Ib Jarlskov, filolog, Åbybro, 18. maj 2020
Kan man springe et bjerg?
Vi
to var som én
Du var min
Bedste ven
Stærkere end
sten
Men li’som man kan springe
et bjerg
Kan sne få enhver i fordærv
Snoren den sprang og
vi var spændt for
Prøved på at stop’ dig
Men du sejled’
bort
Du kom på dybt vand
Og jeg kom med
Du trak mig
ned
Fra sangen ”Tomgang” af Shaka Loveless
Shaka påstår, at man kan springe et bjerg. Kan man nu også det? Ovenstående tekst fra Musixmatch har gengivet Shakas performance korrekt, hvilket man kan overtyde sig om ved at lytte til sangen. Andre tekstgengivelser har været opmærksomme på den sproglige fejl og har af barmhjertighed mod sangeren rettet til det korrekte udsagnsord, nemlig ”sprænge.”
(Kilde: Musixmatch)*
Hvad betydning skulle denne sproglige fadæse dog have? Joh, den betyder noget af 2 årsager.
1. Sangen er populær og spilles igen og igen i radioen. Og da der nok er noget om tesen, at en løgn, der gentages tilstrækkeligt mange gange, til sidst bliver opfattet som en sandhed, har sangskrivere et stort ansvar over for deres lytterskare.
2. Ordet er et af en meget lille gruppe af hyppigt anvendte udsagnsord, der ofte bruges forkert eller forveksles af danske sprogbrugere. Da denne gruppe er så lille, skulle det vel være muligt at bringe orden i tingene!? Der tænkes her på udsagnsordparrene: springer (intransitivt) versus sprænger (transitivt) – ligger (intr.) versus lægger (trans.) – sidder (intr.) versus sætter (trans.) – samt datidsformen af hænger (intr.) versus hænger (trans.); endvidere vågner (intr.) versus vækker (trans.)
Et intransitivt udsagnsord kan ikke følges af et genstandsled. Fx Shaka springer ind på hitlisten. Blomsterne springer ud i mange farver. Man kan ikke spørge ”Hvad springer blomsterne ud?”! Bøjes springer, sprang, sprunget.
Et transitivt udsagnsord følges af et genstandsled. Fx Rullemarie sprænger bomben (Hvad sprænger (udsagnsled) Rullemarie (grundled)? Svar bomben (genstandsled)). Kommunens uforudsete udgifter sprænger budgettet. Grundbetydning af at sprænge er ”at få til at springe”. Bøjes sprænger, sprængte, har sprængt.
Ligge (intr.) – Man ligger, som man har redt. Teenageren ligger og slanger sig i sengen til midt på søndagen. Bøjes ligger, lå, har ligget.
Lægge (trans.) Hun lægger sig udmattet i sengen. Men først lægger hun bogen fra sig på bordet. Bøjes lægger, lagde, har lagt.
Sidde (intr.) Han sidder på den hårde stol. De sidder kønt i suppedasen. Bøjes sidder, sad, har siddet.
Sætte (trans.) Han sætter sig på den hårde stol. De sætter kursen mod ferieøen. Bøjes sætter, satte, har sat.
Hænge (intr. og trans, forskellen ses kun i datid) De unge hænger (intr.) ud ved Storkespringvandet. De hang (intr. datid) der faktisk hele dagen. Bøjes hænger, hang, har hængt (intr.).
Han hænger (trans) sin jakke (genstandsled) ind i klædeskabet. De hængte (trans. datid) Tom Dooley i galgen. Bøjes hænger, hængte, har hængt (trans).
Vågne (intr.) Familien vågner hver morgen ved solopgang. Fuglene vågner og begynder at synge tidligt i forårsmånederne. Bøjes vågner, vågnede, er vågnet.
Vække (trans.) Trafikstøjen på omfartsvejen vækker beboerne (genstandsled) i husene langs vejen. Det er svært at vække ham (genstandsled) om morgenen, når han går sent i seng. Bøjes vækker, vækkede, har vækket
Man kan også kende forskel på disse ordpar derved, at de intransitive udsagnsord springe, ligge, sidde og vågne samt det intransitive hænge betegner en stilstand, mens de modsvarende transitive udsagnsord sprænge, lægge, sætte og vække samt det transitive hænge betegner en bevægelse eller handling.
