torsdag, 23. marts 2023
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

De lever af spiritus – og ”snak”

af Grethe Rolle
29. december 2022
i Mennesker
0
De lever af spiritus – og ”snak”
DelTweet

I begyndelsen af december åbnede en særlig specialforretning, ”Skotlander Spirits” på Hjulmagervej 19 i Pandrups industrikvarter. Den nye butik med showroom er indrettet i forbindelse med lager og er den foreløbige kulmination på Anders Skotlanders drøm.

Her kan kunderne komme og smage på varerne, og måske tappe sin egen blanding til en gave med en personlig etiket.

Da vi er på besøg, er det de absolut sidste af 1600 nummererede flasker ”Julerom 2022”, som produktionschef Sanne Blirup tapper og forsyner med prop og etiket.

En gang var rom mest brugt som én af ingredienserne i ”romfromage” og ”rom og cola”, i dag er det en specialitet for feinschmeckere, der dyrker den fælles interesse ved at deltage i romsmagning, som bl.a. arrangeres af Skotlander både virtuelt og i virksomhedens showroom.

Såvel smagsløgene som pengepungen skal være indstillet på at yde sit bedste, når der skal købes en flaske rom til selvforkælelse eller gave. Naturligvis er der billigere produkter på markedet, men ligesom med rødvin, øl og whisky er det ikke procenterne, men den unikke smag og duft, der gør produktet eftertragtet, og kvalitet koster altid lidt mere. Til gengæld får man også historien om dengang, det hele begyndte.

Historien

I dette tilfælde starter beretningen for 6 år siden nær Rådhuspladsen i København. En flyttebil hentede et ungt pars jordiske gods for at transportere det langt op i Jylland, over Limfjorden og til, hvad flyttefolkene nok sammenlignede med Lars Tyndskids mark, men var en landejendom for enden af en grusvej i Store Vildmose.

Parret var ærkekøbenhavneren, Titte, og hendes kæreste, Anders, der oprindelig stammer fra Hjallerup. Begge havde en fortid i mediebranchen, og det har de for øvrigt stadig.

De har nemlig ikke kun sublime næser og smagsløg. Anders´s stemme er også i særklasse, og du kender den garanteret, for gennem 20 år har han leveret speak til reklamefilm og populære TV2-programmer som ”Vild med dans” og Melodi Grand Prix. Titte har en fortid som TV-producer og da hun også har en stemme, der kan sælge varer og budskaber, indrettede parret et lydstudie på ejendommens førstesal. Her produceres lyd til hvad som helst, og lytterne forestiller sig næppe, at der af og til lugter af gylle udenfor vinduerne, mens Anders laver speak til den nyeste Toyotamodel.

Selvforsyning

Begge var optaget af tanken om selvforsyning, og da de både havde brygget øl og lavet oste, var de allerede i gang, Alene ejendommen bød på utallige muligheder for at dyrke grønsager, holde høns og geder, og alt det andet, der ikke lader sig gøre i hovedstaden. Endelig var de lokket af udsigten til et dalende stressniveau og billigere boligudgifter.

De forfulgte deres mål med succes og har tilmed fået en nu to-årig datter. Tiden har været med den lille familie, for mens de har boet i Vildmosen, er flere andre småbørnsfamilier flyttet til området med kommende lege- og senere skolekammerater

Drømmen om Rom

Det er en halv snes år siden Anders fik idéen, at lave en dansk rom, og heldigvis bakkede Titte op.

-I virkeligheden anede vi intet. Vores baggrund i tv og reklameranchen kunne ikke bruges i den sammenhæng, så vi googlede ”how to make rum” i håb om at finde et par begyndertips, men forgæves, fortæller Anders.

Vi boede i mine forældres sommerhus i Blokhus, da vi besøgte ”Skudehandlen”, en skøn butik, der desværre ikke eksisterer mere. Dér købte vi en flaske brændevin fra ”Nordisk brænderi”i Hjortdal, og den var god, også bedre end anden dansk spiritus, vi havde smagt.

Anders møder Anders

En dag var vi i Ikea, og mens Titte var optaget af indkøb, skulle jeg finde på noget, så jeg ringede til Anders Bilgram og spurgte: ”Kunne du tænke dig at lave en rom for os?”

Anders grinede, han troede, det var en vits, men resultatet blev, at vi mødtes nogle gange. På det tidspunkt vidste Anders heller ikke noget om rom, bortset fra, at vi for at komme i gang skulle bruge sukkerrørsmelasse, restproduktet ved rørsukkerproduktion. Det viste sig at være en sjælden vare, der kun fandtes få steder i Europa og tilmed skulle vi aftage flere tons, hvilket langt oversteg vores behov.

Men så kom jeg i tanker om, at lakridsproducenten Johan Bülow engang havde nævnt, at han anvendte verdens bedste sukkerrørsmelasse ved fremstilling af ”verdens bedste lakrids”. Jeg kontaktede ham og fik 100 kilo melasse, som vi blandede med vand og gær og destillerede. I virkeligheden anede vi ikke, hvad vi havde gang i, men vi vidste hvilke smagsnuancer, vi gik efter.

Forsøget endte med et produkt, der smagte overraskende godt. Nu var vi i gang, der var basis for et videre samarbejde. Gæringsprocessen og destilleringen foregår stadig på Nordisk Brænderi, hvorefter rommen lagres på sherryfade hos os.

De to mænd har med hver sit talent skabt et unikt samarbejde. Anders Bilgram, Nordisk Brænderi, står for destilleringen, mens Skotlander har udviklet en række opskrifter, der ikke kun falder i hans egen smag, men i høj grad også i andres at dømme efter de utallige priser, Skotlander Spirits har opnået på festivaler overalt i Europa og USA.

Rom bliver ikke brygget på én dag

Rom og alle andre typer spiritus er farveløs efter destilleringen. Farven opstår først gennem lagring på gamle sherry- og cognacfade i egetræ.

– Andre romproducenter befinder sig under varmere himmelstrøg som Jamaica og Columbia, og den lavere temperatur i Vildmosen var sikkert grunden til, at smagsstofferne havde god tid til at udvikle sig. I Caribien tager det kun et døgn at færdiggøre en rom, hvorimod gæringsprocessen tager 4 uger hos os. Jeg har lært, at det er tiden, der skaber den gode smag, så vi går ind for at lave ”langsom rom”, forklarer Anders.

60% af en rom består af vand, i dette tilfælde vand fra Jammerbugt, og det betyder noget for smagen. Vandet har nemlig en helt anden karakter end i København, hvor det er langt mere kalkholdigt.

Tiden, det gode vand, godt håndværk og gode produkter er hemmeligheden bag vore gode resultater.

Den hvide rom er drikkeklar, næsten når den er færdigproduceret, men for alle typer gælder, at smagen udvikler sig under lagringen. Desværre kan vi ikke forcere tiden, og det lader sig ikke gøre at præsentere en 20 år gammel rom, når vi kun har været i gang den halve tid.

Gin

Det følgende år måtte der gerne ske lidt nyt, mens rommen udviklede sig i tønderne. Hvorfor ikke udvide sortimentet med en gin?

Herbie Gin blev udviklet i samarbejde med Anders Bilgram med en alkoholprocent på 40 og 47 for en julespecial, og med tidens skærpede restriktioner omkring alkohol, bilkørsel, graviditet og sundhed generelt var tiden moden til at udvikle den alkoholfri gin, der fik navnet ”virgin”.

Fremstillingsprocessen er den samme, enebær og æbler som smagsgivere, blot er alkohol erstattet af destilleret vand. Resultatet var en anderledes drik, der ligesom sin spirituøse fætter kan serveres med masser af is, eventuelt blandet med sodavand eller juice. Som velkomstdrink er den eminent, fordi den fint erstatter gin med procenter, og gæsterne er fri for at føle sig halvsvimle allerede før de sætter sig til bords.

Queens of Denmark

Behovet for lidt sødt resulterede i en ny generation likører, fremstillet af økologisk dyrkede danske frugter og bær med en alkoholprocent på 16.

”Queens of Denmark” er fællesbetegnelsen for de fire smagsvarianter i forskellige gyldne og rødlige nuancer. Etiketterne er iøjnefaldende, for hver viser en ”pin up girl”, der i typisk halvtredserstil appellerer til køb af alt fra cigaretter til bildæk.

Intet er tilfældigt

Der er tænkt over enhver detalje, for selvom det vigtigste er smagen, må flaskerne gerne være så ”anderledes”, at de vækker opmærksomhed på et gavebord, på en bar eller restaurant.

Og det gælder om at være om sig, for i løbet af de få år Titte og Anders har været i gang, har de fået adskillige konkurrenter. Der er nærmest gået mode i, at lokaliteter og områder i Danmark brander sig med lokalt fremstillet øl eller spiritus, især gin er populær, fordi den ikke kræver så lang lagringstid, som den eksklusive rom, som Skotlander fremstiller i flere varianter.

Foto privat

Medarbejderne

Udover ejerne, Titte og Anders, består personalet af butikschef Line og Peter i forsendelsesafdelingen. Produktionschef Sanne Blirup er nyeste medarbejder, og selv om Sanne kun har været ansat i en månedstid, bobler hun af begejstring og fortælleglæde, og hun er en perfekt formidler af de gode historier om den lokale spiritus og de mange internationale præmier, der pryder væggen.

Kunderne er glade både for de lækre produkter og for den nye mulighed for at besøge virksomheden, enten for at købe en flaske eller som del af en gruppe. Turistmæssigt er virksomheden også en attraktion, og der har allerede været adskillige tyske og norske turister på besøg.

Læs mere på hjemmesiden Skotlander.com eller aflæg selv besøg i den spændende virksomhed, butikken er åben alle hverdage. Og Internettet holder aldrig lukket.

DelTweet
Forrige artikel

Sognepræst på vej mod nye udfordringer

Næste artikel

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Relaterede artikler

NU går Rulle-Esther på pension

NU går Rulle-Esther på pension

af Grethe Rolle
29. januar 2023
185

Esther Jensen er fyldt 92, ægtefællen Knud er 96 år, og efter et meget aktivt liv har begge nu nået...

Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

af Grethe Rolle
14. januar 2023
400

Historien udspiller sig den 12. juli 1982 på havet mellem Danmark og Sverige, ca. 15 sømil fra Læsø, da et...

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

af Grethe Rolle
6. januar 2023
1.4k

Jammerbugt Kommune er ikke fremmed for Jytte & Ebbe Axø. Han er vokset op på Gjøl og var uddannet læge,...

Sognepræst på vej mod nye udfordringer

Sognepræst på vej mod nye udfordringer

af Grethe Rolle
23. december 2022
300

I de sidste seks år har Frans Rossing Andersson været sognepræst ved Aaby Kirke, og det er ikke uden vemod,...

De virkelige beretninger om minkavlen på Gjøl

De virkelige beretninger om minkavlen på Gjøl

af Grethe Rolle
1. december 2022
272

Kaj og Børge har gjort det igen.. De har skrevet og udgivet en bog, denne gang om minkavlens storhed og...

Fru Hansens to verdener.

Fru Hansens to verdener.

af Grethe Rolle
17. november 2022
746

Lisbet Hansen er en af den slags kvinder, der tilsyneladende overkommer alt. Hun har forpagtet café Vognporten på Børglum Kloster...

Næste artikel
Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Seneste indlæg

NU går Rulle-Esther på pension

NU går Rulle-Esther på pension

29. januar 2023
Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

14. januar 2023
Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

6. januar 2023

Find os på Facebook

Se også

Livø udenfor sæsonen

Livø udenfor sæsonen

1 år siden
505
Historien ”fandt” sin forfatter.

Historien ”fandt” sin forfatter.

4 år siden
835
Nu er Per også ”ministerens far”

Nu er Per også ”ministerens far”

2 år siden
1.3k
Til haveselskab hos Dronning Margrethe

Til haveselskab hos Dronning Margrethe

3 år siden
355

Seneste indlæg

NU går Rulle-Esther på pension

NU går Rulle-Esther på pension

29. januar 2023
Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

14. januar 2023
Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

6. januar 2023
De lever af spiritus – og ”snak”

De lever af spiritus – og ”snak”

29. december 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind