onsdag, 10. august 2022
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet
Ingen resultater
Se alle resultater
JammerbugtNu logo
Ingen resultater
Se alle resultater
Hjem Mennesker

Efter 12 år som borgmester…

af Grethe Rolle
11. januar 2020
i Mennesker
0
Efter 12 år som borgmester…
DelTweet

Et nyt år betyder tid til refleksion, tilbageblik og status.

Vi har været i det omfattende arkiv og lader billederne tale for sig selv, for 1. januar var det 12 år siden Mogens Christen Gade satte sig i stolen som Jammerbugt Kommunes første – og hidtil eneste borgmester.

Borgmesterkontoret, som Mogens kalder ”sit værelse”, er et kapitel for sig. Beliggende midt i Borgerservice og med altid åben dør, ligner det garanteret ikke hans 97 kollegers. Lille og fyldt med gaver fra venskabsbyer og utallige børnehaver og skoleklasser, der altid er velkomne til at kigge ind. ”Børnenes borgmester” kunne han sagtens kalde sig, for netop deres ve og vel ligger den tidligere folkeskolelærer på hjerte. Og som eksempel på noget han gerne havde gjort om i den forløbne tiårige periode, er det da også skolelukningerne, han nævner som eksempel.

– Moseby, Vester Hjermitslev, Langeslund, Arentsminde, Ingstrup, Birkelse, alle skoler, der har sat væsentlige spor i flere generationer. Vi gik hårdt til værks, da vi lukkede skolerne, måske var vi lidt for hårde, men det var nødvendigt. Til gengæld glæder det mig, når jeg kører forbi de tidligere skolebygninger om aftenen og ser, at der er masser af aktivitet bag de oplyste vinduer. For med skolerne har de små samfund fået fælleshuse som lokale samlingshuse, til møder, kurser, madlavningshold og andre aktiviteter.

Helikopter

Midt på skrivebordet lyser en gul legetøjshelikopter op.

– Den minder mig om, at nu er det besluttet, at Vester Hjermitslev blive hjemsted for den kommende akuthelikopter, og det er jeg meget tilfreds med. Ikke kun fordi Jammerbugt Kommune ”vandt” striden om placeringen, for selv om nogle gerne ville have den til Sindal, er jeg ikke i tvivl om, at området ved Vester Hjermitslev er det helt rigtige, fordi vi opfylder samtlige krav.

I et hjørne ligger en næsten meterhøj stak aviser, hvoraf mange er gulnede, men hver især rummer brikker til en kopi af den omfattende scrapbog, som Mogens Gades mor fører over sønnens bedrifter i foreløbig 18 år som borgmester, de første seks år var som bekendt i den tidligere Brovst Kommune.

Han lægger ikke skjul på, at han er glad for jobbet, og selv om han ikke endeligt har besluttet, om han genopstiller til valg i november 2021, betyder glæden ved jobbet og de mange udfordringer, at navnet ”Mogens Christen Gade” sandsynligvis igen står øverst på listen over Venstres kandidater.

Om han bliver valgt er op til vælgerne. Selvfølgelig er der nogen, der ønsker fornyelse i både borgmesterstolen og de enkelte udvalg, for med minimal udskiftning i toppen gennem 2010´erne minder kommunen mere om en veldrevet erhvervsvirksomhed end en folkevalgt forsamling.

Fordelen ved det velkendte

– Jeg forstår også godt, hvis nogle er trætte af mig. Min åbne dør er en stående invitation til borgere, der har kommentarer eller forslag til noget, vi kan gøre anderledes. Desuden er folk flinke til at møde op og give deres mening til kende på borgermøder, som vi eksempelvis oplevede det for nyligt, da 115 mødte op til præsentation af vores nye planstrategi, som rummer den overordnede udvikling for hele Jammerbugt Kommune i de kommende år.

Selvfølgelig vil det være positivt med forandring på de forskellige poster, men én af gevinsterne ved kontinuiteten i kommunalbestyrelsen er, at vi efter hvert valg har kunnet arbejde videre med projekter, der allerede var sat i gang, eksempelvis har vi planlagt og opført to nye store skoler, idrætscentre og udviklet byområder med henblik på bosætning, alt sammen indenfor en forholdsvis kort periode, og det lod sig ikke gøre i en helt nyetableret kommunalbestyrelse

Destination Nordvestkysten

De mange nye udfordringer medvirker til at gøre jobbet spændende. Regionalt oplever vi i øjeblikket ny udvikling indenfor turisme. ”Destination Nordvestkysten” er et fremtidigt samarbejde mellem Jammerbugt, Holstebro, Lemvig, Thisted og Hjørring Kommuner, der alle er vestkyst- kommuner, der sammenlagt i øjeblikket er Danmarks tredjestørste, målt på overnatninger og omsætning. På tværs af de kommunegrænser, som turisterne ikke interesserer sig for, kan vi stå endnu stærkere, når det gælder markedsføring, og personlig er jeg glad for, at det lykkedes at få den nye organisations hovedsæde til Skeelslund i Aabybro, hvor også ”Dansk Kyst- og Naturturisme” er hjemmehørende.

Bæredygtig VÆKST

Selve ordet ”Vækst” har i mange år været mantraet for al udvikling, også på det kommunale område, men nu er ”Grænsen for vækst”, som var titlen på 70´ernes bestseller, nået. Vi ved godt, at tiden er inde til fornyelse og øget omtanke, og i Jammerbugt Kommune satses fremover på ”bæredygtig Vækst”.

– På energiområdet er Jammerbugt Kommune sandsynligvis den mest bæredygtige kommune i Nordeuropa, forklarer Mogens Gade og uddyber påstanden med, at vi med vores medlemskab af den internationale klimaaftale, ”Compact of Mayors”, siden 2015 har forpligtet os til hvert år at nedbringe mængden af drivhusgasser og synliggøre en grøn indsats. I Danmark er vi én af 20 byer, ganske vist den mindste, men vi udleder eksempelvis meget mindre CO2, end i 2010. Samtidig har vi forpligtet os til at satse på vedvarende energi, og vi er ikke kun medlemmer af navn, men også af gavn, hvilket her i området bl.a. er baggrunden for opførelse af vindmøller.

Han står tidligt op

Og man skal også stå tidligt op, hvis man vil holde trit med borgmesteren. Dagen starter tidligt for den myreflittige mand med en luftetur ad Aarupvej i selskab med Trunte, den fem år gamle cockerspaniel. Bagefter sætter han sig til tasterne og fortæller sine 674 følgere og 5000 venner på Facebook, hvilke opgaver dagens kalender byder på, og det er ofte et program, der ville tage pusten fra de fleste. Men der er også oaser indimellem, blandt andet hver anden onsdag, når der er spejdermøde i Bjælkebo, hvor han deltager som mangeårig leder af ”flokken”.

Som borgmester er han ret tilfreds med de mål, kommunen har nået. Han siger IKKE, det ”går ufattelig godt” for sådan et udtryk bruger man helst ikke i vores kommune.

Allermest glad og stolt er han for at have medvirket til at skabe en kommune, der fortsat er i positiv udvikling.

– Vi havde store udfordringer fra starten, men gennem stabilitet og bredt samarbejde er det lykkedes at skabe en kommune, der også møder anerkendelse og respekt udenfor kommunegrænserne, slutter Mogens Gade.

Del131Tweet
Forrige artikel

Ib Hugo Adelborg, en mand uden alder

Næste artikel

Musikkens hus i Fjerritslev

Relaterede artikler

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

af Grethe Rolle
18. juli 2022
965

Blot ved at kigge i en genbrugsbutik eller gå på loppemarked står det klart: Vi er en del af et...

Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

af Grethe Rolle
13. maj 2022
743

Det er knap et år siden Anja og Martin Dahl Luther flyttede til Jammerbugt Kommune. - Vi har seks sammenbragte...

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

”Rikard i Saltum” kommer man ikke udenom!

af Grethe Rolle
21. marts 2022
2.1k

Vi generer vist ingen, mindst af alle Rikard Andersen selv, ved at kalde ham ”Saltums ukronede konge af godt købmandsskab”,...

Livø udenfor sæsonen

Livø udenfor sæsonen

af Grethe Rolle
11. marts 2022
434

Solen skinner og temperaturen nærmer sig 10 grader. Der er lang tid til sommerferien, men ”ferie” kan også være en...

Henning,  en ægte samler

Henning, en ægte samler

af Grethe Rolle
13. februar 2022
1.2k

Henning Thorsen bor i et tilsyneladende helt almindeligt hus på en stille villavej i Arentsminde. Men indenfor er det alt...

Kunst, der varmer og hygger

Kunst, der varmer og hygger

af Grethe Rolle
1. februar 2022
481

Denne historie starter for næsten 40 år siden. I 1983 var unge mennesker ligeså nysgerrige som i dag, men der...

Næste artikel
Musikkens hus i Fjerritslev

Musikkens hus i Fjerritslev

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022

Find os på Facebook

Se også

Dit modersmål – dit sprog former dine tanker

3 år siden
283
Harzen i efterårsfarver

Harzen i efterårsfarver

3 år siden
231
KUNSTNER, hustru og mor bag femstjernet udstilling

KUNSTNER, hustru og mor bag femstjernet udstilling

1 år siden
710
Juletræssælger anno 2019

Juletræssælger anno 2019

3 år siden
722

Seneste indlæg

Ryd op – mens tid er!

Ryd op – mens tid er!

18. juli 2022
Fremtiden formet af en surdej

Fremtiden formet af en surdej

13. maj 2022
Kandis for livet

Kandis for livet

1. maj 2022
Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

Kunst og kreativitet som omdrejningspunkt

22. april 2022

Grønt i flere farver

Vi er vilde med grøntsager og mad i farver, og her på siden vil vi løbende lægge billeder og opskrifter ind som inspiration.
Se mere i mad.

Har du en god historie?

Så klik her for at sende os en mail.

Du kan også kontakte os på 21757577.

Om os

I mere end 15 år har vi sammen lavet ORD & BILLEDER, Grethe Rolle er skribent og forfatter til bøger og artikler om livet, kulturen og mennesker i Jammerbugt, og ægtefællen, Torben Agersted har sideløbende dokumenteret med fotos.
Se indslag i TV2Nord ( åbner ny fane).

© 2019 Jammerbugt NU

Ingen resultater
Se alle resultater
  • Forside
  • Mennesker
  • Mad
  • Kultur
  • Andet

© 2019 Jammerbugt NU

Login nedenfor

Glemt password?

Udfyld felterne for at oprette ny konto

Udfyld alle felter. Log ind

Genskab password

Indtast information for at nulstille password

Log ind