamle og måske lidt sære.
– En enkelt måtte vi få aflivet, fordi den blev aggressiv og sprang på folk, men det hører til sjældenhederne.
”Mille” er eksempel på, at der er et menneske til enhver kat. Hun kom til os for 14 år siden og var i elendig forfatning, hun havde sår og mider fordi hendes forben havde hængt fast i et halsbånd, og af væsen var hun mildest talt speciel. Vi havde talt om, at hun måske burde aflives, for der var tilsyneladende ingen, der ville have hende.
Indtil der en dag kom en ældre mand, han gik direkte hen til Milles bur, pegede på hende med sin stok og sagde: ”A ska køve dæj dær kat!” Jeg forklarede, at katten havde et par skavanker, men han var ligeglad, for det var Mille, han ville have. At hun ikke gik så godt betød heller ikke noget, for manden var selv dårligt gående.
I dag er manden 96 og Mille er 16, og de er stadig sammen, og jeg ved, manden har aftalt med bedemanden, at Mille kommer med i kisten, hvis han dør først.
Det må man vist kaldes Happy ending!
Frøns er en rigtig computernørd, og han har selv hjulpet med denne tekst.
