tirsdag, 17. juni 2025
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Professorens økologiske køkkenhave

af Grethe Rolle
15. juli 2020
i Mennesker
0
Professorens økologiske køkkenhave
DelTweet

Det er aldrig for sent at starte et nyt kapitel i tilværelsen. Det bekræfter følgende historie om Jørgen Elsøe Jensen, der dokumenterer sit nye virke med et gedigent skilt ud for ejendommen, Hjortdalvej 233.

I kort afstand fra vejen finder vi en bod med et udvalg af dagens høst af bl.a. jordbær, og et par af stedets medarbejdere viser videre ind til huset, hvor ejeren byder indenfor. Bænket ved langbordet får vi den spændende beretning om et langt liv, der startede i Odense for 73 år siden..

– Jeg ville gerne være forstkandidat og læste på Landbohøjskolen. Men som færdiguddannet sidst i tresserne viste det sig umuligt at få arbejde, fordi danske skove på det tidspunkt lukkede ned.

Jeg skiftede hest og begyndte i stedet at læse filosofi og historie på universitetet. Dermed fulgte jeg en familietradition, idet min morfar var historiker og mangeårig inspektør på Nationalmuseet. Tilfældigvis var det også her, jeg efter min uddannelse blev ansat og arbejdede gennem firserne. Senere flyttede jeg til Miljøstyrelsen, og i en halv snes år medvirkede jeg bl.a. til at kortlægge Danmarks Middelalderbyer.

I 1993 flyttede min kone og jeg til Aalborg, hvor hun blev ansat og stadig arbejder som læge, mens jeg fik en stilling som lektor ved Aalborg Universitet. Her fik jeg skrevet min afhandling, der 2010 førte til et professorat med særlig opgave indenfor mit forskningsområde, civilisationens historie.

Allerede i 1997 havde vi købt ejendommen, som dengang var et stærkt forfaldent husmandssted. Men efter mit arbejde med middelalderbyer og huse havde jeg opnået tilstrækkelig erfaring til at gå i gang med renoveringen. Da det gamle hus var revet ned, gik jeg i gang med at bygge nyt, som nu er vores helårsbolig.

Begejstring som drivkraft

I 2017 fyldte jeg 70 og blev samtidig pensioneret. Det blev starten på mit nyt projekt, idet jeg flyttede vores køkkenhave ud på marken, for jeg havde lyst til at lave gartneri. Gennem arbejdet på universitetet, var jeg blevet optaget af landbrugshistorie og har ved flere lejligheder blandet mig i debatten om udviklingen indenfor dansk landbrug efter mekaniseringen, som for alvor tog fart i 60´erne. Dengang blev små enheder lagt sammen, og landbrugene blev affolket i takt med at folk flyttede til byen, hvor de ikke længere selv kunne producere deres fødevarer.

I dag er der stigende opmærksomhed på problemet, ligesom der er fornyet interesse for selvforsyning i parcelhushaver og i de mange byhaver, der skyder op i øjeblikket.

Jeg mener, det bør være rentabelt at dyrke et gartneri med hjælp af et par medarbejdere. Det er bl.a. det, jeg vil bevise med stedet her. Det er et par år siden, jeg startede, og det går den rigtige vej, selv om det ikke ligefrem har givet overskud endnu, ser det fornuftigt ud.

Jeg var heldig at få en aftale med Svinkløv Badehotel om at fungere som ”køkkenhave for hotellet”, og det betyder, at vi producerer mange forskellige grøntsager og krydderurter, tilpasset årstiderne og køkkenets ønsker.

Vi har på nuværende så stor en produktion, at vi kan levere til grossister og andre interesserede, og med vores nye skilt ved vejen,får vi også flere og flere private kunder.

Projektet er drevet af lige dele idealisme og en politisk holdning til nutidens fødevareproduktion. Desuden bygger jeg videre på min gamle erfaring, for jeg har i virkeligheden haft køkkenhave siden min studietid.

Alt det, jeg havde behov for at vide, kunne jeg jo læse mig til – for det lå mig jo ikke fjernt. Alligevel dukkede der uforudsete forhindringer op i form af mange sten på marken, ukrudt osv. Og da det viste sig, at markerne slet ikke er ens, måtte afgrøderne tilpasses forholdene.

Vinter

At have grøntsager er i udpræget grad sæsonarbejde, og når de udendørs opgaver er slut, går Jørgen i gang med sin ”gamle metier”, at tænke og skrive.

– Jeg er optaget af forskning i sammenhængen mellem byanlæggelse og produktionsudvikling. De fleste byer er grundlagt i 11oo-tallet, hvor man samtidig lagde landbruget om og reducerede dyreholdet til fordel for dyrkning af jorden.

