Hun er én af kandidaterne til det kommende folketingsvalg, og gennem de seneste otte måneder har hun haft Christiansborg som daglig arbejdsplads. Efter Carsten Lauritzen den 1. februar forlod politik, indtog Maja Torp plads nr. 75 blandt de øvrige Venstrefolk i folketingssalen. Den plads satser hun på at beholde efter valget, selv om intet er afgjort før stemmerne er talt op.
Partiet Venstre åbner mulighed for dobbeltmandater, og ved siden af arbejdet i folketinget er Maja Torp medlem af Aalborg Byråd, som hun blev valgt til i 2018. Her sidder hun bl.a. i Skoleudvalget og Ældre- og Handicapudvalget, derimod har Maja i øjeblikket orlov fra sit erhverv som leder af Misbrugscenteret i Aalborg Kommune.
Maja er opstillet i Brønderslevkredsen, der bl.a. omfatter Jammerbugt Kommune. Kredsen er én af de ni, der tilsammen udgør Nordjyllands Storkreds.
Udsigt ud over valgkredsen
Maja har selvsagt travlt i øjeblikket, alligevel inviterede hun på kaffe og snak hjemme i lejligheden på 10. sal på Akvavitvej. Her bor hun med sine 19-årige tvillinger, der snart er ”flyvefærdige” i lighed med duen, der for nylig valgte at slå sig ned på Majas altan. Her befandt den sig så godt, at den lagde æg i en urtepotte. Ud af æggene kom fine unger, som med lidt kosttilskud fra Maja voksede sig store, og forleden rejste de ud i verden.
Og jo, der ER plads til en kæreste i Majas liv, men han er også travl og far til to, der er jævnaldrende med Majas børn. Men parret har valgt foreløbig at blive boende hver for sig.
– Jeg ser ofte, at det giver konflikter, når halv- og helvoksne børn også skal passes ind i et nyt forhold mellem to, så det giver god mening, at vi venter et par år med at flytte sammen.
Glade minder om Jetsmark
skolen og ikke mindst idrætshallen rummer gode minder fra Majas barndom og ungdom.
– Jeg er opvokset på Kingosvej og har gået på både Pandrup og Jetsmark Skole. ”Jetsmarkhallen”, har næsten været mit ”andet hjem”, fordi jeg altid har været aktiv indenfor sport og har både spillet fodbold, håndbold, badminton, tennis og dyrket konkurrencesvømning.
Begge mine forældre var revisorer, og min far, Jørgen Torp, drev selvstændig virksomhed, ”TS Revision” i den tidligere postbygning i Pandrup indtil han blev en del af revisionsfirmaet Torp Petersen & Lund i Aabybro.
Altid Venstre.
Min interesse for politik startede allerede, da jeg var ganske ung og meldte mig ind i Venstres Ungdom.
Ofte blev jeg spurgt: ”Hvordan vidste du allerede dengang, at Venstre var ”dit parti”?
Det var noget med partiets værdier, at vi er ansvarlige for vores eget liv og selv finder løsninger på problemer, og det skal naturligvis kunne betale sig at give den en skalle.
Selv om partiet Venstre er kendt for at bruge fotoshop på valgplakaterne, må Maja have gode gener, for ikke kun på billeder, også i virkeligheden er der en ungdommelig friskhed over denne mor til tre, der nærmer sig de 50.
– Derfor bryder jeg mig ikke om at blive gjort yngre på billederne, for det kan folk misforstå. Jeg vil helst af alt være i øjenhøjde med folk, for ingen skal tvivle på min seriøsitet.
Selv om jeg har boet i Aalborg i mange år, mærker jeg stadig et tilhørsforhold til Jammerbugt-området. Forleden besøgte jeg Skulpturparken i Blokhus og Vildmosekartoffelfestivalen sammen med Mogens Gade, og begge steder fik jeg en snak med folk fra det lokalsamfund, vi har fælles. Det har stor betydning, at folk ikke blot oplever kandidaterne som billeder i lygtepælene, men som de mennesker vi også er.
Jeg har mange gode minder om sammenhold og venskaber som ung i Pandrup, hvor jeg boede til jeg som 19-årig startede på Universitetet i Aalborg.
Jeg har læst cand polit.adm., en typisk politikeruddannelse, vil mange nok mene. Men mit valg skyldtes først og fremmest engagement og interesse i samfundsforhold. Der gik nogle år, før jeg meldte mig ind i Venstre Ungdom i erkendelse af, at politik også kunne blive en ægte passion i min tilværelse.
I 2013 opfordrede Tina French mig til at stille op til kommunalvalg, men det var lige en postgang for tidligt. Mine tvillinger var kun 10 år, og de havde brug for mig. Men i 2017 var jeg parat og fik tilmed et fint valg. Jeg boede i Gug på det tidspunkt, og jeg gik aktivt ind i en række lokale sager og medvirkede bl.a. til etablering af et lokalt samråd med henblik på videreudvikling af bydelen.
I februar 2021 flyttede jeg fra Gug og ind i lejligheden her på ”Spritgrunden”, og min adresse, Akvavitvej, udløser mange muntre bemærkninger, fordi jeg i mit job bl.a. beskæftiger mig med afhængighed af bl.a. alkohol.
Jeg har ikke fortrudt mit politiske engagement. Det koster megen tid, men er også givende, for det er spændende at få dybere indblik i samfundets strukturer, og ikke mindst i de seneste måneder på Christiansborg har været givende, fordi jeg fik lov til at arbejde politisk på fuld tid.
En stor dag
Jeg var helt rundt på gulvet den dag, jeg blev ringet op, med meddelelse om, at jeg skulle afløse Karsten Lauritzen, der havde fået job i det private erhvervsliv.
Kommunalvalget var overstået kort tid forinden. Jeg havde et rigtig godt valg, der bl.a. betød flere poster, også i bestyrelser. Jeg havde ikke holdt ferie i tre år, for ferierne skulle gemmes til valgkamp. Nu så jeg frem til at trække vejret og slappe lidt af, jeg havde tilmed fået en aftale om at gå på nedsat tid i mit job.
Og så kom opringningen fra Karsten Lauritzen. Den væltede nogle af mine planer, for pludselig åbnede sig en mulighed, et mål, der hidtil havde syntes uopnåeligt eller i bedste fald lå langt ude i fremtiden.
Jeg fik nogle dages betænkningstid, men selvfølgelig måtte jeg sige ja.
Jeg fik travlt med at orientere mine børn, kæreste, forældre og arbejdsgiver, inden nyheden kom ud i pressen, og der var naturligvis forståelse for, at her lå en opgave, som jeg ikke kunne sige nej til.
Nærved og næsten
Ved seneste valg i 2019 var jeg tær på at komme ind. Jeg fik flere stemmer, end den næste på listen, men på grund af den indviklede regnemetode, som anvendes af Venstre, blev resultatet, at jeg manglede 37 stemmer i at komme ind. Set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg fik to år mere, så alle tre børn blev voksne, det er ikke ligegyldigt om børn er 16 eller 19, når de bliver overladt til sig selv, som de bliver nødt til, når jeg tilbringer mange af ugens dage i København. Det må være ”forsynet”, der har medvirket til, at tingene sådan flasker sig.
Ansvarlighed og ydmyghed
Det var med en vis ydmyghed jeg trådte ind i den storslåede bygning, der på alle måder emmer af historie og tradition med Grundloven, der er udstillet. Jeg er hele tiden bevidst om, at jeg ikke kun er på egne veje, men repræsenterer nordjyderne og har en vigtig opgave at løse for de mennesker, der har vist mig tillid. I går var jeg på gaden på Nytorv i Brønderslev, og igen oplevede jeg stort engagement ikke kun blandt ældre, men i høj grad også unge, der interesserer sig for fremtid bl.a. på uddannelsesområdet. Men alle udtrykker bekymring for vores sundhedsvæsen.
Hvad må politikere finde sig i?
– Det er ikke småting, man udsættes for, først og fremmest på de sociale medier, hvor der næsten ikke er grænser for aggressionerne. I modsætning til, når jeg er ude blandt folk og vi kan føre en konstruktiv og fornuftig dialog. Det er ærgerligt, og i et svagt øjeblik kan jeg spørge mig selv, om det er prisen værd at skulle stille op til grænseoverskridende uforskammetheder, der sjældent handler om politik. Heldigvis er det hidtil ”kun” mig selv, der bliver ramt, for jeg ved ikke, hvad jeg vil stille op, hvis det gik ud over mine børn, at jeg har valgt at blive politiker.
Kammaprisen
Tirdag den 1. november det ikke kun folketingsvalget, der optager Maja.
– Jeg plejer at være valgtilforordnet, men netop samme dag er der den årlige overrækkelse af ”Kamma-prisen”. Prisen er opkaldt efter forfatteren Kamma Rahbek og er stiftet af undertegnede og andre frivillige. Det er tredje gang prisen gives til en nordjysk erhvervskvinde, som har ydet en særlig, bemærkelsesværdig indsats, slutter Maja, der ser frem til en på alle måder spændende tirsdag.
