De fleste kender fornemmelsen af at føle jorden forsvinde under fødderne, ofte i forbindelse med en forskrækkelse: ”Mine bilnøgler er væk”, ”Hvor er mit Dankort”, – blodet forsvinder fra hovedet og man mærker desperationen – lige indtil man kommer i tanker om, at det ikke var DEN jakke, jeg havde på i går. Værre føles det, hvis man kører bil og en modkørende foretager en hasarderet overhaling, – pyh heldigvis gik det godt….
Bogen ”F-16 – PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER” er et halvt hundrede danske jagerpiloters personlige beretninger om livet med F-16 i krig og fred og tanker, der bevæger sig gennem hovedet, mens jorden forsvinder under fødderne og maskinen med 2000 km/t sætter kurs mod et mål, der kan være alt fra en hurtig solnedgangstur over havet til ekstreme luftkampe over fjerne kontinenter.
”Luftens hårde halse” er titlen på en krigsfilm med John Wayne fra 1951, og siden har betegnelsen fulgt de piloter, der tilsyneladende trodser tyngdeloven og tilbringer mange timer på en plads, der under andre forhold næppe blev godkendt af arbejdstilsynet.
Når luften flænses af lyden af et F-16 fly, tror man, piloten bag styrepinden er en frisk ung fyr med masser af oktan i blodet. De færreste forestiller sig, at piloten også kan være en 50-årig familiefar til tre med 3600 flyvetimer i ”bagagen”.
Tættere på F-16 kommer vi næppe
Vi har mødt én af bidragyderne til bogen, ”POL”, der i det civile liv hedder Ole Torp og bor i Aalborg. Og selv om F-16 i dag er stationeret i Skrydstrup, er det på Oles tidligere arbejdsplads, en hangar på Flyvestation Aalborg, vi mødes. Her er stadig værksted til reparation, eftersyn og test af de ikoniske fly, der gennem nu 40 år har gjort stabil og tro tjeneste, først i fredstid men i de senere år som en del af det internationale forsvarsberedskab i bl.a. Kosovo, Albanien og Irak.
I værkstedet er tre fly lige nu mere eller mindre adskilte for at gennemgå tjek og reparationer. Ordet ”grundighed” ligger ligefrem i luften, da fejl og forsømmelser på værkstedet kan have fatale konsekvenser for både pilot og maskine. Og vi fik lejlighed til at se de imponerende mængder teknik, der er pakket sammen i et F-16 fly.
”POL” er ikke ”bare” pilot, han er også uddannet testpilot, hvilket betyder, at han prøveflyver maskinerne efter reparationer for at sikre, at alt er i orden, inden de frigives til ”tjeneste”. Lige nu drøfter han færdiggørelsen af ét af flyene med assisterende værkstedsleder Arne Levin. ”POL” har en bred viden om, hvordan kampflyets systemer fungerer, for det er nødvendigt at have fornemmelse for, hvad der kan forårsage en pludselig mislyd, på en natlig mission over Afghanistan.
– Men selvfølgelig har jeg ikke samme viden som teknikerne, som besidder en omfattende specialviden om alt i flyet. Min indsigt er blot tilstrækkelig til at afgøre, om der skal handling til, forklarer ”POL”, mens han tager plads i sædet og demonstrerer indretningen, overblikket, de mange knapper og måleinstrumenter og sædet, der naturligvis er udformet med tanke for, at piloten ikke lige kan stå ud og strække benene efter et par timers ophold.
F-16 på retur
I dag råder flyvevåbnet over knap 40 F-16 kampfly.
– Da jeg startede i september 1991, havde vi 66, fortæller ”POL”. Det oprindelig antal var 70, men vi havde mistet nogle stykker siden starten i 1980. Én havnede i vandet, efter motoren pludselig gik i stå, så piloten måtte forlade flyet. En anden gang stødte to fly sammen og styrtede ned. Senest havde vi et uheld ved Rømø. Det ene dæk sprang, hvilket forårsagede, at flyet blev så ustabilt, at det ville være farligt at lande. Piloten lod sig skyde ud af maskinen, der efterfølgende styrtede i havet. Men i betragtning af hvor mange år F-16 har været i brug, har de været særdeles stabile, siger ”POL”.
Snart hører F-16 fortiden til. Selv om maskinerne løbende er opgraderet, er de overhalet af teknologien og F-35, Forsvarets nyeste indkøb af kampfly, der forventes i drift om ca. fem år.
Kom indenfor
Selv om et kampfly ser forholdsvis spinkelt ud, vejer det fuldt rustet ca. 17 tons. Alt, hvad piloten har behov for, er selvsagt indenfor rækkevidde, og der er god plads opad, for hjelmen fylder meget. Til gengæld er der en formidabel udsigt horisonten rundt.
Maskinen er let at betjene (siger ”POL”). Styrepinden har en lille radius, og piloten skal ikke bruge mange ressourcer på selve det at flyve og kan koncentrere sig om øvrige opgaver som radar og våbenplatform.
