Det er 7 år siden, vi sidst skrev om Emil Kjeldgaard Petersen, mesterskytten fra Vester Hjermitslev, der dengang havde hentet en guldmedalje hjem fra Moskva. Allerede som 19-årig var han verdensmester i skeetskydning, og det resultat var han ikke kommet sovende til.
Interessen for skydning blev allerede vakt, da han som dreng gik med sin far på jagt. Snart viste det sig, han havde talent, og da han var indstillet på at betale prisen, fik han sin families fulde opbakning,
Ligesom sit idol, Anders Golding (den lokale skytte, der vandt sølv ved OL i London i 2012), er Emil uddannet tømrer hos Keld og Johs, den lokale virksomhed, som var kendt for at bakke op om unge talenter bl.a. med frihed til at deltage i stævner og konkurrencer.
I dag driver Emil en lille selvstændig tømrervirksomhed, hvor han kan planlægge opgaverne, så de passer i pauserne mellem hans mange rejser
Prisen for sport på højt niveau er ikke kun kroner og ører, men også forsagelse af et ”almindeligt” ungdomsliv, byture og sjov sammen med kammeraterne. Som alt andet på eliteplan er skydning en kostbar sport, bl.a. kostede et ”skræddersyet” haglgevær som Emils dengang tæt ved 100.000 kroner. Hertil kommer de mange rejser, sportsudøvere på eliteplan som Emil rejser ca. 150 dage om året.
Omdrejningspunktet er stadig Vester Hjermitslev
Rejserne i ind- og udland har ikke lokket Emil væk fra hjembyen, hvor hans forældre stadig bor. I dag bor han i et hus midt i byen sammen med kæresten, Michelle, der oprindelig kommer fra Thy. Hun er uddannet pædagog, men har i øjeblikket barselsorlov fra et job som friluftsvejleder ved Aalborg Kommune.
Michelle dyrker riffeljagt, og ligesom Emil har hun trofæer på væggen. Foreløbig et par bukke og en kronkalv. Sønnen Marius var kun få uger gammel, da vi var på besøg, og er ligesom den sorte cockerspaniel ivrig tilskuer til alt, hvad der foregår .
Emil befinder sig godt i det velkendte miljø, men ligesom mange andre beklager han udviklingen, der har kostet Vester Hjermitslev både daglig-varebutik og skole.
– Børnehaven går en uvis fremtid i møde, den lukker som det næste, for der er ingen unge familier, der flytter hertil. Heldigvis er vi sikret en legekammerat til Marius, for hans jævnaldrende fætter bor lige i nærheden, fortæller Emil.
OL spøger stadig
Sportsudøvere på eliteplan må være indstillet på en del rejseaktivitet, og Emil har besøgt mange af verdens lande. Det betyder ikke, han har set de gængse turistattraktioner, for alt er lagt an på skydning, som er turens egentlige formål. Deltagerne skal ikke bekymre sig om ”almindeligheder” som transport, hotel eller mad, alt er klaret på bedste vis, og serviceniveauet er højt.
– Det lyder måske som overdreven luksus, men for konkurrencedeltagerne er det en nødvendighed. Vi skal holde fokus på én eneste ting, nemlig den præstation, der skal leveres. Det drejer sig om marginaler, og den mindste forstyrrende tanke kan ødelægge koncentrationen, og dermed også præstationen. Derfor er der heller ikke megen snak deltagerne imellem op til konkurrencen.
Gennem de næste par måneder skal vi skyde om at komme med til OL i Paris. Jeg har to chancer for at kvalificere mig direkte og én chance fra verdensranglisten, hvor der måske ligger en billet til mig. Det bliver først afgjort til juni, og det er jo et nåleøje, man skal igennem. Man skal ikke kun være dygtig, man skal også være heldig. På den måde kan man sige, at OL-deltagelse er lidt unfair, for det er ikke nødvendigvis de bedste skytter, der kommer afsted. Anderledes med VM, hvor man simpelthen bliver udtaget af sit forbund, fordi man er den bedste.
En kostbar sport
– Siden starten i 2012 har mit overordnede mål været deltagelse i OL, og nu har jeg dels brugt mange år og dels rigtig mange penge på min sport, udgifterne løber nemt op i 250.000 til 300.000 kroner om året, forklarer Emil, der også er indstillet på at vente yderligere 4 år, hvis det ikke lykkes at komme med til OL i Paris i år.
I modsætning til andre sportsgrene er det som skytte vanskeligt at opnå økonomisk støtte. Jeg er ganske vist sponsoreret af Sparekassen Danmark, som er min bank. Jammerbugt Kommune støtter mig gennem vores klub, Jetsmark Sogns Jagtforening, som er min hjemmebane. Rejser og ophold i forbindelse med konkurrencer bliver betalt af vores forbund, men der er ikke noget, der dækker tabt arbejdsfortjeneste og øvrige udgifter i forbindelse med rejsen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad sporten gennem årene har kostet mig
I forhold til udlandet er skeetskydning en nichesport i Danmark, hvor mange anser sporten for at være for hård. Mange falder fra, når de erfarer, hvor krævende sporten er også økonomisk.
Måske sidste chance
Det er måske sidste chance, for skydning glider muligvis ud af OL-programmet, dels af miljømæssige årsager, dels på grund af de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Reglerne varierer fra land til land. Da jeg for nylig var i Cairo, tog det 5-6 timer at få våben udleveret, for de er særlig skrappe, og jeg greb mig i at tænke, ”hvorfor gør du det her, Emil, det havde været meget nemmere at spille håndbold.”
De færreste kan leve af skydning, og man bliver under ingen omstæn-digheder millionær af sporten. Drivkraften er glæde og stoltheden over mange gode resultater. Jeg fortryder ikke at skydningen blev en væsentlig del af mit liv, og jeg ville ikke have undværet de mange oplevelser. Selvfølgelig stopper jeg på et tidspunkt, men alderen behøver ikke være en grænse.
Den seneste bronzevinder ved OL er netop fyldt 60, han er fra Kuwait, men han bruger også al sin tid på skydning og skal ikke tænke på selvstændig virksomhed eller at brødføde en lille familie, samt en hund, konstaterer Emil.
Prisen er høj
Jeg har overvejet at ansætte en medarbejder eller to, men på nuværende tidspunkt bliver det for stor en stressfaktor. I øjeblikket skal jeg kun tænke på at skaffe arbejde til mig selv, og kan jeg ikke klare det hele, har jeg et par gode kolleger, jeg kan henvise til. Men den dag, jeg ikke længere skal skyde lerduer, har jeg da ambitioner om at ansætte flere medarbejdere. Virksomheden er i venteposition i øjeblikket.
Har man stiftet familie, kræver det også forståelse af partneren, hvis valget må stå mellem sporten og en ny sofa.
– Hvis Marius en dag skal vælge en sportsgren, vil vi anbefale ham én, der åbner mulighed for at tjene penge i stedet for at koste i dyre domme, lyder det fra Michelle, der har erfaret, at sport på eliteplan har sine omkost-ninger.
Rejserne
– Det er to år siden, vi lærte hinanden at kende, og selv om Emil havde advaret mig, kom det alligevel bag på mig, hvor meget han er væk på grund af sporten, siger Michelle.
– Ja, jeg er ude ca. halvdelen af året, siger Emil, der to dage før vores møde kom hjem fra Cairo. I november vandt jeg guld ved World Cup Finalen i Qatar. I marts og april står den på træningslejre i Malaga og Marokko, og i slutningen af april deltager jeg i den næstsidste OL- kvalifikation i Qatar.
Verdensmester
Stort set hele verden er repræsenteret, når ca. 100 skytter mødes i Marokko. De er meget forskellige, det gælder også ambitionsniveauet, og Emil er blandt de 15, der ligger i toppen. Udover OL gælder ambitionerne seniormesterskabet. Juniormesterskabet er for længst i hus, og mængden af medaljer i farvestrålene bånd vidner om, at Emil fra Vester Hjermitslev har stået på sejrsskamlen flere gange, end han næsten har tal på.
– nu også familiefar
Barnevognen står på terrassen og nu afslører små grynt, at Marius er udhvilet og parat til at komme i centrum. Emil erkender da også, at sønnens ankomst har gjort det vanskeligere at forlade hjemmet så ofte, som skydesportens høje niveau kræver.
