Når vi taler, sender vi lydsignaler fra vores stemmebånd som vibrationer i luften til en anden persons trommehinder, og hjernen omdanner lydsignalerne til tanker i modtagerens hjerne. Vi kan videresende endog ret komplekse ideer over tid og lange afstande, hvis lydsignalerne transmitteres i et af modtageren kendt sprog.
Der menes at være omkring 6700 sprog i verden, i.e. omkring 6700 cognitive universer.
Mennesker har igennem historien diskuteret forholdet mellem sproget og tanken. Kejser Karl den Store sagde angiveligt, at det at mestre et andet sprog er som at have en ekstra sjæl.
Sproget kan skabe tanker! Som eksempel tillader jeg mig at låne et udsagn fra en ledende sprogforsker, Lera Boroditsky, Stanford University, der giver eksemplet: ”Forestil dig en vandmand, der valser rundt i et bibliotek, mens den reflekterer over kvanteteori! … Hvis alt hidtil er gået relativt godt i dit liv, har du sandsynligvis ikke tænkt den tanke før, men nu har jeg fået dig til at tænke den gennem sproget.” *
Det omtalte LB foredrag på ”Ted Talks” er ganske underholdende og lærerigt og påviser store forskelle mellem sprogene, og hvorledes disse forskelle faktisk er afgørende for, hvordan de pågældende sprogudøvere de faktum tænker. Nogle sprog har ingen talord, nogle har mange ord for farver, andre ikke, nogle har ikke begreber for venstre og højre, men orienterer sig i stedet udelukkende i forhold til de fire verdenshjørner etc. Disse og andre faktorer er afgørende for, hvordan sprogudøverne tænker, samt følgelig for deres adfærd.
Et eksempel på dette er, hvordan substantivers køn kan påvirke, hvordan man opfatter og beskriver f.eks. en bro. En sådan er på tysk grammatisk set et femininumsord og på spansk et maskulinumsord, og det viser sig, at tyskere er mere tilbøjelige til at beskrive broen som ”smuk” og ”elegant”, dvs. typisk feminine adjektiver, mens en spanier typisk vil beskrive broen som ”lang” eller ”stærk og solid”, altså typisk maskuline ord.
Der ligger også en stor forskel i, hvordan man i de forskellige sprog beskriver begivenheder! Der står en smuk vase på en sokkel. En mand kommer uforvarende til at skubbe lidt til soklen, så vasen falder ned og går i stykker. På nogle sprog, f.eks. engelsk, vil man typisk sige ”He broke the vase” [han slog vasen i stykker] mens man på andre sprog, f.eks. spansk, typisk vil sige ”Vasen gik i stykker”. Hvis det skyldes et uheld, vil man på spansk typisk ikke sige, at en eller anden gjorde det, men blot fokusere på det hændte.
På engelsk og på dansk vil man typisk kunne finde på at sige ”Jeg brækkede min arm” !!! På nogle sprog kan man ikke bruge den sproglige konstruktion, med mindre der et tale om en vanvittig / syg person, der går hen og brækker armen med vilje. Hvis der er tale om et uheld, vil man på disse sprog bruge en anden sproglig konstruktion.
Disse sproglige forskelligheder har konsekvenser! Brugere af forskellige sprog vil notere sig forskellige ting, der afhænger af, hvad der normalt forventes af deres sproglige formulering.
Hvis der er tale om et uheld vil engelsktalende typisk huske, hvem der var skyld i uheldet, mens spansktalende typisk vil registrere det som en beklagelig hændelse. Så to personer, der overværer den samme hændelse eller forbrydelse, vil typisk hæfte sig ved forskellige ting, hvilket kan have betydning for deres vidneudsagn om forbrydelser!
Dette kan også have betydning for udmåling af f.eks. straf eller dadel. Man vil typisk tillægge en person mere skyld, hvis ens sprog omtaler en hændelse med ”He broke the vase”, end hvis man tænker ”Vasen gik i stykker”.
I 1950erne undersøgte sprogforskerne Eric Lenneberg og John Roberts fra The Linguistic Society of America sproget hos Zuni-indianerne i New Mexico. Zuniernes sprog havde kun ét ord for farverne orange og gul. Det overraskede linguisterne, at ensprogede zunier selv efter at være blevet undervist i forskellen mellem de to farver havde stor vanskelighed ved at skelne mellem dem, og efter nogen tid –”kunne ikke én eneste ensproget zuni korrekt skelne de to farver fra hinanden. Disse zunier så farverne nøjagtigt som andre sprogbrugere gør. Men de havde levet hele livet uden ord til at skelne mellem de to farver, så de kunne ikke huske forskellen,” **
Der er helt klart et reciprokt (gensidigt) forhold mellem en persons sprogbrug og tanke. Tanken udtrykkes i ens sprogbrug, men ens sprogbrug også influerer på en persons tænkning og adfærd. Vores sprog ikke alene begrænser vores tænkning, men en persons sprogbrug kan logisk set også fordærve vedkommendes måde at tænke på, hvilket er tankevækkende.
Sproget former ens ræsonnement om begivenheder. Sproget former måden, vi tænker på mange forskellige måder.
Personer, der taler forskellige sprog, tænker forskelligt.
Enhver bør i dette lys spørge sig selv: ”Måden, jeg taler på, hvordan påvirker den måden, jeg tænker på?”!
LB slutter da også foredraget af med en opfordring til at bruge denne indsigt til at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvorfor tænker jeg, som jeg gør?” ”Hvordan vil jeg gerne ændre min måde at tænke på?” og også ”Hvilke tanker ønsker jeg at skabe?”
Disse spørgsmål stilles uden beregning til rådighed for overvejelser hos dem, der på de sociale medier ved deres udsagn og sprogtone forurener deres modermål og deres egen måde at tænke på!
Ib Jarlskov,
Åbybro, september 2019
*(https://www.ted.com/talks/lera_boroditsky_how_language_shapes_the_way_we_think#t-71017)
**(https://www.trompeten.co/nl/articles/posts/does-the-language-you-speak-change-how-you-think )
