onsdag, 2. juli 2025
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Inspirationen til ”24 Timer I Hjallerup” fik han i Aabybro

af Grethe Rolle
9. februar 2020
i Mennesker
0
Inspirationen til ”24 Timer I Hjallerup” fik han i Aabybro
DelTweet

Johnni Olsen er en murer med særlige visioner. Han bor i Hjallerup, hvilket ikke i sig selv er opsigtsvækkende. Det særlige ved Johnni er, at han har viet en stor del af sit liv til en ægte hjertesag, ”Julemærkehjemmet i Hobro”.

Forleden mødte vi Johnni i DGI svømmehal i Aabybro,. Her var han overdommer i Sparekassen Vendsyssel Cup, der blev afviklet i samarbejde med Aabybro Svømmeklub. Vi skulle høre om den kommende weekends store arrangement ”24 Timer I Hjallerup” samt sommerens store bedrift, Johnnis planlagte svømmetur hele vejen rundt om Vendsyssel.

Johnni er solidarisk med børnene, som én af de få følger han hjemmets kostplan og har siden juli tabt 18,5 kilo ved ikke at spise ris, pasta, brød og kartofler, men masser af kød æg og øvrige grøntsager, bl.a. et helt kilo gulerødder hver dag. 10 kilo mere, vil han tabe, og med den ildhu, han lægger for dagen, skal det nok lykkes.

24 Timer I Hjallerup

Allerede den kommende weekend går det løs. Fredag aften, den 14. februar, har Chris MacDonnald doneret sit foredrag, ”Sund Energi & Motivation” som optakt til weekendens strabadser.

– Vi mødte Chris, da vi medvirkede i DR´s juleshow. Han er protektor for Julemærkefonden, og han syntes så godt om vores projekt, at han på stående fod besluttede at donere ”sig selv”, hvilket vi synes er fantastisk.

Lørdag går det løs fra klokken 10 om formiddagen og det følgende døgn.

Deltagerne vælger selv disciplinen, de kan svømme, løbe, cykle, gå, strikke, hvad som helst, blot aktiviteten foregår kontinuerligt i et døgn til søndag formiddag klokken 10.

– Ideen fik jeg, da jeg for fem år siden deltog i en 24 timers event i Aabybro Svømmehal. Det var alle tiders arrangement, og da Aabybro ikke kunne få lov at gentage succes´en, besluttede jeg at overtage konceptet i Hjallerup Svømmehal, og det fungerede fint.

Siden fik jeg den idé, at arrangementet sagtens kunne omfatte andre discipliner end svømning, og så udvidede vi programmet med løb og spinning i hallen, senere også judo og rappelling.

I år har vi det hidtil mest omfattende program og anvender samtlige lokaler i Hjallerup Idrætscenter. I år er der også banko på programmet, der er linedans, road skipping, hvor deltagerne sjipper 24 timer, stavgang, arrangeret af lokale pensionister og deltagerne går en time, hvor de kommer rundt og ser alle de øvrige aktiviteter, indtil de bliver afløst af en ny ”frisk gammel mand eller kvinde”. Kun fantasien sætter grænsen, i år er der også nogle, der strikker, bl.a. karklude og grydelapper, som også doneres til salg til formålet.

I begyndelsen stod jeg for det hele selv, men det var umuligt at være alene om så stort et projekt, så vi startede foreningen ”24 Timer I Hjallerup”.

Da vi startede for tre år siden, var der 250 deltagere, sidste år var vi 500, og det ser ud til, at vi i år får knap 1000 deltagere, og de kommer langtfra alle fra Hjallerup. Arrangementet er åbent for alle.

Julemærkehjemmet

Baggrunden for Johnnis entusiasme er en hjertesag, nemlig ”Julemærkehjemmet i Hobro”.

– Jeg har altid haft et særligt øje for børn, der har det svært. Bl.a. har jeg, når jeg har undervist i svømning, sorteret de fem ”værste rødder” fra hver hold, til jeg havde en flok på 90, som jeg oprettede tre svømmehold for i Hjallerup. På et tidspunkt var jeg indlagt på hospitalet og fik at vide, jeg skulle tabe mig, det er jeg i gang med og har foreløbig tabt atten kilo. Jeg er endnu ikke i mål, men summen af mine erfaringer fik mig til at tænke på Julemærkehjemmet, hvor man har et særligt tilbud til børn, der skal tabe sig eller har andre trivselsproblemer.

For fire år siden søgte jeg at finde sponsorer til at yde økonomisk støtte til det gode formål, men da en butiksejer tilbød mig fire gavekort i stedet, så jeg nye muligheder, og første gang jeg lavede auktion over de mange gaver, kom der 100.000 kroner ind. På nuværende tidspunkt har jeg afleveret en halv million til Julemærkehjemmet i Hobro. I samarbejde med Julemærkehjemmet finder vi i foreningen hvert år ud af, hvordan pengene bedst anvendes, og hvor der er behov. Hjemmet drives med et minimum af offentlig støtte, så penge har de altid brug for. Sidste år gav vi dem en ny hoppepude, en ny forhave og tilskud til et nyt køkken, og det er dejligt at opleve det synlige resultat af vores indsats.

Udgiften til at have et barn på Julemærkehjemmet i de obligatoriske 10 uger er 67.000 kroner, og den udgift betales af det offentlige, oftest kommunerne. Til gengæld er resultaterne positive, allerede efter den første uge kan man se, at børnene får selvtillid blandt andet gennem de venskaber, de tidligere har haft svært ved at etablere, og nogle fastholder kontakten langt ind i voksenlivet.

Vi var heldige at møde Frederik Jensen og hans mor, Heidi, der tidligere var formand for Hjallerup Svømmeklub. Frederik går i 6. klasse og bor i Hals, men svømmer nu i Aabybro. I øjeblikket glæder han sig til maj, hvor han starter på et 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet i Hobro.

Johnni og kronprinsessen

Kronprinsesse Mary er protektor for Julemærkefonden, der driver de fem danske julemærkehjem.

9. maj 2019 var en festdag. Julemærkehjemmet i Hobro fyldte 80 år. Blandt de indbudte var kronprinsessen og Johnni, der overrakte en særlig gave til æresgæsten. 2 smykker i henholdsvis stål og guld, med julemærkehjemmets logo. Smykkerne er designet af Gade & Juul, det lokale smykkefirma, hvor Johnnis kone arbejder. Smykkerne sælges også på Julemærkefondens hjemmeside

Privat foto
Privat foto

Familien bakker op

Johnni har selv kone og tre børn, men familien bliver ikke forsømt. Tværtimod går de op i foreningen med liv og sjæl, og den ældste dreng skal bl.a. cykle med i ” 24 Timer I Hjallerup”, og i den yngste drengs klasse har eleverne indsamlet 500 kroner til at holde en cykel i gang under forløbet.

– Klokken 22 bliver det kraftige lys slukket, og i dæmpet belysning ændrer stemningen sig, lydene ændrer sig til en stille summen, selv om der fortsat svømmes, cykles, danses osv. Nogle af deltagerne foretrækker ligefrem at være der om natten. Klokken 6 næste morgen tænder vi lyset igen, og så giver alle den en skalle de sidste fire timer.

Sponsorerne

Mange virksomheder og private støtter os, det gælder både børn, der donerer ugens slikpenge og rundhåndede virksomheder og butikker. At vi mødte Johnni skyldtes et tilfældigt møde hos Skatka i Aabybro, hvor indehaveren, Jane Skatka, havde pakket 20 fine gaver, som Johnni skulle have med som bankopræmier.

Jane og Johnni kender hinanden, fordi hun hvert år svømmer med på ”Limfjordskrydseren”, og hun er med, når Johnni vender hjem fra sin store rejse, der afsluttes med en paradesvømning, en ”smuttur” tværs over Limfjorden i heat 7, som i år er reserveret ”Johnni og alle hans venner”.

Vendsyssel rundt i badebukser

Tidligere har Johnni svømmet fra Læsø til fastlandet, men har flere gange måttet opgive på grund af vejret. I år vil han svømme ”kystnært”hele vejen rundt om Vendsyssel med start fra Lindholm Strandpark den 28. juni. Med en ”dagsmarch” på max, 10 kilometer, forventer Johnni at have tilbagelagt de 481 kilometer den 22.august, hvor han atter når Lindholm Strandpark. Turen slider på tøjet, og Johnni har indkøbt 50 par badebukser, der naturligvis skal forsynes med sponsornavne, ligesom han løbende vil føre dagbog og skrive på Facebook om de steder, hvor han sover og spiser på ruten. Den 8. juli bliver en særlig dag, Johnni forventer at være i Thisted, hvor han vil fejre sin 45 års fødselsdag.

Men selvfølgelig vender vi tilbage til Johnni, for han er virkelig endnu en historie værd.

Del344Tweet
Forrige artikel

Hold vinterferie i Danmark

Næste artikel

Et musikalsk overflødighedshorn af Kim Larsens bedste musik

Relaterede artikler

Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

af Grethe Rolle
23. marts 2025
1.1k

Det er mere end 20 år siden, jeg første gang skrev om fysioterapeut Claus Rebild Jensen. Han er oprindelig fra...

Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

af Grethe Rolle
9. december 2024
389

Nogle mennesker har fået et talent i vuggegave. Andre må gå den slagne vej og øve, øve, øve, drevet af...

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

af Grethe Rolle
29. oktober 2024
588

For nylig fejrede svømmeklubben JET 50 års jubilæum. En god begyndelse er guld værd, og der hersker næppe tvivl om,...

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

af Grethe Rolle
20. september 2024
459

Det gælder bl.a. for Elsbeth Burgwald Thostrup, som vi en sommerdag møder på landejendommen, ”Jenle” nær Fristrup, ikke langt fra...

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

af Grethe Rolle
4. juli 2024
692

En opvækst på ”Solsiden” (Nørresundby) er ikke garanti for en fremtid i lyset, ikke desto mindre blev det sådan tilværelsen...

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

af Grethe Rolle
6. maj 2024
645

Når arbejde bliver en lystbetonet livsstil, er det som om alderen ophæves. Kunstnere bliver ved med at arbejde, ikke af...

Næste artikel
Et musikalsk overflødighedshorn af Kim Larsens bedste musik

Et musikalsk overflødighedshorn af Kim Larsens bedste musik

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024

Find os på Facebook

Se også

Gammel, ældre, ÆLDRE SAGEN

Gammel, ældre, ÆLDRE SAGEN

2 år siden
520
Nytårskur blandt campingvogne og autocampere

Nytårskur blandt campingvogne og autocampere

6 år siden
842
”Hjemme hos” Katja Schumann

”Hjemme hos” Katja Schumann

4 år siden
1.4k
Byt en bestseller  – når du har læst den.

Byt en bestseller – når du har læst den.

6 år siden
218

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024
Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

29. oktober 2024

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind