Én af påskens udstillere i ”Gjøl Kunstlade” er billedhuggeren Helle Rask Crawford, der også deltog i efterårets udstilling.
Helle er en klassisk billedhugger med et moderne og overraskende twist. Mange af hendes motiver er hentet fra mytologien og fantasiens verden, og så er hun eminent til at skabe heste. Også i fuld størrelse! Det ville jeg gerne høre om, og heldigvis havde Helle tid til en snak, før hun skulle tilbage til Sjælland og sit hjem, der ligger mellem Hillerød og Gilleleje..
Og som det ofte går, så varede det mindre end to minutter, før vi havde fælles bekendte i Frederikshavn, hvor jeg har gået i klasse med Helles onkel, der er bror til Helles tante, som bor på Øland og har været sundhedsplejerske ved Jammerbugt Kommune. Undskyld, det var et sidespring.
Den gode begyndelse
– Jeg har altid tegnet og modelleret, og jeg vandt min første tegnekonkurrence som 5 årig i Jylllands Posten, fortæller Helle.
– I skolen fik jeg en god start med en visionær formningslærer, Kirsten Wulff, som bl.a. lærte os at dreje og lave kobbertryk, og vi fik lov at arbejde med forskellige materialer. I gymnasiet fik jeg billedhuggeren Kjeld Moseholm som lærer, og sammen fik vi lov at lave et specialhold i billedkunst efter skoletid. Det var meget lærerigt, og senere fortsatte jeg med at tegne, male og modellere sideløbende med, at jeg valgte at læste medicin.
Jeg blev uddannet læge, men arbejder ikke længere som sådan, for efter jeg blev gift og fik børn, besluttede jeg at blive hjemme hos dem og gøre kunsten til mit erhverv.
Tilbage til hesten
Jeg red allerede som barn og ung og har altid været fascineret af heste. De er både smukke og graciøse, blide og voldsomme, og jeg er fascineret af deres måde at bevæge sig på, og via min lægeuddannelse ved jeg jo, hvordan muskler og og knogler arbejder. Det adskiller sig ikke så meget fra menneskekroppen, selv om placeringen er forskellig, så jeg drog nytte af at kende hesten både udefra og”indefra”, da jeg aftalte med et nærliggende stutteri, at jeg skulle modellere deres smukkeste føl.
Der skulle laves en speciel terrasse til føllet, og via stutteriet fik jeg kontakt til en smed, der kunne forme et skelet i stål efter mine anvisninger om knoglernes længde, og jeg var konstant ude for at måle knoglernes længde, hvilket føllet efterhånden blev lidt træt af. Smeden viste sig heller ikke at være en hvilken som helst smed, da han tidligere havde arbejdet for Olafur Eliasson, så han kendte godt til at kommunikere med kunstnere.
Skelettet blev anbragt på et skateboard, så jeg kunne bevæge det frem og tilbage, kroppen fyldte jeg med flamingo og skabte volumen med hønsenet, herefter var tilbage at forme hesten i ler, og jeg havde fået et halv ton hjem til formålet.
Jeg bor ved en skov med stutteriet lige i nærheden..
Det var sjovt at opleve, at når jeg kørte skulpturen udenfor, for at arbejde på den, ville hestene ikke forbi, men blev stående og hilste på ”min hest”.
Jeg blev færdig med den sidste år, og det var så spændende en opgave, at jeg gerne tager mod bestilling på flere heste, slutter Helle.
