Hvad er et hjem uden bøger?
Holdningen er forskellig, for mens nogle gemmer bøger, næsten uanset stand og indhold, er der andre, som konsekvent smider bøger væk eller til genbrug, når de er læst…. Og i sådanne tilfælde er der ingen grund til at have en reol.
Stuen med de mange reoler.
For nylig besøgte vi den islandske kunstner Gudlaugur Arason som han i virkeligheden hedder, også kendt som GARASON. Han er for nylig fyldt 70, og det er fire år siden han flyttede ind i sit rækkehus i Sindal, primært på grund af navneligheden med hans islandske hjemby Dalvig.
Med – anslået – et halvt hundrede reoler ligner Gullis stue langtfra en ”almindelig pensionistbolig”. Her er kasser med flere tusinde bøger, samlinger af bittesmå ting, samt en høvlebænk i stuen, der indikerer, at Gulli alene bestemmer stuens indretning, noget mange mænd sikkert misunder ham. Stuen er i øvrigt hyggelig ligesom manden selv….
– Jeg synes, der bør være en høvlebænk i enhver stue, så den altid er parat, når man har brug for den, fastslår Gulli.
En verden med bøger
Bøger fylder meget i Gullis liv. Han er selv forfatter til romaner, noveller, digte, drama for radio og tv , en islandsk bog om København og meget mere. Romanen, ”Pælestik”, er som den eneste oversat til dansk.
– Den handler om en otteårig knægt, der ligesom jeg selv tilbringer en sommer på sildefiskeri sammen med granvoksne søfolk.
Jeg mindes, hvordan jeg i Hirtshals var så imponeret over, at folk forstod, hvad jeg sagde. Det var nu specielt for Hirtshals, for da jeg senere kom til København, var der absolut ingen, der forstod mig.
Som det eneste sted i verden er danskundervisning obligatorisk i Island.
-Island er mit fædreland, og mit ”moderland” er Danmark. Ikke fordi jeg har familiemæssig tilknytning til Danmark, jeg har bare altid været optaget af den nære forbindelse, der er mellem de to lande, Indtil 1944, da ”Island løsrev sig fra Danmark”, som det hed, da jeg flyttede til København som 20-årig for at læse på Universitetet.
Oprindelig troede jeg, jeg skulle være fisker, men skæbnen ville det anderledes. Som bare 25-årig udgav jeg min første novelle, og så tog livet en ny drejning..
Jeg blev simpelthen forelsket i København og Danmark og har siden boet her og i Island på skift. Tidligere mest på Sjælland, hvor jeg bl.a. har kørt et kulturhus på Vestsjælland i en periode. Det var med hovedvægten lagt på foredrag, undervisning og udstillinger, men trods min optimisme måtte jeg indse, at det ikke gik.
Før, jeg flyttede til Sindal, boede jeg i en periode på Helgenæs på Mols, indtil min bolig blev solgt. Hvad skulle jeg så? Jeg ville fortsat gerne bo i Jylland, og da jeg fandt ud af, at der var en by, som hed Sindal, vidste jeg, at her ville jeg bo. Navnet er smukt synes jeg, og det betyder jo ”soldal”, og nu bor jeg her, indtil jeg flytter igen. Jeg kunne egentlig godt bruge mere plads, men her er jo, hvad jeg har brug for . Min familie, fire døtre og en søn bor alle i Island og har det godt med deres egne familier.
En bog bliver til
Jeg scanner og printer bogens forside, bagside og ryggen, og selv om der ikke er noget indhold lægger jeg vægt på, at alt er korrekt, også bogsiderne og tykkelsen. Alle mine bøger er skåret ud i træ i skalaen 1:12 – kun teksten mangler.
Det er præcisionsarbejde udført med mandehånd, og det er imponerende, og arbejdet kan ikke gøres op i tid, for den er ophævet. Drivkraften er simpelthen arbejdsglæde og begejstring.
F.eks. har jeg de sidste 2 – 3 uger udelukkende lavet reoler og nu skal jeg så i gang med at sætte bøger på plads, det skaber afveksling i arbejdet, forklarer Gulli. Og bøger er der mange af, en stor kasse med masser af velkendte omslag og titler, romaner udgivet gennem de seneste 50 – 60 år, bogklubbøger, Gyldendals Tranebøger osv. Rifbjerg, Anders Bodelsen, Hans Scherfig og Susanne Brøgger, for blot at nævne nogle få.
Udstillinger
De mange billeder på væggene afslører, at Gulli også er en talentfuld maler, men lige nu er det de små bøger, der først og fremmest optager ham.
Efter at have udstillet i Island i en årrække, fandt Gulli ud af, at det også kunne være spændende at udstille i Danmark, og naturligvis er publikum også her fascinerede af Gullis lilleputunivers.
Han udstiller i øjeblikket på Langeland, og indtil udgangen af august kan hans værker ses på Galleri Munkens sommerudstilling. I september deltager han i den årligt tilbagevendende udstilling i Hasseris.
Han planlægger en udstilling på Færøerne næste år, og i den forbindelse efterlyser han nogle færøske bøger til samlingen.
Alfebøger
Det er et eventyrligt univers, Gulli har skabt i den anonyme lejlighed i Sindal, og det føles som at være på besøg i et dukkehus eller i alfedronningen TITANIA´s slot.
Og netop alferne spiller en stor rolle i Gullis tilværelse, og han kalder de små værker for ”alfebøger”. Forbindelsen til alferne bekræftes af, at der i alle hans værker findes en beskytter, en lillebitte alf, som også beskytter huset, den bor i. I alle værker indgår også én af Gullis egne bøger, og så naturligvis hans signatur ”Garason”.
