Brød er ganske vist ingen ny opfindelse, men….

der er stor forskel på ”brød”, og det ”gode brød”, der kan være så velsmagende, at det hverken kræver smør eller pålæg.

I ”coronapausen” har mange vist fundet ud af, at bageovnen ikke kun er til at varme færdigretter og pizzastykker i. ”Håndens arbejde” hitter, og der er gang i både hæklenåle, strikkepinde og køkkenaktiviteter, for det er længe siden, der er lavet så meget mad som nu, når tid pludselig er i ”overskud”.

Bagning er et kapitel for sig. TVs ”Bagedysten” har givet inspiration til spændende og dekorative kager, men det gode, daglige brød fortjener også en historie, og den fik vi hos

Anne Nøhr Ringgren, der bor på en ejendom i et natuskønt område nær Bonderup.

Anne havde nemlig slået flotte, inspirerende brød op på Facebook, og heldigvis deler hun gerne opskriften på sine yndlingsbrød, der bages med surdej i stedet for gær. Det tager ganske vist længere tid, men resultatet bliver godt, for nu genkendes en gammeldags smag af godt brød, med krumme og smag, der sammen med et glas vin skærper appetitten før middagen.

Det gode brød

Jeg er opvokset med god mad, og i vores familie har vi altid lagt vægt på hyggen omkring spisebordet, og i de uger, hvor coronaen har ændret de daglige rytmer, er der blevet ekstra tid til huslige sysler.

Annes brød er smukt dekoreret. Dejen er i dette tilfælde hævet i køleskabet i en kurv, og det smukke mønster er fri fantasi, skåret med en skarp kniv og drysset med hvedemel. Foto privat

Når det gælder brød, synes jeg det enkle, er det bedste, og med mel, vand og salt når man faktisk langt. Men jeg elsker at eksperimentere, og der er efterhånden så mange gamle melsorter på markedet, at der er mange muligheder. Jeg er endnu ikke nået til selv at male mel, men måske får jeg også lyst til det en dag.

Brød bagt med surdej, holder sig frisk flere dage, men i en husholdning som Annes, skal der bages ofte, for familien sørger for hurtig afsætning på det gode brød Foto privat

Jeg bruger gerne surdej, for her bliver resultatet bedst, derudover er TID den vigtigste ingrediens, forklarer Anne, der her leverer sin opskrift på surdej. Og som det fremgår, kan man ikke impulsivt bage et surbrød, for det tager tid at skabe den levende organisme. Til gengæld lever den længe, når den får opmærksomhed, – det er som at passe en potteplante, uden opmærksomhed dør den.

Annes opskrift

Start surdejen 6 dage, før den skal bruges.

Surdej kan laves på mange måder. Her har Anne lavet en mindre portion af 300 gram melblanding, bestående af 50% hvedemel (god kvalitet) og 50 % rugmel.

100 gram af melblandingen røres med 100 gram lunkent vand, i et klart glas, så man kan følge udviklingen. Læg et klæde over, så dejen kan ånde og skrab kanterne ned, for det størkner som lim.

Lad blandingen stå urørt på køkkenbordet (ved stuetemperatur).

Efter et par døgn begynder dejen at vokse i glasset.

Går det langsomt, så hav alligevel tålmodighed. Det er en levende organisme, der måske bare skal have tid til at komme i gang.

Dag 3 fodres dejen: 40 gram af melblandingen blandes med 40 gram lunkent vand og 40 gram af surdejen. Resten af surdejen kasseres.

Marker med en elestik om glasset, hvor meget dejen vokser.

Bemærk, at lugten skal være sur og gæret, lidt som øl.

Dag 4 og 5, samme procedure som dag 3.

Dag 6 er surdejen klar tl brug, tjek om en lille klump dej flyder ovenpå i et glas vand. Så er den nemlig klar til brug, og din surdej kan blive fundamentet i lækkert lyst brød, rugbrød og boller.

Husk, hver gang du bager surbrød, at tage lidt af dejen fra til surdejens videre liv. Den opbevares i køleskab og fodres løbende med mel og vand.