torsdag, 1. januar 2026
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Borgmesterkæden på nye skuldre.

af Grethe Rolle
1. januar 2026
i Mennesker
0
Borgmesterkæden på nye skuldre.
DelTweet

I dag, den 1. januar 2026 starter en ny æra i Jammerbugt Kommune. Venstres borgmester Mogens Gade bliver afløst af partifællen Christian Hem, der har siddet i kommunalbestyrelsen i hele kommunens eksistens. Nogle dage før jul var vi hjemme hos Christian i Pandrup, hvor han bor sammen med kæresten Rikke, som har modebutik i Aabybro Centret. Parret har tilsammen 4 voksne børn.

2009

Politikerfrøet blev sået for længe siden

Christian Hem er et kendt ansigt i området, for gennem mange år drev han ”Restaurant Nordstjernen” i Blokhus.

– Her mødte jeg flere af medlemmerne af det daværende Pandrup Byråd, hotelchef Frank Pedersen, valgt for Kristendemokraterne, konservative Birgit Stokbro og Flemming Jansen fra Venstre. Flere gange opfordrede de mig til at stille op, men det passede slet ikke med familielivet, tre små børn og aften- og weekendarbejde, fortæller Christian Hem.

Men før valget forud for kommunesammenlægningen sagde daværende borgmester Flemming Jansen, ”Christian, nu er tiden inde”, og jeg var fristet af tanken om at være med fra starten af en helt ny kommune.

Christian stillede op, og kendt i lokalsamfundet for at være serviceminded og velrenommeret, blev han valgt ind i en alder af 36 år. Siden er han valgt igen og igen, og foreløbig fem kommunalvalg er årsag til, at han sidste år modtog Ridderkorset. Det forudgående brev var underskrevet af Dronning Margrethe, men det var Kong Frederik, der mødte Christian Hem ved den efterfølgende audiens.

Borgmesterkæden er nu prøvet og tilpasset sin nye (midlertidige) ejer, der altid har haft god stil, og flot ser han ud, Jammerbugt Kommunes nye førstemand.

Foto privat

En epoke er slut – en ny skal begynde

Blandt kommunens indbyggere var der en del undren over, at Mogens Gade genopstillede, når han nu ikke ville være borgmester. Men det ser Christian Hem ikke som noget problem.

– Vi har gennem årene arbejdet tæt sammen bl.a. i Økonomiudvalget, så vi kender hinanden rigtig godt, desuden kunne Mogens medvirke til Venstres gode valgresultat. Jeg er sikker på, han finder sin nye rolle i gruppen, og da han også blev valgt til Regionsrådet, får han vist rigeligt at lave i de kommende år. Jeg bliver anderledes som borgmester. Mogens har i årenes løb løst mange opgaver udenfor kommunen, mens jeg i højere grad vil koncentrere mig om ”hjemmebanen” og ikke mindst turistsamarbejdet og ”Business Region North Denmark”, erhvervssamarbejdet mellem de 11 nordjyske kommuner, for jeg vil gerne medvirke til, at Jammerbugt Kommune ikke bliver glemt. Mogens har sat et solidt og flot aftryk for fremtiden, selvfølgelig har vi ikke altid været enige, men vi har altid talt os til rette, så vi udadtil altid har stået sammen.

2007

De første 100 dage

Det ligger mig meget på sinde at lære kommunen og dens mange institutioner at kende, derfor planlægger jeg som noget af det første at besøge skoler, plejehjem, rådhuse, børnehaver osv. i både store og små byer for at opleve institutionerne indefra og hilse på medarbejderne.

Valgkampen

Det har været en kæmpe oplevelse denne gang, det meste har været positivt, men noget har været knap så godt. Selvfølgelig har det været hårdt at blive hængt ud på Facebook, men det er en del af opgaven, som jeg skal vænne mig til. Noget er rettet mod mig personligt, andet mod mit parti, men overordnet synes jeg, vi har haft en sober valgkamp.

Den nye kommunalbestyrelse består dels af kendte ansigter, dels helt nye, og så er der gensyn med Malou Skeel og Ole Stavad, der begge har været ude men er kommet tilbage. Jeg synes sammensætningen virker lovende, og jeg er sikker på, at vi får et fint samarbejde.

Vi kan også være stolte over, at halvdelen af kommunalbestyrelsen nu udgøres af kvinder, dermed lever vi op til nutidens krav og forventninger.

Fritid…

Christian Hem har forberedt sig på, at fritiden bliver indskrænket i den kommende tid.

Han vil fremover prioritere en løbetur så ofte det lader sig gøre, men ellers har han måttet luge ud i nogle erhvervsmæssige poster.

– Jeg har været bestyrelsesformand for Blokhus Feriecenter gennem mange år, nu fortsætter jeg en periode som menigt medlem, grundet mit kendskab til stedets historie. Det passer også fint, for jeg vil gerne fortsat have en tæt forbindelse til turistbranchen. Jeg er også trådt ud af bestyrelsen for Løkken Badehotel.

Noget jeg også fremover prioriterer højt er mit arbejde i Lions Hvetbo, som jeg har været medlem af i ca. 30 år. Vi har bl.a. et fint loppemarked i en 700 m2 bygning i Saltum, hvor vi årligt sælger for 7 – 800.000 kroner. Pengene går videre både til lokale foreninger og til hjælpeprojekter i Uganda og et børnehjem i Tanzania.

Kulturens fremtid?

– Jeg lægger vægt på, at Jammerbugt Kommune som turistdestination har kulturelle tilbud. Vores kulturbudget ligger i den lave ende målt på landsbasis, men jeg synes, vi bruger de midler vi har til rådighed fornuftigt.

Med hensyn til Spillesteder og musikalske arrangementer er vi godt med. For nylig har vi besluttet at give Tranum Strandgård et årligt tilskud med henblik på stedets videre udvikling. Det er hvad kommunen kan gøre, resten er op til foreningerne selv. Langs vestkysten er der mange tilbud indenfor kunst og kultur, og selvfølgelig vil vi også gerne have attraktive tilbud både til turister og lokalbefolkningen, siger Christian Hem.

Baggrund – altid ”fremme i skoene”

Christian er vokset op i Vodskov/Grindsted med sine forældre og to søskende. Hans far var smed og blev senere sælger. Moderen arbejdede i køkkenet i et supermarked, og da det blev for hårdt, blev hun pædagogmedhjælper.

– Begge var flittige og ordentlige, og det er også i den ånd, vi børn blev opdraget, fortæller Christian.

Vi havde en dejlig barndom, og jeg havde den fornøjelse i forbindelse med mit nye job, at mange gamle skolekammerater kontaktede mig for at ønske til lykke.

Jeg har altid sagt ja til spændende udfordringer, jeg var medlem og senere formand for skolens elevråd, og senere Handelsskolens elevråd og i Ungdomsklubbens bestyrelse, for det interesserer mig

Engang troede jeg, min fremtid lå i en bank eller på et revisionskontor, men skæbnen ville det anderledes.

Blokhus

Efter at have taget højere handelseksamen blev jeg soldat i Skive, men mange af min ungdoms somre tilbragte jeg i Blokhus. Vi var nogle stykker, der havde feriejob på det gamle ”Hotel Nordstjernen”, og inspireret af en kammerat gik jeg i lære som tjener i Vejle. To år og to måneder varede uddannelsen, men kort tid før jeg var udlært, blev jeg kontaktet af en tidligere kollega, der var kok. Hun fortalte, at Lars Tømmerby og hans hustru rejste fra ”Nordstjernen”, om vi to ikke skulle tage den udfordring op?

Jeg manglede blot 3 uger af min elevtid, men fik lov at forlade Vejle for at starte i Blokhus 1. februar 1993. Det blev til 21 gode år. Desværre måtte min kompagnon stoppe efter et par år på grund af sygdom, men så kørte jeg videre alene.

Nye udfordringer

I 2014 tog jeg min tilværelse op til revision.

Jeg havde investeret i en række ejendomme med lejligheder til udlejning og foretog yderligere investeringer. Med mit arbejde i kommunalbestyrelsen havde jeg nok at lave, så jeg har bortforpagtet ”Nordstjernen” til Jakob Tømmerby, der i forvejen drev ”Strandingskroen”.

En kammerat, der drev ”Løkken Klit Camping” bad om min hjælp en sommer, og det var både lærerigt og spændende at være ”Campingfatter” i en enkelt sæson. Det betød også, at jeg fik nye kontakter i Løkken, herunder Spar Nord, der som ejer af en del af Løkken Badehotel kunne bruge mine erfaringer fra hotelbranchen. Det endte med, at jeg erhvervede nogle af hotellets lejligheder plus yderligere et par bygninger i Løkken, bl.a. den på Torvet, hvor smørrebrødscaféen ”mellma” har til huse, og den har min datter overtaget sammen med en veninde.

Løkken er i en rigtig god udvikling. Jeg er også formand for moleprojektet med det specielle surfermiljø, en niche, der tiltrækker mange unge mennesker, og jeg er meget engageret i den turismeudvikling, der finder sted i øjeblikket.

Døren står stadig åben

Den nye borgmester har ingen planer om at få nyt kontor, måske skal der en ommøblering til, men døren vil fortsat stå åben, så besøgende på Rådhuset kan kigge indenfor.

– Mogens Gade var i høj grad ”en synlig borgmester”, og sådan vil det også være fremover, fastslår Christian Hem, der nu ser frem til at trække i arbejdstøjet – både med og uden borgmesterkæde, og så glæder han sig til at hilse på sine mange nye kolleger .

Udvalgsposterne er besat for ganske nylig, og nu er vi mange der skal i gang med nye udfordringer, slutter Christian Hem.

DelTweet
Forrige artikel

Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

Relaterede artikler

Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

af Grethe Rolle
23. december 2025
189

Det er ikke kun de ”kendte og kongelige”, der har en historie at fortælle. Vi har besøgt Inga Olsen, der...

Morten – mennesket før magten.

Morten – mennesket før magten.

af Grethe Rolle
20. november 2025
173

Jeg har inviteret Morten Klessen til en snak om det forestående valg og livet i almindelighed. Ikke fordi ”jeg er...

90 – en milepæl, og så går livet videre.

90 – en milepæl, og så går livet videre.

af Grethe Rolle
21. oktober 2025
313

Det er én af eftersommerens smukke dage, da vi besøger Inge Skjoldager Henriksen, der sammen med ægtefællen, Arne, bor centralt,...

Vi er her endnu…

Vi er her endnu…

af Grethe Rolle
10. august 2025
566

Selv om Inger Kristensen først runder de 75 om nogle måneder, hører hun, jeg og tusindvis af andre til 68-generationen....

Helga Exner , Vrå Udstillingen 2025

Helga Exner , Vrå Udstillingen 2025

af Grethe Rolle
11. august 2025
346

Rav er et magisk materiale. Mange kan genkalde sig følelsen af det første ravfund. Måske var det rav, der glimtede...

Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

af Grethe Rolle
23. marts 2025
1.3k

Det er mere end 20 år siden, jeg første gang skrev om fysioterapeut Claus Rebild Jensen. Han er oprindelig fra...

Seneste indlæg

Borgmesterkæden på nye skuldre.

Borgmesterkæden på nye skuldre.

1. januar 2026
Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

23. december 2025
Morten – mennesket før magten.

Morten – mennesket før magten.

20. november 2025

Find os på Facebook

Se også

Min bedstefars fiskefrikadeller

Min bedstefars fiskefrikadeller

3 år siden
360
Ruths Hotel

Ruths Hotel

2 år siden
1.8k
Tilfældigt møde førte til udstilling

Tilfældigt møde førte til udstilling

6 år siden
359
Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

1 år siden
692

Seneste indlæg

Borgmesterkæden på nye skuldre.

Borgmesterkæden på nye skuldre.

1. januar 2026
Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

Inga, en ikke helt almindelig kvinde på 90.

23. december 2025
Morten – mennesket før magten.

Morten – mennesket før magten.

20. november 2025
90 – en milepæl, og så går livet videre.

90 – en milepæl, og så går livet videre.

21. oktober 2025

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind