Henning Thorsen bor i et tilsyneladende helt almindeligt hus på en stille villavej i Arentsminde. Men indenfor er det alt andet end almindeligt, for det er her ”Violinværkstedet” har haft til huse i ca. 20 år.
Det første vi møder er et overvældende syn. Violiner, violiner og endnu flere violiner, samt ting, der relaterer til strygeinstrumenter.
– Et par hundrede, mindst, svarer Henning på spørgsmålet om, hvor mange violiner, han har. Ikke alle er til eget brug, for Henning sælger violiner til kunder i hele Jylland, og han har ekspertise indenfor reparation af strygeinstrumenter, især gamle violiner. Vi befinder os derfor i et af landets få reparationsværksteder, og konkurrenter er der nemlig ikke mange af.
Henning har boet hele sit liv i Arentsminde. Han er oprindelig uddannet elektriker, og selv om han i dag mest interesserer sig for mekaniske instrumenter, er han glad for den håndværksmæssige baggrund, der både har givet ham fingerfærdighed og den nødvendige tålmodighed.
– Der skal helst ikke strøm til, erkender Henning og slår et par toner an på sin yndlingsviolin, der er fra 1700-tallet, af italiensk oprindelse og købt på auktion, hvor den var helt adskilt.
Hvis violinen kunne tale, havde den sikkert meget at berette, for Henning fortæller, at den har været flittigt brugt, for lakken var helt slidt af der, hvor tidligere ejere har hvilet hagen. I dag kan man købe et hagebræt, der dels er behageligt at hvile hagen i, dels skåner det lakken.
– Gamle violiner er de sjoveste, jo ældre des bedre. En del har jeg købt på genbrug og på auktion. Selvfølgelig tænker jeg på hvem, der tidligere har spillet på violinerne, for det kunne jo være spændende at kende deres historie.
Interessen for violinfaget fik Henning midt i halvfjerdserne, hvor han flere gange besøgte en gammel violinbygger i Løgstør.
– En halv snes år senere blev jeg ansat hos violinbygger Hartman Larsen i Aarhus, hvor jeg fik en grundig oplæring. Siden blev det en passion.
Fakta
På kort tid får vi masser af viden om violiner, bl.a. at forsiden af instrumentet altid er bygget af grantræ, mens bagsiden og siderne er af ahorn, gribebrættet er ibenholt. Violinen består af mere end et halvt hundrede enkeltdele, og Henning ved præcis, hvor de skal anbringes.
Instrumenter, der er opbygget på samme måde som en violin, er den lidt større bratch, cello og den største, kontrabassen, populært kaldet gulvviolin, og Henning har eksemplarer af dem alle i sin samling.
Begejstringen smitter
Én af violinerne tilhører Hennings barnebarn, der har arvet interessen og selv er i gang med at restaurere en violin, der er fundet på genbrug.
Naturligvis spiller Henning selv violin, bl.a. i det aalborgensiske spillemandsorkester ”Spillemandskredsen”.
– Vi er 15 – 18 stykker, bl.a. min datter og barnebarn. samt Ruben Kristensen, som også spiller i Aalborg Symfoniorkester og er kendt af mange her i området. Vores orkester spiller for alle, der har lyst til at høre os, bl.a. til folkedans og i kirker.
Al begyndelse er svær
Det kræver både øvelse og tålmodighed at vriste toner fra en violin. I modsætning til f.eks. en guitar, som man hurtigt kan spille en rytme på, skal der megen øvelse til, for at lyden af en violin er til at holde ud.
Det betaler sig at komme hurtig i gang, og Henning har lige modtaget et par hundrede små violiner, bestilt af en Nordjysk Musikskole til brug for undervisning af små elever helt fra 3 – 5 års-alderen. – – Via den japanske Suzuki-metode lærer børnene ikke kun at spille, de lærer også disciplin og samarbejde, der kommer dem tilgode under hele opvæksten, forklarer Henning, som nu skal i gang med at klargøre de mange små violiner.
Og meget andet…
At besøge Henning er som at befinde sig i et museum. Her kan man bruge timer, for huset er et sandt eldorado af oplevelser, øjnene går hele tiden på opdagelse og lander på noget nyt, f.eks. en sækkepibe, det skotske instrument, der oprindelig har været brugt til at skræmme modstanderne i en krig.
Fonografer og pladespillere gennem tiden, samt et tilsyneladende almindeligt hvidmalet bord, der viser sig at være ”fyldt med musik”, ”pianoharpe” hedder bordet, der er svensk og er en avanceret form for spilledåse med syv forskellige melodier. Mon ikke det ville gøre lykke, hvis bordet begynder at spille, idet man sætter kniven i lagkagen?
Alt, hvad der er ”noget ved musikken”, bliver lukket ind i Hennings samling, også det smukke keramikstel fra Knabstrup med spillemandsscener.
Og bilerne, der her ses i lille format. Nogle af dem, bl.a. den karakteristiske Morris med træ, har Henning i virkelig størrelse, og om sommeren er det et af de køretøjer, Henning udstiller i sin have.
På værkstedet
I det inderste rum har Henning sit værksted. Det er her han skiller violinerne ad og omhyggeligt samler de små støvbolde, der gennem årene vokser og gemmer sig inde i violinen som en hilsen fra en svunden tid. Man må bruge fantasien for at forestille sig, hvad en hundrede år gammel støvbold kunne fortælle.
Prisen på en violin
Violiner kan købes for få hundrede kroner, hvis man bare vil lære at spille. Men i takt med at et talent udvikles, stiger behovet, og så kan et udsøgt instrument løbe op i flere hundrede tusinde kroner, ja flere millioner, når det gælder den berømte Stradivarius, som kun findes i ca 600 eksemplarer. De virkelig kostbare violiner er ofte ejet af fonde og udlånt til talentfulde musikere, der forstår at yde instrumentet fuld retfærdighed.
– Mindre kan naturligvis gøre det, siger Henning og fortæller om familien Hjort, der var berømte violinbyggere i fem generationer fra 1780 til årtusindskiftet. En Hjorth-violin kan erhverves for ca. 150.000 kroner. Men til den pris vælger nogle at få en personlig violin bygget helt fra bunden, ”skræddersyet” til violinistens individuelle behov.
Der findes kun få violinbyggere i Danmark, og de fleste vælger at få bygget en violin på et specialværksted i udlandet, hvor ekspertisen er større. Jeg kunne naturligvis godt bygge en violin, men det er jeg ikke interesseret i, for jeg synes, det er langt mere interessant at reparere en gammel, godt brugt violin, for det lærer jeg i virkeligheden meget af, slutter Henning.
Ruben
Tak til Ruben Kristensen, der foreslog os at besøge Violinværkstedet.
