Vort modersmål Hvad et ord i rette tid dog kan udvirke
”Samfundssind”, et ord og et begreb
Jeg blev ret overrasket, da jeg opdagede, at Dansk Sprognævn havde valgt ”SAMFUNDSSIND” som årets ord 2020 i Danmark, og jeg blev endnu mere overrasket, da jeg forleden fandt en artikel om dette fænomen på “Welcome to BBC.com” og læste artiklen fra 4. august.
Personligt har jeg kendt og brugt ordet hele mit voksne liv, og det har mange af mine kolleger formentlig også på de sprogcentre, hvor jeg har arbejdet gennem årene. Hvad jeg havde undladt at observere var, at virkeligheden uden for vores sprogcentersammenhæng langsomt havde ændret karakter på specielt ét punkt. Hvor vi ganske vist underviste i sprog, historie, kultur osv., havde den tiltagende individualisering af samfundet udenfor ved manglende brug sat ordet og konceptet på vågeblus.
Und dig selv at bruge et par minutter på læse dette oversatte uddrag fra BBC artiklen:
“Hygge[optaget i Oxford Dictionary i 2017 – https://www.bbc.com/news/magazine-34345791 ] …… kan måske være det mest sigende danske ord i det seneste årti, men det er samfundssind, der virkelig er kommet til at definere nationen i en tid med Covid-19. Hvis hygge er noget, man praktiserer med folk, man kender, er samfundssind mere en adfærd, man viser over for dem, man måske ikke kender. Skønt det var sjældent brugt indtil for få måneder siden, er det nu kommet ind i det danske folkesprog på en eksplosiv måde.
Ligesom med hygge, er der ingen direkte engelsk oversættelse af samfundssind. Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprogråd, siger, at man kan tænke på det som at sætte det store samfunds bedste over sine egne personlige interesser. Danskerne mener, at ordet har spillet en central rolle i landets succesrige reaktion på pandemien, og det kan måske give et fingerpeg om, hvordan resten af verden kan følge trop.
Samfundet i tankerne
Rathje forklarer, at samfundssind er et sammensat navneord af ‘samfund’ og ‘sind’. Det går tilbage til 1936, og spillede en kort, men betydningsfuld historisk rolle i en opfordring til solidaritet af daværende statsminister Thorvald Stauning ved udbruddet af Anden Verdenskrig. Herefter lå det i relativ tilbagetrukkethed, indtil statsminister Mette Frederiksen genoplivede ordet på et pressemøde den 11. marts sidste år, hvor hun meddelte de første store tiltag, der skulle lukke landet ned. Hun præsenterede danskerne for begrebets to hovedsøjler: Kollektivt ansvar og fællesskabsånd.
“Som danskere søger vi som regel fællesskab ved at være tæt på hinanden,” sagde hun *. “Nu må vi stå sammen ved at holde afstand. Vi har brugfor at vise samfundssind.
Ifølge Rathje steg brugen af samfundssind i de danske medier fra 23 omtaler i februar til 2.855 i marts. I det første halve år af 2019 optrådte samfundssind 611 gange i danske aviser og magasiner mod 9.299 gange i samme periode sidste år.
“Alle danskere overværede statsministerens pressekonference, og det gav os det samme ordforråd,” forklarer Rathje. “Ordet mindede os om, at vi skulle se på Corona som et fælles problem, hvor det var vigtigt ikke at tænke på dine egne behov, men at tænke på sig selv som en del af en større sag.”
Ordet var velvalgt, tilføjer hun i forhold til det nærliggende synonym ”solidaritet”, som har konnotationer (bibetydninger) af arbejderklassen eller venstreorienterede ideologier. “Samfundssind har været så relativt sjældent brugt, at det ikke har nogen konnotationer endnu, bortset fra corona [virus].”
Når ordet blev genindført, hashtag-mærket og spredt på sociale medier, var forskere som Kristian Kongshøj fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet nysgerrige efter at finde ud af, hvor bredt det ville blive taget op. Ville yngre generationer virkelig udøve samfundssind lige så meget som deres forældre og bedsteforældre?
Unge i aktion
Det viser sig, at det gjorde de. I en undersøgelse ** blandt 1.020 borgere, der blev gennemført i slutningen af marts, fandt Kongshøj ingen bemærkelsesværdige forskelle i adfærd på tværs af generationer. Mænd var lidt mindre årvågne i deres sociale distancering og personlige hygiejne end deres kvindelige modstykker, men undersøgelsen viste, at danskerne som helhed stort set stod sammen om en form for patriotisme.
Indlæg i medierne mærket #samfundssindviste store og små handlinger af venlighed, herunder frivilliges arbejde i lokalsamfundet, og opfordringer til at støtte lokale virksomheder – og udpegede også dem, der ikke udviste ånden. »Man kunne virkelig se på de sociale medier, at der var en kollektiv udskamning af mennesker, der hamstrede varer eller ikke praktiserede samfundssind,« siger Kongshøj. Han mener, at ordet spillede en afgørende rolle i Danmark med henblik på at flade kurven ud.
“Pludselig har man brug for, at alle opfører sig på samme måde, og hvordan gør man det? Man skal udvikle nye normer ekstremt hurtigt, så de, der afviger fra disse normer, skammer sig,” forklarer han. “Det, der hjælper i Danmark, og det, vi fandt, er, at der er en hel del tillid til politikerne, men de kan kun gøre så meget.”
Han tilføjer, at statsministeren indførte det som en ny norm – og samfundet, som stolede på hende, tog det frivilligt til sig. Det er en model, som resten af verden kan forsøge at kopiere, om end en model, der er mindre let at tilpasse i nationer så politisk polariserede som USA eller Storbritannien, hvor meningsmålinger viser ringe offentlig tillid til ledelsens håndtering af pandemien.
Rathje siger, at hun ikke ser for sig, at begrebet vil liste sig tilbage til sproglig ubemærkethed. I stedet er tanken om at tilsidesætte individualitet til gavn for samfundet blevet en endnu stærkere søjle i den danske identitet. Forskere ved Københavns Universitet dokumenterede *** mere end 250 nye frivillige grupper på Facebook til fællesstøtteprojekter mellem marts og april, mens rummelige københavnske vartegn som forlystelsesparken Tivoli og Københavns Zoologiske Have, blev omlagt midlertidigt til børnehave og daginstitutioner under det værste smitteudbrud for at hjælpe hjemmegående arbejdstagere med at klare sig.”
Interessant at iagttage, hvordan hvad du siger, hvordan du siger det, hvor og hvornår du siger det, kan skabe en bølgeeffekt og brede sig som ringe i vandet, ikke sandt? Et ord i rette tid!
Ib Jarlskov, Åbybro
** https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/de-unge-udviser-faktisk-samfundssind
