”Forgrønnelse og bæredygtig indretning” står der på Signe Højmarks visitkort, under overskriften ”FUTURE ROOMS”, navnet på den virksomhed, Signe startede for et par år siden
Selve ordet, FORGRØNNELSE, skal lige vendes en ekstra gang i munden. Men det fungerer fint og smager godt, og derfor mødtes vi hele to gange med Signe, som er kendt som én af Jammerbugtens idérige og anerkendte kunstnere.
Bæredygtig kunst
Vores første møde finder sted på Aalborg Universitet. Vægudsmykningen i et par opholdsrum er Signes værker og består af trærammer, udfyldt med landskabelige former, sammensat af mos i alle nuancer.
Signe fortæller om sit engagement i NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling), om design og samarbejde med indretningsarkitekter om mos som anvendelse i kunsten. Hun samarbejder bl.a. med Daarbak Kontorforsyning, hvor hun har en permanent udstilling af design i form af både møbler og store vægdekorationer i blandt andet mos. Mos produkterne er ikke kun for øjnene, men også forbedrer akustikken i et rum.
– Mødet med én, der arbejdede med permakultur, satte helt nye tanker i gang hos mig. Det handler jo om det naturlige samspil i naturen, som får lov at udvikle sig på egne præmisser. I permakulturen arbejder man men planternes samspil i små biotoper, som både kan passe sig selv og tilføre variation i beplantningen.
I 2017 deltog jeg i et kursus, hvor jeg – lidt for sjov – udarbejdede et personligt firmakoncept med baggrund i mine erfaringer med keramik, design og permakultur. De forskellige discipliner viste sig at kunne forenes, og det blev starten på ”Future Rooms”.
Natur og kunst forenes
Signe ser muligheder fremfor begrænsninger i de bløde. grønne mosflader, som tidligere mest er anvendt til juledekorationer..
I keramikerens hænder kan mos formes, ikke som ler, men til faste elementer med en blød kerne.
Hvem har ikke nydt at lade fingrene synke ned i en mospude, mærke blødheden og eftergivelsen og iagttage formen, der retter sig, når man flytter hånden.
Det kan anvendes som vægbeklædning eller som runde eller firkantede elementer, der udgør en alternativ planteløsning i kontorer, restauranter, private hjem. Kun fantasien sætter grænser.
Mosser findes i forskellige nuancer og får nyt udtryk, når det samles i en ramme. Skulle nogen med vilje eller af vanvare trække en tot ud af billedet er skaden ikke større, end man kan anbringe en ny tot i stedet. Resultatet er ikke kun smukt og spændende at se på, mosfladen har yderligere den fordel, at det virker lyddæmpende
Baggrund
Signe kommer oprindelig fra Bornholm, og hun er uddannet keramiker og designer fra Danmarks Designskole, desuden har hun en bachelor i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun har været på studieophold i Sydamerika, Spanien og Japan og har undervist både i Danmark og udlandet. Videbegærlighed og udfordringen ved at bevæge sig ad nye stier er en del af hendes drivkraft, og hun har opnået økonomisk støtte og legater fra bl.a. Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond og Statens Kunstfond, og hendes værker kan ses på flere danske og udenlandske gallerier og museer.
I dag har Signe Højmark næsten lagt produktionen af kopper, krus, kander og skåle bag sig, for nu er det helt andre organiske former hun ”bager” i den keramiske ovn hjemme i værkstedet på Stagstedvej mellem Brovst og Fjerritslev.
Det er her i det store atelier med panoramaudsigt, omgivet af hel- og halvfærdige keramiske arbejder, vores andet møde finder sted.
– Selvfølgelig måtte der ske en udvikling, for i det lange løb er keramikken et forholdsvis begrænset område at udfolde sig på, forklarer Signe. Der måtte godt ske noget mere, og sideløbende med, at jeg altid har produceret keramik, har jeg eksperimenteret, bl.a. med at omsætte nogle af mine kendte former i andre materialer.
Tanken om bæredygtighed er forenelig med keramikken, fordi materialet i sin grundsubstans kan betegnes som bæredygtigt og langtidsholdbart
Nye samarbejdspartnere
Signe er projektleder og kurator på udstillinger på Hanstholm Fyr, ”Hanstholm Art Space”, der på grund af coronaen har måttet ændre programmet og nu åbner igen d.11.juni.
– Jeg er glad for at finde samarbejdspartnere som Hanstholm Havn, fordi her åbnes nye muligheder for virksomheders måder at tænke på, ikke kun for branding.
Jeg kalder kunst for en ”tænkemaskine”, fordi det afføder så mange spændende idéer, når fantasien får frit spillerum.
Jomfruelige Jammerbugt
Jammerbugt er på mange måder en jomfruelig kommune, her kunne virkelig ske mange spændende ting.
Jeg er så glad for vores flotte rundkørsel ved Aabybro, for den er eksempel på, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Men besøgende, der forventer at møde mere af den slags rundt om i kommunen, bliver skuffede, for kunsten i Jammerbugt Kommune er i virkeligheden ret traditionel.
Det er, som om tiden har stået stille, nutidens kunstverden har slet ikke sat aftryk i vores område. Måske fordi nogle opfatter det som elitært, hvilket det absolut ikke er.
Jeg har været involveret i spændende opgaver, der kan kaldes avancerede, men bestemt hverken er utilnærmelige eller uforståelige, for alle, der er nysgerrige, kan være med.
Nye veje – også i kunsten
Når man som jeg beskæftiger sig med kuratering og kunsthistorie, er det tydeligt, at vores område er tidsmæssigt tilbage i betragtning af den udvikling, der lige nu finder sted i kunstverdenen
Der ligger spændende muligheder for nyskabelse ved at matche kunstnere med samarbejdspartnere fra institutioner og erhverv. I lighed med Hanstholm-projektet kan man være åbne for samtidskunsten, som byder på helt andre spændende oplevelser end traditionelle billeder og skulpturer. Det må gerne være noget, der afspejler lokalområdet. I Hanstholm arbejder jeg f.eks. Med et fiskeprojekt og et økologisk griseprojekt i samarbejde med nogle kunstnere.
For nogle år siden fik jeg til opgave at lede det treårige projekt ”Landshape”, kunst i det offentlige rum. Alle nordjyske kommuner deltog, og det var spændende at se, hvor forskelligt de involverede gik til opgaven. hvor en række kunstnere skabte naturrelaterede værker i bl.a. Gateway Blokhus og på stranden i Blokhus. Det var en udfordring for mig at arbejde med kunst uden selv at være skabende, og det var lærerigt at opleve, hvordan andre kunstnere lader sig inspirere af en opgave.
Samtidig erfarede jeg, hvilken udfordring det er, når forskellige temperamenter skal arbejde sammen om en opgave. Kunstnerne og de kommunale medarbejdere taler ikke altid samme sprog, men i f.eks Thisted og Hjørring har man etableret godt samarbejde, Frederikshavn er også ved at komme godt med. Skagen er et tydeligt eksempel på, hvor langt man kan nå med kunsten som medspiller.
Men det er også er en hårfin balance. Tager turismen overhånd, så lokalsamfundet siger fra, som i Venedig, risikerer udviklingen at køre af sporet.
Man skal passe på, succesen ikke tager overhånd og altid arbejde på stedets præmisser, slutter Signe Højmark.