Alt, hvad der skal indtages af vådt og tørt under flyvningen, skal være indenfor rækkevidde, juice, sandwich, kiks og gerne en chokoladebar til længere ture. Det kræver planlægning, for der kommer ikke en stewardesse med forsyninger undervejs
De fleste af flyene er som her kun forsynet med et sæde, men enkelte har også et bagsæde, hvilket bl.a. Henning Kristensen (lokalt kaldet Foto-Henning) ofte har benyttet, når han har deltaget i flyvninger for at fotografere, bl.a. til bøgerne om F-16.
Karrieren
”POL” startede i flyvevåbnet i 1987 umiddelbart efter afslutningen af den kolde krig.
– Mens jeg var premierløjtnant af reserven, blev jeg interesseret i flyvning. Jeg søgte ind som pilot og startede to år senere på militærets flyveskole, der dengang lå på Avnø. Efter et års videreuddannelse i USA startede jeg i Aalborg, hvor jeg blev omskolet til
F-16, og her fløj jeg fra indtil 2005, hvor F-16 flyttede til Skrydstrup.
Som led i min videreuddannelse var jeg året efter blandt de få, der blev uddannet som testpiloter i USA, hvor jeg som en slags overbygning på uddannelsen fløj 35 – 40 forskellige fly fra svævefly til store transportmaskiner og kampfly. Det betyder, at jeg i princippet må flyve alle flytyper.
Så blev det alvor
Men der gik ikke mange år, før freden var forbi. Vi fik vores ilddåb i internationale operationer på Balkan og fløj fra en base i Italien, hvor vi havde alle fly og andet nødvendigt materiel udstatione- ret. Efter 9/11 fløj jeg i Afghanistan fra en gammel sovjetbase i Kirgisistan. Pludselig var vi meget langt fra Aalborg, sammenlignet med Italien, som vi kunne nå på en enkelt flyvning uden at tanke.
Nu var situationen en anden. Da vi skulle fra Aalborg til Kirgisistan, var vi som altid to F-16 fly, der fulgtes, desuden havde vi selskab af et hollandsk jagerfly. I Midttyskland mødtes vi med det tankfly, der skulle følge os videre på turen, som først gik til Thesalonki over Grækenland og videre i halvdårligt vejr mod Kirgisistan, hvor jeg skulle tilbringe de næste syv uger.
”POL”s beretning om et natligt bombetogt over Afghanistan er én af de spændende fortællinger i den nye F-16 –bog.
Californien
I en treårig periode var jeg tilknyttet et stort testflyvningscenter i Californien med videreudvikling af F-16. Det var en spændende tid, også fordi jeg her havde min kone, Anne, og vore to ældste børn med.
I alle årene har jeg medvirket ved test og udvikling af F-16, så det i dag er et helt anderledes fly end oprindelig. Sidst i 90´erne havde vi en omfattende opdatering, der ikke kun gjaldt elektronikken, men en gennemgribende modernisering af hele maskinen, og i dag er vore maskiner forsynet med det mest avancerede udstyr, der findes til F-16.
En nødvendig udskiftning
Det er fantastisk, at man i 70´erne var så fremsynet, at man formåede at udvikle et fly, der med de løbende opdateringer lever op til nutidens krav som én af verdens bedste flyvende platforme. Gennem årene er der bygget flere tusinde fly, til trods for, at det oprindelig kun var planen at bygge knap 1000, og F-16 bygges i øvrigt fortsat.
Når man nu vælger at udskifte flyene, skyldes det bl.a, at metallet er slidt gennem årene, og snart vil skavankerne vise sig, ligesom på en fyrre år gammel bil. Maskinerne kan sagtens flyve nogle år endnu, og når man alligevel vælger en ny type, skyldes det, at behovet har ændret sig gennem årene, og flyets fysiske rammer sætter grænser for, hvor meget udstyr man fortsat kan stoppe ind.
I dag vælger vi maskiner med henblik på anvendelse i krigszoner. De helt moderne fly er eksempel- vis vanskelige at se på radar og andet elektronisk udstyr, hvilket øger chancen, for at vi ikke kun kan operere hensigtsmæssigt, men at vi også overlever operationer over fjendtlige områder.
Jeg har aldrig fløjet andre kampfly end F-16 på operationer og kommer næppe heller til det på grund af min alder. Jeg har kun fløjet F-35 i simulator og ikke i ”virkeligheden”. Det havde selvfølgelig været spændende at slutte karrieren med det nye fly, der teknologisk er så helt anderledes, men også en langt mere hensigtsmæssig våbenplatform.
Nede på jorden
-Mit liv har formet sig anderledes end oprindelig planlagt, erkender Ole Torp, da vi drikker en kop kaffe i kantinen. Som dreng og ung i Jelling havde jeg ikke fantasi til at forestille mig selv i et jagerfly over Irak. Jeg satsede på nogle år ved militæret bl.a. for at tjene til senere studier i datalogi, som dengang var noget helt nyt. Lidt for sjov søgte jeg ind som pilot, for jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg slap gennem nåleøjer med de store krav, uddannelsen stillede. Uden særlige ambitioner gik jeg op til de forskellige prøver, og i takt med jeg bestod, gik det op for mig, at nu var jeg jagerpilot og fløj F-16. Jeg har været heldig at have levet op til de krav og udfordringer, jeg har mødt, for jeg må erkende, at der er rigtig meget, jeg ikke ville have duet til. Jeg var hverken blevet en god kunstmaler eller læge, derfor var det fantastisk heldigt, at jeg havnede på den helt rigtige hylde. Og ikke kun jobbet har været spændende, i tilgift har jeg set verden og oplevet en masse, og jeg har knyttet rigtig mange gode venskaber.
I begyndelsen skulle mine forældre vænne sig til tanken, for ”sådan en flyvemaskine kan jo falde ned”. Men tiden gik, og jeg faldt ikke ned, og så indså de, at det bare var et arbejde som alt andet. Med tiden blev de vist ligefrem lidt stolte over, at jeg kunne ”finde ud af sådan noget”.
Selvfølgelig ved jeg også, at mit job indebærer en vis risiko, men jeg har aldrig betragtet det som farligt. Jeg ved jo, hvad jeg selv kan, og det samme gælder mine branddygtige kolleger på alle niveauer. Vi er som et perfekt fodboldhold, hvor alle er håndplukket til deres placering: Det kan ikke gå galt! Jeg er afhængig af andre, og de er afhængige af mig, så jeg er nødt til at yde 100 %.
Vi er et hold, der har kendt hinanden siden vi var unge og gik i Jomfru Ane Gade sammen, vi kender hinanden ikke bare arbejdsmæssigt, men også personligt, og vi har stor tillid til hinanden.
Et job som vores kræver også forståelse og opbakning fra ægtefællen og familien. Og det er en stor fordel, at min kone, Anne, også har lært hele holdet at kende og ved, hvad de står for. Hun ved også, at jeg pludselig må forlade hjemmet for kort eller længere tid. Vi lærte hinanden at kende for tyve år siden på et windsurfingkursus på Oure Idrætshøjskole og fandt ud af, at vi begge boede i Aalborg. I dag har vi tre børn, og Anne arbejder som fysioterapeut, og selv om jeg i dag fortrinsvis arbejder fra Skrydstrup, har vi valgt at blive boende i Aalborg.
Pilot med eget kafferisteri
I fritiden står den gerne på orienteringsløb, ikke mindst fordi interessen deles med den ældste søn på 15, og ellers gerne kajakroning, når tiden tillader det.
Og så har ”POL” en særlig interesse for kaffe, og det på højt niveau, idet han køber rå grønne kaffebønner fra hele verden på nettet, og rister dem selv.
– Så længe bønnerne er grønne og opbevares tørt, kan de holde sig længe, og jeg har smagt kaffe fra mange spændende steder i verden. Lige nu foretrækker jeg bønner, der vokser på en bestemt skråning ved Mount Everest, forklarer ”POL”, der erklærer sig som kaffeentusiast, ligesom andre bliver optaget af vin eller øl..
40 års jubilæum
Til januar er det præcis fyrre år siden, F-16 blev en del af det danske forsvar, og det bliver blandt andet fejret med den nye bog.
– På nuværende tidspunkt er planen, at F-16 udfases i år 2024, men planer har det jo somme tider med at ændre sig. Vore fly er i tip top stand, for de superdygtige teknikere og mekanikere står inde for, at flyene lever op til alle krav og forventninger, og det er ikke småting, de bliver udsat for. Tænk på at et fly skal operere under så forskellige forhold som 70 graders frost til ørkenvarme, en hastighed på op til 2500 km/t, og tyngdekraft der varierer op til ni gange normale forhold. Det er en kæmpe belastning på både stel, ledninger, alle komponenter og piloter, ikke at forglemme. Somme tider forstår jeg ikke, det overhovedet kan lade sig gøre.
Da jeg i 2015 fløj over Irak, var det rart at føle sig i ligeså trygge omgivelser, som sad jeg hjemme i min stue, og det skyldes, at jeg kender maskinen 100 % og har stor tillid til de teknikere og mekanikere, der har haft den i hænderne, så jeg kunne koncentrere mig om udfordringerne udenfor maskinen.
Men det bliver en sorgens dag, når F-16 udfases, for flyene har gennem alle årene været ”en god kammerat”, slutter ”POL”.
Fakta: Bogen ”F-16 – PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER” er en hyldest til det ikoniske jagerfly med over 50 beretninger fortalt af de piloter, der sad bag styrepinden. Bogen er flot illustreret, bl.a. med fotos af Henning Kristensen, der gennem mere end 20 år har fløjet i bagsæde med Thomas ”MET” Kristensen, der har indsamlet de mange beretninger.
Overskud ved salg af bogen går til Flyvevåbnets Fond, der støtter danske soldater, som er kommet til skade under mission.
