Torsdag den 21. september var den røde løber rullet ud.
Endelig var der igen kunstudstilling i Nørhalne Hallen, efter Coronaen to gange havde brudt den mangeårige tradition for kunstudstilling første weekend i februar 2021 og 2022.
Kunstforeningens formand, Trine Schultz fortæller:
Efter utallige forespørgsler fra både publikum og kunstnere fra hele landet besluttede vi i bestyrelsen at prøve noget helt nyt:
– Vi ville flytte udstillingen til først i september, hvor gæsterne knap havde smidt sommertøjet. Det betød mindre behov for garderobeplads, og den røde løber risikerede ikke at blive sølet ind i snesjap. Endvidere var bekymring for snestorm udelukket. Men gik det an? Ville der komme gæster på et tidspunkt, hvor der endnu var konkurrence fra have, strand og natur? Spørgsmålene var mange.
Vi gør det, besluttede bestyrelsen, og traf aftale med 64 kunstnere. Fernisering med musikalsk underholdning af Per Gregersen og Jens Hostrup, der begge spillede op til deres tidligere musikskoleelev, kulturminister Ane Halsboe Jørgensen, som holdt åbningstalen.
Der var lagt op til fest, og fest det blev der i de tre dage udstillingen varede med ca. 6000 besøgende, tilfredse udstillere og pænt salg.
– Vi er glade for, at vi gjorde det, fortæller Trine Schultz efter evalueringen.
Kunstnerne bakkede op om vores beslutning, for de havde også savnet kontakten til udstillingens store faste publikum og til hinanden. Men de fleste gav udtryk for, at de helst ser udstillingen rykket tilbage til februar, som er en udstillingsmæssig stille tid i forhold til efteråret, hvor der sker en masse ovenpå sommeren.
Flot besøgstal trods lille nedgang
Vi oplevede en nedgang i besøgstallet, der tidligere har ligget på mere end 8000 og selv om det betød lidt mindre omsætning, oplevede især nye udstillere, at besøgstallet var imponerende højt. Fordelen var, at der var mindre trængsel i weekenden, hvilket er et luksusproblem.
For os som arrangører var det naturligvis morsomt at opleve mange gæster i shorts og sommertøj, det er ikke sket før, og selvfølgelig var det fint, at vi for en gangs skyld kunne udstille ting udenfor.
Trods positive tilbagemeldinger taler alt for, at vi holder næste udstilling fra den 1. til den 4. februar 2024. Datoerne melder vi snart ud til kunstnerne, der i god tid skal gøre plads i kalenderen, og vi skal naturligvis have god tid til at vurdere de mange ansøgninger, vi får. I kunstnerkredse har vores udstilling fået et godt navn, men ikke alle slipper gennem ”nåleøjet”, for vi lægger vægt på at holde et kvalitetsniveau.
Kunst og kultur er vigtig – også i sparetider
Den økonomiske usikkerhed, der hersker i øjeblikket, skal ikke gå ud over kunsten, og det var én af grundene til, vi besluttede at holde udstilling igen. Men alle mærker forandring, for ikke alt er som før. På min arbejdsplads, Universitetet, nedsættes temperaturen som på alle andre offentlige arbejdspladser til 19 grader. Jeg bor selv i et gammelt hus, og beholdt jakken på, mens jeg havde et par digitale møder hjemme.
Selvfølgelig mærkedes det på udstillingen, at pengene ikke sidder så løst, som før, flere kunstnere gav udtryk for, at folk ikke var så impulsive som tidligere. Stigende priser på ALT skaber usikkerhed om fremtiden. Men en kunstudstilling som vores er gratis for publikum, og erfaringsmæssigt ved vi, at alle former for kunst netop har stor betydning i krisetider.
Det er ikke kun private mennesker, der sparer, virksomheder og institutioner har heller ikke så mange penge på kulturbudgettet i øjeblikket.
30 års jubilæum
Næste år fylder kunstforeningen ”Nørhalne viser Kunst” 30 år, og det vil vi gerne markere. Derimod tog den store udstilling i hallen først sin begyndelse 5 år senere, og det skal naturligvis også fejres, når tiden er inde.
”Nørhalne viser Kunst” fylder meget også i folks bevidsthed, og vi vil gerne benytte anledningen til at markere den forening, som er fundamentet for alle aktiviteterne. Vi vil gerne lave nogle events i lokalsamfundet, ikke kun for de 200 foreningsmedlemmer, men for alle, bl.a. i form af udsmykning og foredrag. I årenes løb har vi sparet en del penge op, nogle er brugt bl.a. til tæppet i hallen, der snart skal fornyes. Det kostede oprindelig 100.000 kroner og mange års slid har sat spor. Vi står også for en investering til elsparepærer og spanske vægge, det løber alt sammen op, men der er alligevel råd til lidt ekstra.
Vores indtægter stammer fra salg af kataloger og fra de deltagende kunstnere, der hver betaler 2.000 kroner samt et værk til bortlodning. Til gengæld tager vi ikke provision af salget, og selv om mange kunstnere beretter om, at det er langt dyrere at deltage i andre udstillinger, også hvor der kommer langt færre besøgende, har vi ikke overvejet at forhøje prisen, for det skal være muligt for alle at deltage, fortæller Trine.
Det er en stor og spændende opgave, når Kunstforeningens bestyrelse skal udvælge værker til den årlige udstilling. Der er rigtig mange talenter at vælge imellem, og vi kan naturligvis ikke tage alle med. Det er ofte det ”skæve” og mindre skønne, der vækker beskuernes interesse. Det handler om æstetik, ikke fordi kunst skal være smuk, men fordi et værk skal vække følelser, ligegyldig om det er positive eller negative. Ofte er interessen for det smukke forbigående, måske fordi et kunstværk kan vise sig kun at være en smuk flade, der umiddelbart er lækker at se på.
I dag indbyder mange værker også til at tage stilling til samfundsmæssige forhold, og det er en spændende tendens, som jeg godt kan lide.
Trine – kunstinteresseret formand og juraprofessor
Trines interesse for kunst er ikke ny, men hun har siden barndommen haft talent for at tegne og så er hun ud af en kunstinteresseret familie.
– Som attenårig var jeg på highschool i USA , og opmuntret af min billedkunstlærer vandt jeg en pris, som gav mig yderligere blod på tanden. Jeg har dog aldrig drømt om en kunstnerisk karriere, men inspireret af en veninde gik jeg i gang med at male, da jeg havde fået min ældste søn. Jeg betragter stadig maleriet som en hobby og et frirum, jeg kan forsvinde ind i, når jeg har behov for at være mig selv.
Der er intet slægtskab mellem Trines job og hendes hobby. Hun valgte i sin tid at studere jura, og i dag er hun professor og forsker ved Aalborg Universitet.
