tirsdag, 17. juni 2025
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Den eventyrlige beretning om ”Pensionat Gjøl”

af Grethe Rolle
22. september 2019
i Mennesker
1
Den eventyrlige beretning om ”Pensionat Gjøl”
DelTweet

Et rigtigt eventyr handler om mod, om at sige JA, om at turde, om stædighed til at overvinde modstand og om at blive ved trods alt, og også om at møde de rette mennesker på vejen.

Vi har besøgt familien Rolighed/Rasmussen, der for et par år siden købte hus på Limfjordsgade på Gjøl. De havde en udfordring og en drøm, der skulle realiseres, og derfor måtte de forlade Aarhus og det pulserende storbyliv.

Kvinden i huset hedder Kirsten, hun er lægesekretær, musikterapeut og arbejder i øjeblikket freelance. Hun kommer oprindelig fra Fjerritslevområdet, hvor familien gennem mange år har haft sommerhus ved Vejlerne.

Manden hedder Jesper, han er skibsfører på havundersøgelsesskibet Dana, et job der er fleksibelt med vekslende opgaver til lands og til vands.

Familien består også af 14-årige Solvej, der går i skole i Biersted. Hun har helt tabt sit hjerte til Gjøl og tilbringer mest mulig tid med at ride på Søren Pedersens heste. 11-årige Selma led tidligere af angst, og det var en væsentlig grund til, at familien ville væk fra storbyen. På Gjøl er der højt til himlen og masser af frisk luft, præcis hvad pigen havde brug for. Selma har fået det væsentlig bedre og trives med kammeraterne på Gjøl skole og familiens kaniner, katte og yndlingshønen Trine.

Derfor valgte de Gjøl

Heldigvis havde Kirsten en bekendt, der anbefalede Gjøl som det helt rigtige valg for os. Vi anede intet om Gjøl, vidste dårligt nok, hvor det lå, men vi kørte herned, og da vi så huset, der var til salg,

– Oprindelig så vi på en byggegrund i Thorupstrand og havde tilmed fået tegnet et hus, men desværre var beliggenheden for meget ”udkant” til, at Kreditforeningen ville yde lån, selv om det ikke en gang var et dyrt hus.

sagde vi til hinanden: ”Hvis vi kan bytte den ydre Ringgade i Aarhus med denne perle ved Limfjorden, tilmed til en billigere husleje og med al den ro, vi har behov for. Så er det det, vi gør!” Og vi har ikke et øjeblik fortrudt.

Det skulle dog vise sig, at Jammerbugt Kommune så anderledes på Kirstens engagement i Selmas opvækst og skolegang. I Aarhus fik hun kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men det lod sig ikke gøre her, da kommunen ikke fandt det relevant, at Kirsten var med Selma i skole.

Derfor måtte vi finde en udvej til at tjene ekstra penge, og i den forbindelse opstod idéen med udlejning af værelser, vi havde jo masser af plads i laden, men det var en dyr løsning.

Det var en kammerat, der foreslog løsningen med noget flytbart, og nu opstod ideen om cirkusvogne.

Langt fra tanke til handling

Samme kammerat og jeg tog rundt i Danmark for at se på cirkusvogne. De få, der var tilbage, var meget slidte efter mange års brug, men vi fik indblik i nutidens cirkusliv, og vi traf en masse spændende mennesker. Nogen foreslog os at tage til Sverige, fordi et forbud mod elefanter betød, at nogle cirkus var lukkede eller gået konkurs. Blandt dem var Sveriges tidligere største cirkus, ”Maximus”, som havde en del vogne til salg. Vi fik lov til at købe tre, som vi herefter fik hjem, og en ven, der er skibstømrer, hjalp med renoveringen.

Cirkusvogne i baghaven

Bag huset Limfjordsgade 96, lyser et par flotte gule cirkusvogne op i landskabet.

– Kom op, inviterer Jesper, og vi entrer terrassen, hvorfra der udsigt over Limfjorden fra første parket. Det er en sensommerdag med lunt vejr, og hvad skal man dog med mere? For selv om pladsen er trang, er her i virkeligheden alt, hvad en turist har behov for, inklusiv en usædvanlig oplevelse.

Foreløbig er to vogne på plads. Den ene er en forhenværende mandskabsvogn, der med stor hjælp og fantasi af Susanne fra Ikea er møbleret og indrettet med køkken, bad og toiletter. Den foreløbig eneste beboelsesvogn har fire små værelser, der kan lægges sammen to og to som familierum, f.eks. til en familie med to børn.

Ikke så nemt, som man måske tror

Vi tager plads på terrassen sammen med Jesper, og vi nyder udsigten, mens vi lytter til fortællingen om, at det i dagens Danmark ikke er så enkelt at lave en cirkusvogn om til stationær beboelse. Der er mange regler og forordninger, der kan spænde ben for projektet, især fordi der ikke findes en præcis anvisning for at ”indrette en tidligere cirkusvogn til overnatning og udlejning”. Der er masser af regler at overholde, men som i de rigtige eventyr må man ”overvinde forhindringer og vise mod og mandshjerte, før det lykkes at nå målet”.

– Da jeg fik idéen, troede jeg, at jeg blot kunne købe nogle gamle cirkusvogne, rengøre dem og indrette dem med værelser, forklarer Jesper.

Man skal virkelig ville – og det ville vi, selv om jeg ikke havde forestillet mig hvilke genvordigheder, der ventede. Der er hverken lokalplan, isoleringskrav eller andre tvivlsspørgsmål, man kan læse sig til. Så naturligvis har det også været vanskeligt for kommunen at placere os.

Ifølge loven må man kun bo i vognen i et halvt år, herefter skal der søges byggetilladelse. Reglen skal selvfølgelig hindre nogen i at etablere et permanent samfund bestående af mobile vogne. Men igen bliver det vanskeligt, for i byggevedtægterne findes ikke regler for cirkusvogne.

Økonomisk har anskaffelsen og ikke mindst renoveringen af vognene også været en større udskrivning. foreløbig er han blevet 500.000 kroner fattigere.

Men de foreløbige genvordigheder er overvundet, bl.a. med kommunens hjælp. Heldigvis har naboerne bakket op og har hilst de nye overnatningsmuligheder velkommen, og 1. august rykkede de første gæster ind i ”Pensionat Gjøl” .

Siden åbningen har der været gæster fra Norge, Frankrig, Australien, Holland og Kina, så lidt international status har ”Pensionat Gjøl allerede opnået.

Trold skal tæmmes

Midt under samtalen dukker en herre op. Han er iført rød kappe dekoreret med sort fløjl, guldsnore og galoner i guld. Under den høje, sorte hat gemmer der sig et kendt ansigt, Søren Petersen, repræsentant for Gjøltrolden og Troldemuseet, og selv om han pt ikke har volumen til at udfylde den flotte kappe, får han den særlige pondus, der tilkommer en domptør, uanset om det er vilde dyr eller trolde, der skal tæmmes.

Og kappen er helt autentisk.

– Den hang i et skab i vognen, og er den originale domptørfrakke, der givetvis har været i rampelyset mange gange.

På Gjøl er der foreløbig ingen elefanter, men trolde er her til gengæld i store mængder.

Efterårsferien

– Søren har været til stor hjælp, siger Jesper. Han har været med i hele projektet og var med i Sverige, da vi hentede vognene. Han er med til at udvikle konceptet, og er der noget, vi er i tvivl om, spørger vi Søren.

Det er også Søren, der har været med til at planlægge aktiviteterne på Gjøl i efterårsferien. Her inddrages både Kunstladen, kapellet, kirken, kroen og Troldemuseet. Læs mere på Gjøls facebookside

Pensionat Gjøl har lukket fra 1. november til 1. marts.

Gæsten

På trappen foran servicevognen med køkken og badefaciliteter møder vi Janni Randers. Hun kommer fra Bonderup og tilbringer to nætter på ”Pensionat Gjøl”.- Jeg synes , det er et fint initiativ.Det er en charmerende og meget anderledes overnatningsform, end folk normalt forventer, og det er der mange, der sætter pris på, siger Janni, som har masser af erfaring gennem sit arbejde som supervisor for Novasol.

Del58Tweet
Forrige artikel

Jenny & Mogens er ”hjemme igen”

Næste artikel

Vi kom for sent til eventyret, men fik en snak om virkeligheden

Relaterede artikler

Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

af Grethe Rolle
23. marts 2025
1.1k

Det er mere end 20 år siden, jeg første gang skrev om fysioterapeut Claus Rebild Jensen. Han er oprindelig fra...

Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

af Grethe Rolle
9. december 2024
386

Nogle mennesker har fået et talent i vuggegave. Andre må gå den slagne vej og øve, øve, øve, drevet af...

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

af Grethe Rolle
29. oktober 2024
582

For nylig fejrede svømmeklubben JET 50 års jubilæum. En god begyndelse er guld værd, og der hersker næppe tvivl om,...

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

af Grethe Rolle
20. september 2024
454

Det gælder bl.a. for Elsbeth Burgwald Thostrup, som vi en sommerdag møder på landejendommen, ”Jenle” nær Fristrup, ikke langt fra...

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

af Grethe Rolle
4. juli 2024
690

En opvækst på ”Solsiden” (Nørresundby) er ikke garanti for en fremtid i lyset, ikke desto mindre blev det sådan tilværelsen...

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

af Grethe Rolle
6. maj 2024
640

Når arbejde bliver en lystbetonet livsstil, er det som om alderen ophæves. Kunstnere bliver ved med at arbejde, ikke af...

Næste artikel
Vi kom for sent til eventyret, men fik en snak om virkeligheden

Vi kom for sent til eventyret, men fik en snak om virkeligheden

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024

Find os på Facebook

Se også

Kunstner og kvinde – med styr på formerne

Kunstner og kvinde – med styr på formerne

5 år siden
1.2k
Hvordan laver man en hest?

Hvordan laver man en hest?

3 år siden
329
Professorens økologiske køkkenhave

Professorens økologiske køkkenhave

5 år siden
540
”Samfundssind”

”Samfundssind”

4 år siden
224

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024
Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

29. oktober 2024

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind