Der er heldigvis andet end corona-virus i luften i øjeblikket. Bl.a. er der masser af småfugle, der bygger rede, humlebier på frierfødder, og så er der LN-OOW, den lille gule helikopter, som er livlinen til optimal behandling ved akut, alvorlig sygdom eller ulykker.
Danmark er dækket af fire akutlægehelikoptere, placeret i Skive, Billund og Ringsted. Nord, den senest ankomne, dækker Nordjylland og har siden januar 2019 arbejdet fra Aalborg Lufthavn, hvor vi har været på besøg.
Netop helikopterens fremtidige placering har givet anledning til en del drøftelser mellem de nordjyske kommuner, og borgmester Mogens Gade var tilfreds, da det endelig blev besluttet, at den fjerde danske akutlægehelikopter får fast adresse i Jammerbugt Kommune, nærmere betegnet på en mark nær Ingstrupvej i Vester Hjermitslev.
Naboerne er blevet hørt, og efter overflyvninger med henblik på måling af støjniveauet har der ikke været indvendinger. Hvis alt går efter planen, står der med udgangen af 2021 en ny bygning færdig med opholdsrum, køkken, kontor, soveafdeling og allervigtigst en hangar, hvorfra maskinen kan rulles ud på skinner, parat til at lette mod nye opgaver.
Hele landet som arbejdsplads.
De fire maskiner er ikke mere ”hjemstavnsbundne”, end at de dækker hinandens områder, når det er hensigtsmæssigt. Hvis eksempelvis de øvrige er på opgaver kan det sagtens være LN-OOW der bringer en patient fra Skejby til Rigshospitalet, og viser der sig en tur på Sjælland, mens Ringstedhelikopteren er på anden opgave, tager den nordjyske besætning sig af den. Juleaften var den nordjyske helikopter omkring Bornholm, før der blev tid til at indtage julemiddagen i vagtlokalet.
I øvrigt samarbejder man med Flyvevåbnets Helikoptertjeneste, der råder over væsentlig større maskiner og bistår, hvis en patient skal have særlig behandling, eller en ekstra person skal assistere under transporten, f.eks. ved en fødsel.
Besætningen
Udover piloten er helikopteren bemandet med en læge og en redder. På landsplan udgør teamet 16 reddere og 16 piloter, der følges ad på en vagt, som går fra mandag klokken 12 og præcis en uge frem. Der er flere læger tilknyttet, for de har kortere vagter. Michael Dahl, som vi møder, har sit primære arbejde som narkoselæge på Aalborg Sygehus. Han bor i Blokhus, men ellers bor teamet spredt over hele landet. At vagten lige nu dækkes af piloten Mads Christensen, redder Jacob L. Jensen og Michael, er tilfældigt.
Udover det vagthavende hold er et lignende hold på tilkaldevagt som sikkerhed i situationer, hvor opgaver strækker sig udover de tilladte 14 timer.
– Vi skal overholde flyvetidsreglerne med otte timers hvil, som vi tager, mens helikopteren flyver videre med den nye besætning, forklarer Jacob.
Mads har en fortid som pilot i forsvaret.
– På et tidspunkt fik jeg lyst til at prøve noget nyt, og det har jeg ikke fortrudt. Her er det ikke de mange træningsopgaver, der fylder, for hver gang vi letter venter en opgave, der gør, at vores arbejde opleves meningsfyldt.
Imellem flyvningerne er der en del daglige opgaver bl.a. tjek af helikopteren, som Mads står for, samt udstyr og beholdning af bl.a. medicinsk udstyr, som er Michaels ansvarsområde.
Det handler om liv og død
Arbejdsdagene er uforudsigelige, og det gælder ikke kun i Helikoptertjenesten, men akutberedskabet i det hele taget.
Ofte er patientens liv på spil, og redningsmandskabet er bevidste om, at deres fælles indsats er afgørende.
De kender hinanden og samarbejder perfekt, uanset om det er bag gryderne på vagten, eller når de afhenter syge eller svært tilskadekomne efter en bilulykke. Og selvfølgelig kan de også fortælle barske historier fra det ”virkelige liv”, de gør det bare ikke, for tavshedspligten hører til den daglige disciplin.
Mads nævner alligevel et tilfælde, hvor en 13-årig sportstrænet pige pludselig fik hjertestop. Sagen berørte ham især, fordi han på det tidspunkt havde en jævnaldrende datter,. Heldigvis endte det godt, og pigen slap uden men.
– Det er den slags oplevelser, der gør vores arbejde så meningsfuldt, for hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
Når alarmen lyder
Noget af det, der kan holde helikopteren på jorden er vejret.
– Er sigtbarheden under 800 meter, må vi ikke flyve, forklarer Mads, der løbende er opmærksom på vejret, så der ikke bruges tid på det, når alarmen lyder. Dog kan vi i særlige tilfælde gå i skyerne og ned i 400 meter.
Ved opkald lyser curseren på det store kort, og her kan vi umiddelbart se, hvilken opgave, der venter, og hvad patienten fejler, og coordinaterne tastes ind, så de er parate, når vi sidder i maskinen.
Desuden tjekkes de praktiske forhold i forbindelse med landingen, om vi kan lande i patientens baghave, eller hvor tæt vi kan komme.
Hver af de fire helikoptere flyver i gennemsnit fire ture i døgnet, 3 – 4000 ture på landsbasis om året. Der er fortrinsvis tale om akutte ture, også når det gælder overflytning af en patient til f.eks. Rigshospitalet.
Michael forklarer:
– I lighed med akutlægebilerne er vi et supplement til den eksisterende ambulancetjeneste. Det er naturligvis altid et skøn hvilken form for assistance, der er behov for. Vi kan bidrage med noget udstyr og lægefaglig kompetence, der betyder, at behandlingen kan påbegyndes hurtigt. Måske er det ikke en fordel at flyve patienten ind til hospitalet, til gengæld kan lægen med fordel følge med i ambulancen. Beslutningen beror altid på en vurdering af patientens tilstand, og i visse tilfælde spiller trafik- og vejrforhold også ind.
Pladsmæssigt er det naturligvis begrænset, hvilken behandling vi kan yde i helikopteren, men vi kan lægge relevante drop og monitorere patienten som indledende behandling. Ofte er det et skøn, hvordan man bedst anvender den kostbare tid, der somme tider er til rådighed.
På nuværende tidspunkt lander vi oftest på Atletikstadion nær Sygehus Syd, og her står en ambulance parat til at flytte patienten det sidste stykke. Men selvfølgelig vil det være en fordel med landingsplatform på selve hospitalet.
Opgaverne fordeler sig næsten ligeligt mellem ulykker og sygdomme, hvoraf vejrtrækningsproblemer og blodpropper i hjertet eller hjernen tegner sig for de fleste.
Vi lægger vægt på, at vore kompetencer anvendes korrekt, så når vi rykker ud, skyldes det altid et akut behov.
Helikopteren
Nu skal vi naturligvis se helikopteren, og en dør fører direkte ud i hangaren, hvor den gule maskine står nyvasket og poleret, klar til næste opgave.
Maskinen har ikke hjul, men meder, der gør det praktisk at lette fra f,eks. en strand eller i et snedækket område.
Helikopteren står på en platform, der via skinner transporterer den ud på forpladsen, parat til start.
Tid og kompetencer
Som udgangspunkt kan helikopteren komme overalt.
Men forud for hver opgave vurderes, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lande, i byerne vil det ofte være en sportsplads, park eller lignende, der er mest velegnet, hvorefter patienten transporteres det sidste stykke i ambulance.
– Tid og kompetencer er det afgørende for vores arbejde, forklarer teamet, der beredvilligt har besvaret alle vore spørgsmål.
Vi takker af, og læserne kan finde mange flere oplysninger på hjemmesiden www.akutlægehelikopter.dk .
Liselotte passer på og holder øje
Før vi forlader stedet skal vi have Liselotte med, hun har nemlig fulgt med på hele turen.
Vi vidste naturligvis, at sikkerheden i Aalborg Lufthavn har høj prioritet, men at vi på intet tidspunkt var overladt til os selv, kom bag på os. Vi skulle jo ”bare møde doktor Michael nede ved lægehelikopteren og kunne sagtens finde vej” .
Men nej, under hele besøget blev vi fulgt af Liselotte, et venligt menneske fra Security, som fulgte med i bilen, fra vi kørte gennem porten, til vi vendte tilbage og byttede vores gæste-id til kørekort.
- Er du bevæbnet? – spurgte fotografen interesseret.
Det var Liselotte dog ikke, men ligesom vi i den korte tid fik indblik i hendes arbejde og dagligdag, lærte hun også noget om os og akutberedskabet og dets betydning for alle, der får behov for hurtig hjælp.
