Når du har læst denne artikel er du sikkert – ligesom jeg – blevet klogere på de små væsener, der pludselig kan dukke op i et hjørne af stuen, på køkkenbordet eller i et skab. Sjældent alene, oftest målbevidste som efter en nøje udtænkt plan, og vi kan lægge mange listige planer for at gøre livet så surt for de små g(b)æster, at de vælger at gå ad nye stier.
I forbindelse med udstillingen af aboriginal kunst hos IFNs Kunstvenner i Nørhalne fik vi en snak med lektor emeritus Mogens Gissel Nielsen, der i over 50 år har forsket i myrernes liv i så fjerne egne som Alaska, Texas, Rusland, Vietnam, Thailand og ikke mindst Australien, hvor han bl.a. har undersøgt, hvordan myrerne kan overleve under ekstreme temperaturskift og med hovedet under vand i timevis.
– Oprindelig var jeg ivrig sommerfuglesamler, og jeg troede også, det var det, der skulle være mit fremtidige speciale. Men på en studietur til Skallingen ved Esbjerg fandt jeg ud af, at der ikke var meget at komme efter for en sommerfugleentusiast. Derimod blev jeg optaget af de myrer, der levede på strandengene, og det blev altså min fremtidige skæbne.
Jeg var bl.a. fascineret af, hvordan myrerne kan styre de mange individer i et samfund. De kommunikerer med hinanden og har en medfødt social adfærd. Det er noget af en kunst, for i en stor myretue er der ligeså mange myrer, som der er mennesker i Aarhus.
Og det fungerer. Til sammenligning kan vi lige nu konstatere, at letbanen i Aarhus ikke fungerer uanset hvor mange mennesker, der er ansat, konstaterer Mogens med et grin.
Parløb med myrer
I dag er han sammen med hustruen, Dorthe, stadig optaget af studier, både på Mols og under fremmede himmelstrøg, bl.a. i Australien, hvor parret også har fået mange venner og dyrker deres fælles interesse for aboriginal kunst. Begge er desuden stærkt engageret i miljøbevægelsen, bæredygtighed og økologi, og deres formidling sker bl.a. via foredrag landet over.
– Da jeg for en snes år siden holdt foredrag om emnet i Paris, blev jeg inviteret til Australien, hvor de har otte meter tidevand og myrer, der lever i mangroven
Det førte til, at Dorthe og jeg rejste til Darvin og udforskede området, hvorefter jeg skrev en række artikler, der blev offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Med støtte fra Carlsbergfondet og Forskningsrådet endte vi med at besøge Australien fjorten gange for at studere myrer.
Siden har jeg arbejdet i Thailand og for Danida i Tanzania og Benin i Afrika hvor projektet gik ud på at anvende myrer til biologisk bekæmpelse, og her viste det sig, at myrerne også blev spist af mennesker. Det fungerede fint i Thailand, men knap så godt i Afrika, men vi kunne fastslå det nyttige i, at myrerne spiser insekterne, og mennesker spiser myrerne.
Det begyndte jeg at undervise de studerende i på Aarhus Universitet, og når vi serverede myrer for deltagerne, var det oftest de orange myrer, der smager af citrus og ofte anvendes i chokolade. Én af mine kammerater, der arbejdede med myrer på skadedyrslaboratoriet, havde jubilæum, og jeg ville overraske ham med en særlig drik, som han tilmed satte stor pris på. Den bestod i al enkelhed af vodka, ikke en hvilken som helst vodka, men en særlig fin schweizisk, som passer til formålet.
Senere lavede jeg den samme drik som gave til restauratøren i forbindelse med et naturprojekt, der blev afviklet på den lokale restaurant ”Himmel og Hav”, og han var begejstret. Dermed startede produktionen af den eksklusive ”Orangemyre Vodka”, der tilmed er økologisk.
Intet er tilfældigt, for vi har fået kvalificeret vejledning med hensyn til udformning af flasken og etiketten, og vi har fået de fornødne godkendelser, så vi også må forsyne flasken med områdets nationalparkmærke.
Den er ikke billig, men det er også en drik, man kun nipper til, og nu fik ferniseringsgæsterne i Nørhalne lejlighed til at smage på det eksklusive produkt, der i visse butikker forhandles til godt 300 kroner.
Fakta
Kiloprisen på myrerne er højere end på 18 karat guld, nemlig 200.000 kroner, og det er det NOMA betaler for de myrer, de anvender i køkkenet. Retfærdigvis skal nævnes, at der går rigtig mange myrer på et kilo, og prisen er i øjeblikket en krone pr. stk. En flaske ”Orangemyre Vodka” indeholder præcis 55 myrer.
Myrerne i en myretue er alle ufrugtbare arbejdere. Når tiden er inde til, at de skal formere sig, producerer de hanner og hunner med vinger. I fint vejr flyver de op og parrer sig, hvorefter hannerne dør. Hunnerne derimod smider vingerne, og så går de i gang med at lægge æg
Vægten af jordens myrer overstiger vægten af alle mennesker, og deres bæredygtige livsform betyder, de har været her i 50 millioner år uden at ødelægge jorden.
Orangemyren er kulsort, og navnet har den fået på grund af smagen. Alle myrer kan i princippet spises, men de har slet ikke orangemyrens fine smag.
Myrerne opnåede særlig berømmelse i gastronomiske kredse og blev bl.a. via Restaurant Noma berømte, da kokkene serverede levende myrer under OL i London.
Smagen er fyldig og er som nævnt ikke en ”bælledrik”. Den passer fortrinligt som aperitif eller til desserter.
Vi smagte på varen, og vores vurdering er, at det er historien, der skal gøre drikken interessant, men den er til gengæld også uovertruffen.
De, der vil vide mere, kan se frem til januar, hvor ægteparret fra Aarhus vender tilbage til Nørhalne og øser af deres viden om kunst, rejser og myrer.