Det betød at flere mennesker kunne leve af det samme areal, men stillede samtidig nye intellektuelle udfordringer, fordi folk nu skulle være bedre til at kommunikere og tale sammen om nye arbejdsgange

Det fik mig til at overveje de nye krav, der stilles i takt med, at mennesker skifter fødestrategier, for hvordan opnår man fordelene ved evolution? Vore forfædre har været ret dygtige til at gennemføre en selvskabt omvej til udviklingen og udnytte det biologiske rationale, der følger med.

Det er en aktuel kommentar til den situation, verden lige nu befinder sig i med klimaforandringer, alt for mange mennesker og alt for stort pres på naturen. Med en fødevarestrategi følger jo ikke kun biologiske fordele, men også krav om adfærdsændring, og hvordan man opfører sig i forhold til andre mennesker..

Det er beskæmmende at opleve hvor mange ressourcer, der investeres i at fragte grøntsager fra andre egne af kloden Og de smager ikke en gang godt, Man kunne sagtens skaffe plads til flere mennesker på landet og dyrke Danmark langt mere intensivt.

Det moderne landbrug producerer først og fremmest foder til grise, og da sprøjtegift tilmed betyder øget forureningspres, bør der gøres en indsats.

Og det er så det, jeg gør med mit lille idealistiske foretagende.

Men det er vanskeligt at fastholde unge mennesker i en kommune som vores, når både uddannelsesinstitutioner, underholdning og muligheder findes i de store byer. Men den udvikling er et bevidst valg fra byplanlæggernes side, selv om det betyder, at alt for mange mennesker bor på for lidt plads.

Corona og andre dårligdomme

– Og så kommer der pludselig en virus, der tvinger mennesker væk fra hinanden, tror du den får afgørende indflydelse på fremtiden ?

– Nej, jeg anser det mest som et lille svirp, og jeg tror ikke det får afgørende betydning. Husk, at der hvert år dør 2 – 3.000 mennesker af ”almindelig” influenza, og at der er 5 – 600 døde af coronavirus finder jeg ikke alarmerende. Selvfølgelig kan jeg tage fejl, for de mange restriktioner og foranstaltninger medvirker jo til at holde smitten nede.

Inden længe har vi formentlig en vaccine, og så er problemet løst – indtil noget nyt dukker op. Vi har ikke vænnet os til, at sygdom også kan være en del af livet, til trods for, at vi ikke skal mange år tilbage, før folk døde af det, vi i dag kalder ”næsten ingenting”.

Jørgen har ondt i ryggen. Det har han haft siden han var dreng, nogle dage er det værre end andre. I dag er en dårlig ”rygdag”, men heldigvis har han et par engagerede yngre medhjælpere, der klarer de tunge opgaver.

”Nu forstår I vel, hvad der rører sig i et ”skurvet hoved” som mit” siger Jørgen til afsked, og så går vi ud for at besigtige de smukke omgivelser, der ikke blot er til pynt, men i høj grad også til nytte.

DelTweet
Forrige artikel

Zen på Samsø

Næste artikel

Turisme dengang og nu

Relaterede artikler

Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

af Grethe Rolle
23. marts 2025
1.1k

Det er mere end 20 år siden, jeg første gang skrev om fysioterapeut Claus Rebild Jensen. Han er oprindelig fra...

Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

af Grethe Rolle
9. december 2024
386

Nogle mennesker har fået et talent i vuggegave. Andre må gå den slagne vej og øve, øve, øve, drevet af...

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

af Grethe Rolle
29. oktober 2024
582

For nylig fejrede svømmeklubben JET 50 års jubilæum. En god begyndelse er guld værd, og der hersker næppe tvivl om,...

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

af Grethe Rolle
20. september 2024
454

Det gælder bl.a. for Elsbeth Burgwald Thostrup, som vi en sommerdag møder på landejendommen, ”Jenle” nær Fristrup, ikke langt fra...

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

af Grethe Rolle
4. juli 2024
690

En opvækst på ”Solsiden” (Nørresundby) er ikke garanti for en fremtid i lyset, ikke desto mindre blev det sådan tilværelsen...

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

af Grethe Rolle
6. maj 2024
640

Når arbejde bliver en lystbetonet livsstil, er det som om alderen ophæves. Kunstnere bliver ved med at arbejde, ikke af...

Næste artikel
Turisme dengang og nu

Turisme dengang og nu

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024

Find os på Facebook

Se også

Jenny & Mogens er ”hjemme igen”

Jenny & Mogens er ”hjemme igen”

6 år siden
856
Arnoldi på Børglum Kloster

Arnoldi på Børglum Kloster

5 år siden
597
Danskernes højtider – Mortensaften

Danskernes højtider – Mortensaften

5 år siden
200
Om en kunstner, en skulptur og en kunstforening med visioner!

Om en kunstner, en skulptur og en kunstforening med visioner!

3 år siden
1.1k

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024
Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

29. oktober 2024

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind