tirsdag, 17. juni 2025
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Kultur

”At løfte i flok” er også en kunst

af Grethe Rolle
23. august 2020
i Kultur
0
”At løfte  i flok” er også en kunst
DelTweet

Når bare man er ”mange nok”, kan man om ikke flytte bjerge, så drive et anerkendt udstillingssted som Dronninglund Kunstcenter, udelukkende ved hjælp af halvanden hundrede engagerede frivillige, alle med fælles interesse for kunst.

Én skiller sig dog ud. Stinne Teglhus, der tiltrådte som kunstnerisk leder i juni. Stinne får som den eneste et beskedent honorar, svarende til en halv folkeskolelærerløn, resten af lønnen er ligesom for de øvrige frivillige, glæden og tilfredsstillelsen ved at skabe et levende hus i stadig udvikling. Hertil kommer glæden ved at møde begejstring og anerkendelse fra stedets mange gæster. Det er jo også en slags løn, tilmed skattefri…

Husets café er en tidslomme fra de 70’ere, hvor den blev skabt, med mørke træpaneler, messinglamper og orangefarvede stole, designet af Verner Panton, engang meget moderne, i dag repræsenterer de ”tidløst design”.

Nævnes skal også den spændende butik med stort udvalg af gaveideer i alle prisklasser, og alt det ”vi ikke selv synes, vi kan undvære”.

Stinne Teglhus

Hun er oprindelig uddannet illustrator på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, og først da hun flyttede til Hirtshals for ca. 30 år siden, blev blyanten udskiftet med hammer og mejsel, for i leret og granitten fandt Stinne endnu et personligt formsprog. I dag er Stinne næstformand i Dansk Billedhuggersamfund, og den brede kunstneriske erfaring, hun gennem årene har opnået, betyder, at hun er godt klædt på til opgaven som leder af Dronninglund Kunstcenter.

I løbet af knap tyve år er det lykkedes hendes forgænger, keramikeren Jette Abildgaard, at genoplive huset som attraktivt udstillingssted, men så længe forestiller Stinne sig ikke at blive ved.

– Foreløbig har vi talt om en periode på fire år, mindre kan ikke gøre det. Men jeg synes, det er en spændende udfordring, siger Stinne.

Det krævede grundige overvejelser, før jeg besluttede at sige ja til opgaven her i Dronninglund. Det krævede mange møder både med bestyrelsen og de frivillige, for der skulle ikke herske tvivl om, at vi alle trækker på samme hammel. Der er naturligvis også forståelse for, at jeg sideløbende arbejder som kunstner, for det er jo her, jeg skal tjene resten af min løn

Lille Fosilform – Stinne Teglhus
Bevingede stiletter – Stinne Teglhus

Stinne kommer oprindelig fra Brørup, mellem Esbjerg og Kolding, hvor hendes far var læge, men traf for mange år siden sin mand til Tønder Festival.

– Han var fisker og årsag til, at Hirtshals blev min nye hjemby, og vi har tre døtre, der i dag er voksne.

Økonomisk har tilværelsen somme tider været lidt af en udfordring, for hverken kunst eller fiskeri giver fast indtægt, men min mand har altid bakket mig op.

Privat foto

For mange kunstnere er ægteskabet en ”god kunststøtte”, og sådan er det også for os i dag, hvor den fine, gamle, blå fiskekutter er solgt, og min mand har fast arbejde som bådmand ved Lodsstationen i Skagen.

Granit og bronze

Stinne arbejder i granit og bronze, og hun har ikke ”folk til det grove”, men hugger møjsommeligt hver eneste lille flis ud af de norske granitblokke, der er blevet til skulpturer med former af fisk i det ”offentlige rum” både i Hirtshals og andre steder i landet.

Privat foto

Den seneste store granitskulptur står Stinnes hjerte særlig nær.

Esepigen er en bestillingsopgave til Blåvand, hun er en klassisk kvindeskulptur, som var en særlig udfordring for Stinne, men ikke desto mindre vil hun påtage sig en lignende opgave, hvis lejlighed byder sig.

Tidligere var der til Vestkystens fiskerfartøjer knyttet en ”ESEPIGE”, som havde til opgave at sætte kroge og madding på fiskernes liner og reparere fiskernes net.

Hjemme på gården ved Kjul har Stinne en hal, hvor hun kan hugge og slibe de tonstunge granitblokke.

Knap så tungt er det for Stinne at arbejde i ler, der støbes i bronze, som giver et helt andet udtryk. Her er et af hendes største arbejder en legemsstor havfrue, der har fået en central placering i Hirtshals, foran den tidligere stationsbygning, der i dag er smukt renoveret som Skagerak Fiskeeksports administrationsbygning.

Privat foto

Ser man godt efter, ligner havfruens og ESEpigens ansigter hinanden, ikke mærkeligt, for i begge tilfælde er modellen Stinnes datter, Solveig.

Trods travlhed i det nye job får Stinne selv tid til at deltage bl.a. med sine ”Fuglestiletter” i en udstilling, der åbnede den 22. august i Bispegården i Kalundborg. Sammen med to kolleger, Bodil Dam og Jytte Høeg, har Stinne dannet Cire Perdue Gruppen, navnet står for en klassisk bronzestøberteknik, og gruppen har bl.a. tidligere udstillet på Kunstcenteret Silkeborg Bad.

Dronninglund Kunstcenter, historien kort fortalt

Det er snart et halvt hundrede år siden Birger Jensen, en lokal elinstallatør i Dronninglund, fik en idé. Han ville opføre et hus, der skulle danne ramme om skiftende kunstudstillinger – en slags Lousianna midt i hjertet af Vendsyssel. Og det blev et bemærkelsesværdigt byggeri med en unik tagkonstruktion, som måske inspireret af Operaen i Sidney rejste sig som en fremmed fugl, der var landet midt i et kuperet terræn ved randen af Jyske Ås.

At begyndelse ofte kan være svær, har mange erfaret, og det gjaldt også Birger Jensen, der i begyndelsen af firserne kom i økonomiske vanskeligheder og måtte lukke. Men vi i eftertiden må være taknemmelige for, at der altid har eksisteret folk med mod og midler til at realisere deres drømme.

Tilbage var kun den spektakulære bygning og erindringen om spændende udstillinger. Bygningen lukkede sig om sig selv, efter den i 1985 blev købt af Tvind og anvendt som kursus/konferencecenter.

Sådan gik årene indtil 2001, da en lokal gruppe mennesker besluttede at rejse midler til at generhverve huset som udstillingssted, og siden har Dronninglund Kunstcenter igen været en kulturel attraktion i Vendsyssel, med udstillinger af høj kvalitet, koncerter, foredrag mv.

Stedet er i dag ejet af en fond, og alle opgaver, inde som ude, løses af et stabilt korps af frivillige – knap 150 i alt, der står for vedligeholdelse af de store arealer udenom og den 1200 m2 store bygning. Faste grupper tager sig af henholdsvis udstilling, rengøring, café, butik, billetsalg osv.

Vi var på besøg, mens der for alvor var gang i de udendørs aktiviteter. Anledningen er bl.a. den forestående indvielse af den nye ankomstplads, med skulpturer og den imponerende trappe, som forbinder udstillingerne ude og inde og lige nu domineres af et farvestrålende hav af blomster. Det nye ankomstanlæg er ligesom det smukke gårdrum blevet til med støtte fra Realdania, og tilsammen er skabt en smuk helhed i samspil med den omgivende skulpturpark.

Billedtekst: Kirsten A. har tirsdagsvagten i billetsalget. Hun har altid været kunstinteresseret, og i det spændende hus er hun ikke ”kun” på arbejde, hun nyder både de skiftende udstillinger og rollen som formidler til stedets mange gæster

Kirsten A. har tirsdagsvagten i billetsalget. Hun har altid været kunstinteresseret, og i det spændende hus er hun ikke “kun” på arbejde, hun nyder både de skiftende udstillinger og rollen som formidler til stedets mange gæster
Dreng med skildpadder – Misja Kristoffer Rasmussen

Udstillingen

Man kan ikke besøge det spektakulære hus uden at begejstres, og en nyindretning med nye skillevægge betyder, at der konstant venter nye oplevelser omkring det ”næste hjørne”. Udstillingen er ikke kun spændende og flot komponeret, den rummer også humoristiske indtryk som den gammeldags zinkbalje, der er blevet en ”sladrebalje” på hjul, beregnet til at bære ”sladder rundt i udstillingen, høns og en helt ”ordinær” æggebakke bliver til kunst, når den støbes i bronze. Ikke alt er, hvad det giver sig ud for, en bronzebøjle med ”kejserens nye klæder”, tilsyneladende tom, giver stof til eftertanke, for hvad er egentlig kunst, det der kan måles og vejes, eller det der opstår i vores egen fantasi??

Punkerfrø – Søren Lyngbye

Alt eller intet? Meget afhænger af hjertet og øjnene, der ser.

”Det er ganske vist”, er en eventyrlig samling af dansk skulpturkunst, udført af medlemmer af Dansk Billedhuggerforbund samt grafik fra Fyns Grafiske Værksted. Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden og kan ses indtil den 27. september. Fra den 4. oktober til 8. november er det Kunstnersammenslutningen K2, 24 københavnske kunstnere, der indtager rummene.

På Dronninglund Kunstcenters hjemmeside kan du læse om skiftende udstillinger og andre arrangementer i huset.

DelTweet
Forrige artikel

Portrætfoto, kunst på højt niveau

Næste artikel

Lille kat, lille kat…….hvis er du?

Relaterede artikler

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

af Grethe Rolle
12. april 2025
478

- kærlighed til Gjøl, Limfjordshalvøen, der ligger tilpas afsides til, at kun de færreste kommer der ved et tilfælde. En...

Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

af Grethe Rolle
9. december 2024
386

Nogle mennesker har fået et talent i vuggegave. Andre må gå den slagne vej og øve, øve, øve, drevet af...

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

af Grethe Rolle
20. september 2024
454

Det gælder bl.a. for Elsbeth Burgwald Thostrup, som vi en sommerdag møder på landejendommen, ”Jenle” nær Fristrup, ikke langt fra...

Et unikt venskab med Kurt Trampedach

Et unikt venskab med Kurt Trampedach

af Grethe Rolle
21. oktober 2023
1.6k

Den 12. november er det 10 år siden den danske kunstner Kurt Trampedach døde. Han blev 70 år og efterlod...

Keramiker med fornemmelse for form og musik

Keramiker med fornemmelse for form og musik

af Grethe Rolle
2. oktober 2023
631

”Hvad hånden former er åndens spor”, linjen falder mig ind, fordi keramiske værker ofte afspejler hænderne og mennesket, der har...

Ruths Hotel

Ruths Hotel

af Grethe Rolle
26. september 2023
1.8k

Det er ca. 4 år siden, vi sidst besøgte den tidligere Aabybro-dreng, Tom Boye, som dengang var nyudnævnt direktør for...

Næste artikel
Lille kat, lille kat…….hvis er du?

Lille kat, lille kat…….hvis er du?

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024

Find os på Facebook

Se også

Tilværelsen tog en ny drejning….

Tilværelsen tog en ny drejning….

5 år siden
1.5k
Hyldest til Jetsmark og Moseby

Hyldest til Jetsmark og Moseby

4 år siden
1.2k
Kunst og ”blodets bånd”

Kunst og ”blodets bånd”

4 år siden
630
Livø udenfor sæsonen

Livø udenfor sæsonen

3 år siden
736

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024
Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

29. oktober 2024

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind