torsdag, 22. maj 2025
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Mød det nye lægeteam

af Grethe Rolle
23. oktober 2019
i Mennesker
0
Mød det nye lægeteam
DelTweet

Bygningen på adressen Søparken 2 i Aabybro hed oprindelig Nordjyllands MedieCenter, men de seneste år har der stået ”Kultur- og ErhvervsCenter Jammerbugt ” på facaden. Udover koncertscenen og Dit Lokal TV har huset lagt rum til skiftende virksomheder og aktiviteter, og snart flytter en helt ny virksomhed ind, nemlig en lægeklinik.

Derfor er der lige nu gang i en større ombygning. Hele underetagen til venstre for indgangspartiet er i øjeblikket under forvandling til et moderne lægehus, og med helt nyt indgangsparti i den nordlige ende.

Snart er der igen læger

Gennem de sidste ti år er adskillige læger gået på pension, og i lighed med mange andre danske kommuner har mange borgere i Jammerbugt savnet at have en fast læge. Men nu lysner det. 1. december åbner ”Lægerne Søparken”, en helt ny klinik med to praktiserende læger, der begge har såvel erfaring som lokalkendskab. Går det efter planen, er der allerede gjort plads til endnu en læge, gerne yngre.

Laila

Laila Madsen er 55 år og har 30 års erfaring som læge, heraf 20 år som praktiserende. Hun bor i Støvring, men har foreløbig ingen planer om at flytte. Hun har allerede brugt 20 minutter på den dejlige tur omkring Søen og har besluttet at gøre det til en god motionsvane.

En del patienter kender allerede Laila fra tidligere, for i perioder har hun arbejdet hos Nordic Medicare, Pandrup, og i Lægehuset Pandrup.

Thomas

Thomas Olsen er 47 år og kommer oprindelig fra Søborg. Som så mange andre var det hans kommende hustru, der lokkede ham til Nordjylland. Til gengæld er den ene af parrets to sønner nu flyttet til Sjælland. Thomas har boet i Vadum siden 1997. Han var færdiguddannet som læge i 2003 og speciallæge fra 2010. Thomas har tidligere haft klinik i Nørresundby, og så er han heller ikke et helt ubeskrevet blad her i området, fordi han for mange år siden arbejdede i Lægehuset i Kaas. Udover jobbet er det naturen, familien og medicinsk- og krigshistorie, han er optaget af, og så er han i øvrigt stor fan af Liverpool

Medarbejdere

Endnu har de to læger ikke fuldt overblik over hvor meget personale, klinikken får behov for. Foreløbig har de ansat en sygeplejerske, Ditte Schrader Pedersen, som nogle sikkert kender fra Lægehuset i Pandrup.

– Vi har naturligvis på fornemmelsen, hvor mange medarbejdere, vi får behov for. Men vi venter med at ansætte, til vi ser hvilke patienter, der tilmelder sig. Er der eksempelvis mange med kroniske sygdomme, kræver det særlige kompetencer, som vi vil tage højde for ved ansættelse, forklarer Laila.

– I begyndelsen må vi derfor selv udføre sekretæropgaver, indtil vi får personale med de rette kvalifikationer, siger Thomas.

En idé tog form

Ideen til at blive selvstændige opstod da Laila og Thomas arbejdede i en praksis i Storvorde, Klinikken var ejet af et firma, der tidligere havde overvejet at starte i Aabybro.

– Planen blev imidlertid ikke realiseret, og derfor foreslog jeg Laila, at vi benyttede anledningen til at starte for os selv, siger Thomas

De to er enige om, at det i det lange løb er sjovere at arbejde for sig selv end at være ansat.

– Nu er det os, der kommer til at bestemme, og det har vi lyst til.


Den tidligere reception indrettes som frokoststue for lægeklinikkens personalet, og Laila håber, at den flotte udsigt til søen bevares ved, at ruderne ikke blændes men blot forsynes med film, der lukker for indsigt.

Læge M/K

At klinikken drives af en mand og en kvinde er en stor fordel, for selv om mange patienter er ligeglade, er der en del patienter, der lægger vægt på, at lægen har samme køn som de selv,

Derfor er de to læger glade for, at klinikken kan tilbyde en valgmulighed,

Ingen ”lægeløse patienter”

At alle i Jammerbugt Kommune i øjeblikket har en læge betyder ikke, at alle er tilfredse, og der kommer næppe til at mangle patienter i det nye lægehus. Erfaringsmæssigt ved man, at nogle vælger et lægeskift, når muligheden er der, og da der konstant flytter nye familier med børn til Aabybro-området, skal der nok blive arbejde til Laila og Thomas.

Fra 1. november kan patienter tilmelde sig det nye lægehus ved at kontakte Borgerservice på tlf 72577777 eller via www.borger.dk.

Som læge har man ikke lov til at reklamere med andet end en kort meddelelse om, at klinikken åbner.

Ingen åbningstilbud

Udover en annonce i de lokale aviser kan læger ikke gøre andet end vente på, at rygtet om det nye lægehus spredes. I modsætning til andre nyåbnede virksomheder må læger nemlig ikke annoncere med slagtilbud og løfter om mirakler.

– Det ville også være unfair i forhold til vore kommende kolleger, for selvfølgelig betyder det meget, at vi fra starten får et godt kollegialt forhold, siger Laila.

Sundhedstilstanden i kommunen

Der findes undersøgelser om alt, også borgerne sundhedstilstand i hver enkelt kommune. Her indtager Jammerbugt Kommune desværre ikke nogen topplacering.

– Sammenlignet med andre er Jammerbugt Kommune kendetegnet ved, at her bor flere ældre og en del med aldersbetinget sygdomme. Heldigvis er antallet af børnefamilier stigende, så vi er tror på fremtiden.

Ombygning

Det er kommunen, der står for ombygningen, og håndværkerne arbejder lige nu på højtryk, for at lokalerne står klar til åbningen 2. december.

Der bliver fem konsultationsrum, tre store og to mindre, alle lyse og velindrettede.

DelTweet
Forrige artikel

Skattejægerne på Lykkegaard

Næste artikel

Harzen i efterårsfarver

Relaterede artikler

Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

af Grethe Rolle
23. marts 2025
1k

Det er mere end 20 år siden, jeg første gang skrev om fysioterapeut Claus Rebild Jensen. Han er oprindelig fra...

Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

af Grethe Rolle
9. december 2024
373

Nogle mennesker har fået et talent i vuggegave. Andre må gå den slagne vej og øve, øve, øve, drevet af...

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

af Grethe Rolle
29. oktober 2024
574

For nylig fejrede svømmeklubben JET 50 års jubilæum. En god begyndelse er guld værd, og der hersker næppe tvivl om,...

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

Kunst, en nødvendig del af tilværelsen.

af Grethe Rolle
20. september 2024
439

Det gælder bl.a. for Elsbeth Burgwald Thostrup, som vi en sommerdag møder på landejendommen, ”Jenle” nær Fristrup, ikke langt fra...

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

76 er jo ”bare et tal”, siger Keld Ahlmann.

af Grethe Rolle
4. juli 2024
678

En opvækst på ”Solsiden” (Nørresundby) er ikke garanti for en fremtid i lyset, ikke desto mindre blev det sådan tilværelsen...

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

Kunstnere går ikke på pension, de fortsætter bare med at leve.

af Grethe Rolle
6. maj 2024
629

Når arbejde bliver en lystbetonet livsstil, er det som om alderen ophæves. Kunstnere bliver ved med at arbejde, ikke af...

Næste artikel
Harzen i efterårsfarver

Harzen i efterårsfarver

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024

Find os på Facebook

Se også

Guldsmed med visioner

Guldsmed med visioner

6 år siden
1.5k
Nye farver i Galerie Provence

Nye farver i Galerie Provence

6 år siden
1.2k
Velkommen til Bæredygtighedsfestival

Velkommen til Bæredygtighedsfestival

6 år siden
310
Lille kat, lille kat…….hvis er du?

Lille kat, lille kat…….hvis er du?

5 år siden
1k

Seneste indlæg

Det  handler om kærlighed

Det handler om kærlighed

12. april 2025
Caroline går i sin  fars fodspor

Caroline går i sin fars fodspor

23. marts 2025
Talent og stædighed som drivkraft

Talent og stædighed som drivkraft

9. december 2024
Walther Lundis, en ægte ildsjæl

Walther Lundis, en ægte ildsjæl

29. oktober 2024

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind