torsdag, 23. marts 2023
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Kultur

Hvis vævning var en olympisk disciplin

af Grethe Rolle
7. august 2021
i Kultur
0
Hvis vævning var en olympisk disciplin
DelTweet

ville Jenny Hansen score medaljer. Det kræver nemlig både tid, flid og tålmodighed at skabe de 24 imponerende gobeliner, som fylder Vendsyssel Kunstmuseum frem til den 19. september. Gobelinerne er udstillet i museets store rum, så hver enkelt kommer til sin ret, én har tilmed fået særlig placering midt i rummet, så også værkets bagside er udstillet, og det er IKKE en fejl, at trådene ikke er hæftet.

Udstillingen har længe været planlagt og er en slags hyldest til Jenny Hansen, i anledning af hendes 70 års fødselsdag den 8. august.

Jenny og hendes ægtefælle, maleren Mogens Nielsen, boede i mange år på Gjøl. Men i 2008 besluttede parret efter en del overvejelser at flytte ”sydpå”. Mogens blev pensioneret fra Nørresundby Gymnasium, og det var nu, hvis et nyt livsafsnit skulle realiseres.

”Sydpå” viste sig at være Hobro, som ligger lidt nærmere Jennys fynske hjemegn. Efter en periode med værksted/atelier i byens tidligere politistation har parret i dag fælles atelier i en bygning, opført ved siden af privatboligen i et af Hobros hyggelige villakvarterer. Her er grunden udnyttet optimalt, Jenny har (som sædvanlig) tegnet atelieret, hvorfra der er udgang til haven og masser af vægplads.

Ved opførelsen af atelieret blev der desuden plads til en dejlig stor terrasse, og tilbage af haven er kun en lille spids, men det passer parret rigtig godt, for det er ikke havearbejde pensionistlivet skal udfyldes med.

To kunstnere under samme tag

Det er ikke altid en fordel, når to kunstnere arbejder under samme tag, men for Jenny og Mogens fungerer det, måske fordi de udtrykker sig i så forskellige materialer som maling og tekstil, og de har altid været hinandens bedste – og skarpeste kritikere.

Gobelinudstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum er sammensat af 24 værker, der dels er museets egne, dels udlånt af private og virksomheder rundt om i Danmark. En del tilhører Jenny, og næste år bliver de, udstillet i ”Kunstetagerne”, som er Hobros fantastiske udstillingssted, et tidligere bryggeri, som er blevet til ved lokale ildsjæles indsats.

– Ambitionsniveauet er højt her i byen, næsten på museumsniveau, når det gælder kunst, og det kan vi kun være tilfredse med, siger Mogens, inden han trækker sig tilbage for at bage muffins, og Jenny gør klar til at fortælle om sig selv og gobelinerne.

”I tråd med naturen”

er titlen på udstillingen i Hjørring, og museet har i den anledning udgivet en bog med samme titel om gobelinvæveren Jenny Hansen, hendes baggrund, værkerne, arbejdsprocessen og inspirationen.

– Det er ofte på ture med kamera i naturen, jeg opdager spændende former, eksempelvis skræppebladene, som jeg flere gange har brugt i mine motiver, forklarer Jenny. Ikke nødvendigvis som præcis gengivelse, men når jeg finder spændende former, viderebearbejder jeg dem på computeren, jeg forstørrer og formindsker detaljer indtil jeg opnår et tilfredsstillende resultat. Farvemæssigt er jeg frit stillet, for det er i højere grad strukturerne i stængler og blade, der interesserer mig, og med udgangspunkt i plantens oprindelige farver, kan jeg nedtone og forstærke og lægge helt nye nuancer ind.

Glad og tilfreds med resultatet

Udstillingen i Vendsyssel Kunstmuseum åbnede den 19. juni og kan ses indtil 19. september. Helt berettiget har den fået meget rosende omtale, og Jenny selv er også tilfreds med resultatet.

Ophængningen er sket i samarbejde med museets medarbejder, kunsthistorikeren Cecilie Straagaard, og selv om Jenny erkender, at hun som perfektionist ikke altid er nem at samarbejde med, har hun kun ros til Cecilie.

– Selvfølgelig var jeg spændt, Cecilie var ung og nyuddannet, hvordan ville det spænde af? Men vores samarbejde er foregået helt uden problemer. Det var bl.a. Cecilies forslag at hænge én af gobelinerne med synlig bagside, og det fungerer jo fint og viser hvor mange tråde, der i virkeligheden er med til at skabe motiverne.

Det er almindelig praksis at lade trådene sidde, når man væver så fast, som jeg gør, andre vævere som eksempelvis Berit Hjelholt, arbejdede med en langt løsere vævning, og hun var nødt til at hæfte enderne.

Den tætte vævning øger holdbarheden, og jeg garanterer, at mine værker holder meget længere end mig selv,

Store formater

Jeg har ingen standardmål på mine tæpper, men væven begrænser naturligvis bredden til ca. 2 meter. Anderledes er det med længden, ”Gudenåen”, som jeg blev færdig med sidste år, måler 2 x 3,35 meter og det længste, jeg hidtil har lavet var 4 meter og en bestilling til det tidligere Løgstør Rådhus. I dag hænger det, så vidt jeg ved i en retssal.

Jeg anvender oftest en speciel fransk bomuldstrend og sætter fra begyndelsen rigeligt op. Det betyder, at jeg efter ”Gudenåen” kan arbejde videre med et nyt billede uden at skulle sætte ny trend op, forklarer Jenny.

Tålmodighed er et must

En enkelt dags arbejde syner ikke af meget på den store væv, og Jenny har gennem årene måttet øve sig i at være tålmodig.

– Som ung kunne tingene ikke blive færdige hurtigt nok. Jeg har altid syet og strikket mit tøj selv, og helt fra jeg var lille, har jeg tegnet og malet og lavet håndarbejder, og jeg har lært, at ting må tage den nødvendige tid, hvis resultatet skal blive godt. Jeg har desuden erfaret, at når man allerede lærer at bruge hænderne som barn, har man lettere ved at tilegne sig nye færdigheder som voksen.

F.eks. var jeg i mange år rigtig hurtig til at strikke, og i perioder har jeg både syet og strikket for folk, ligesom jeg har haft deltidsarbejde på kontor, fordi jeg kunne skrive på maskine, men nogen egentlig uddannelse har jeg ikke fået.

Som væver er jeg autodidakt, og det var her jeg fandt mit rette element. Økonomisk har jeg ikke spundet guld, timelønnen er beskeden, jeg havde haft langt mere ud af at være på bistandshjælp.

Baggrund

Mine forældre havde et lille gartneri på Fyn, vi var bestemt ikke velhavende, og familien levede af fire tønder land. Jeg har to yngre søstre, og min mor tegnede, malede og lavede skulpturer i det omfang, hun kunne afse tid med tre børn og en travl hverdag. Jeg beundrede min mor, der kunne tegne alt, jeg har også tegnet en del, men for mig var det vigtigste også farverne.

Mine første forsøg med vævning foregik på en væv, jeg selv lavede af en dukkeseng og med nogle stofstrimler lavede jeg en profil af en kat. Først i 1973 købte jeg min første rigtige væv, og jeg havde vist en tanke om at søge ind på den nyoprettede kunsthåndværkerskole i Kolding. Min veninde søgte samtidig ind og blev uddannet keramiker, hvorimod jeg blev bremset af en mand, der hed Mogens, og så fortsatte jeg med at udvikle min egen stil.

I virkeligheden var det nok meget godt, jeg ikke kom ind, for jeg er ikke særlig god til at lade mig ensrette. Derimod hentede jeg masser af viden gennem bøger, det kan jeg nemlig godt finde ud af.

Når jeg i dag ser på nogle af mine jævnaldrende, der den gang fik uddannelsen, kan jeg tydelig se, hvilke lærere, de er præget af. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik mine egne veje og valgte farverne frem for den nordiske stil, som er lidt farveløs.

I modsætning til min mor har jeg bevidst fravalgt børn. Hun har næppe forestillet sig, i hvor høj grad vi tre børn begrænsede hende, for selv om hun tog undervisning i både croquis og tegning på Det Fynske Kunstakademi, blev det aldrig til mere end en hobby. Gartneriet, familien og børnene kom for hende i første række , og det er et valg mange kvindelige kunstnere har stået overfor.

At sætte sig spor

Jenny har allerede sat sig aftryk og spor i tilværelsen. For mange, måske de fleste mennesker har det betydning, at efterlade tegn og beviser på, at de har levet. Mange efterlader spor i form af børn og børnebørn, andre har måske opbygget en virksomhed, gjort en epokegørende opfindelse eller udført humanitært arbejde. Endelig er der forfattere, musikere, komponister og billedkunstnere, der som Jenny allerede har indskrevet sig i vævningens historiebog.

Hun blev nemlig ikke ”bare” væver, hun blev én af Danmarks bedste, og hendes værker hænger i adskillige offentlige og private virksomheder. Også kongehuset har værker af Jenny Hansen, i 2004 udførte hun en gobelin til kronprinsparret, nemlig bryllupsgaven fra Aalborg Kommune. For en halv snes år siden designede hun sammen med Dronning Margrethe et gulvtæppe på 6 x 6 meter, som var Folketingets gave i anledning af regentens 40 års jubilæum. Tæppet blev udført af Ege Tæpper.

Mine kunder står sjældendt i kø udenfor døren, dog var jeg for nylig ude for en særlig oplevelse. Jeg blev kontaktet af en kvinde, som jeg ikke kendte. Hun havde søgt på nettet efter tekstil til ophængning på en buet væg, det var lige før påske, og hun kom på besøg og faldt for et af de tæpper, der nu hænger på udstillingen i Hjørring. Det blev købt og betalt, og skal afleveres, når udstillingen er slut. Den slags kunder må der gerne komme lidt flere af.

Det daglige arbejdede

Mogens og jeg har skabt en arbejdsdiciplin, hvor vi henholdsvis maler og væver. Vi lytter ofte til radio, musik eller program 1, som ganske vist er blevet ringe, efter at teknikerne er sparet væk.

De mange farvespoler i alle tænkelige nuancer af rød, blå, gul, grøn, brun osv. hører også til Jennys arbejdsproces. Hun indfarver nemlig selv den hvide uld og har tusindvis af små prøver samlet i et ringbind, så hun altid kan finde præcis den eller den lysegrønne nuance.

Jenny og Mogens udstiller sammen i Hirtshals Fyr i efterårsferien

Det var ikke ubetinget nemt for Mogens at skifte lokalitet fra Gjøl til Hobro. Gennem mange år havde han fået en stor kundekreds i Vendsyssel, den slags tager tid, og selv om han også har kunder i sit nye område, ligger 80% af hans salg fortsat Nordenfjords.

Han savner ikke ikke sit tidligere job, men han savner den daglige omgang med eleverne.

– Først nu er det gået op for mig, hvor meget de har betydet med al deres liv og spræl. Men så tænker jeg bare på lærermøderne, og så har jeg det pludselig godt igen, slutter han.

Så er det kaffetid, og nu står valget mellem røde, gule eller grønne muffins, inden vi siger farvel og tak!

DelTweet
Forrige artikel

Anne købte en kirke – og fyldte den med kjoler

Næste artikel

Deres drømmested på Gjøl

Relaterede artikler

Om en kunstner, en skulptur og en kunstforening med visioner!

Om en kunstner, en skulptur og en kunstforening med visioner!

af Grethe Rolle
11. oktober 2022
424

TABITA, billedhuggeren René Schmidts 5 meter høje kvindeskulptur på Gjøl Havn blev afsløret søndag den 9. oktober i strålende sol,...

Detaljens mester

Detaljens mester

af Grethe Rolle
6. oktober 2022
416

Det var det berømte Flora Danica stel, der for et halvt hundrede år siden inspirerede kunstneren, surrealisten, Dag Samsund til...

Formandens lykkelige dag…

Formandens lykkelige dag…

af Grethe Rolle
26. september 2022
400

Torsdag den 21. september var den røde løber rullet ud. Endelig var der igen kunstudstilling i Nørhalne Hallen, efter Coronaen...

Kandis for livet

Kandis for livet

af Grethe Rolle
1. maj 2022
368

Mange har en uopfyldt ungdomsdrøm om et liv som musiker, helst kendt, så man kan leve af sin hobby, ligesom...

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

af Grethe Rolle
22. april 2022
477

Ikonerne på Dronninglund Kunstcenters juleudstilling vakte min nysgerrighed. Det er en særlig kunstart, langt fra impulsiv kreativitet, for ikonmaling er...

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

Lene F., kunstneren, der altid overrasker

af Grethe Rolle
12. april 2022
708

Tegner, maler, skulptør, papirklipper, kunsthåndværker eller slet og ret multikunstner kan man kalde Lene Frederiksen, som gennem de seneste 30...

Næste artikel
Deres drømmested på Gjøl

Deres drømmested på Gjøl

Seneste indlæg

NU går Rulle-Esther på pension

NU går Rulle-Esther på pension

29. januar 2023
Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

14. januar 2023
Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

6. januar 2023

Find os på Facebook

Se også

Gourmetgutterne på Gjøl

Gourmetgutterne på Gjøl

1 år siden
850
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

10 måneder siden
868
Nissens nedrige hævn over den invasive julemand

Nissens nedrige hævn over den invasive julemand

1 år siden
139
Hvad blev der af Bjørn?

Hvad blev der af Bjørn?

3 år siden
2k

Seneste indlæg

NU går Rulle-Esther på pension

NU går Rulle-Esther på pension

29. januar 2023
Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

Dramatisk nødlanding på havet – nu som børnebog

14. januar 2023
Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

Jytte og Ebbe, ”Nybyggere” i moden alder…

6. januar 2023
De lever af spiritus – og ”snak”

De lever af spiritus – og ”snak”

29. december 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind