Der er langt fra Jammerbugt Kommune til Lolland, endnu længere end københavnere synes, der er til Vendsyssel. Alligevel har vi besluttet, at næste forår skal et par dages udflugt gå til det område, vi tidligere mest forbandt med sukkerroer og færgeforbindelse til Tyskland.
Sommerudstillingen på Dronninglund Kunstcenter er årsag til beslutningen. Her kan man frem til den 27. august opleve en helt særlig udstilling om billedhuggeren Thomas Kadziola og hans imponerende værk, ”Dodekalitten”, der årligt får mennesker i tusindtal til at besøge et ellers ukendt hjørne af Danmark.
Gæster på Dronninglund Kunstcenter kender i forvejen Kadziolas karakteristiske store skulpturer, for siden han udstillede i 2009, har seks af dem haft permanent plads udenfor kunstcentret.
Da vi besøgte udstillingen dagen før åbningen, havde Thomas trods travlheden tid til en snak, hvor også hans hustru, Bibi, deltog. Hun er fotograf og har en væsentlig andel i udstillingen, der også omfatter store fotografier af arbejdsprocessen. Sammen med udtjent værktøj i store mængder får man indtryk af hvilke enorme kræfter, der ligger bag processen og udførelsen af det monumentale værk, der i virkeligheden startede med en drengedrøm.
– Som 7-årig mødte jeg kunstneren Klenø, der var ven med min far. Han inspirerede mig til at lære at tegne og male, men da jeg som 12-årig lavede en lille hvid skulptur, som jeg kalder ”det syge barn”, indså jeg, at det var billedhugger, jeg skulle være, og dermed foretog jeg et tidligt ”karriereskift”, fortæller Thomas.
Én mands værk
Thomas Plesner Birch Kadziola er født i 1962 og debuterede som billedhugger på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1989. Efterfølgende har man kunnet se hans udtryksfulde granithoveder både i Kina og adskillige steder i Europa.
I 2006 fik Kadziola idéen til sit store livsværk, ”Dodekalitten”, ordet er græsk og betyder tolv-sten. Stenene, der vejer hver 25 til 55 tons. Hver skulptur er 7 til 9 meter høj, de øverste 2 meter er udhugget som hoved/ansigt, mens resten er groft tilhugget. Skulpturerne er opstillet i en rundkreds på 40 m. i diameter, alle med ansigterne vendt mod centrum.
Den rette placering
Højt placeret med Smålandsfarvandet i horisonten på Kragenæs ved Lollands NØ-kyst har skulpturerne en perfekt placering, de står som groet op af jorden for evigheder siden.
– Jeg havde en idé om, at en placering ved ”Fuglsang”, Lollands kendte kunstmuseum, ville være passende. Desværre var der ikke enighed fra kunstmuseets side, hvilket man nok siden har fortrudt, siger Kadziola. For ”Dodekalittens” store besøgstal, ca. 100.000 om året ville selvsagt også have haft en afsmittende virkning på Kunstmuseets besøgstal, men det har det nu nok alligevel.
Musikken
” Dodekalitten” er ikke kun en visuel oplevelse, mellem skulpturerne er en række siddesten, hvorfra man i døgnets lyse timer kan lytte til lydinstallationen, ”Solkreds”, komponeret af den amerikanske komponist Wayne Siegel, der har boet i Danmark siden 1974. Siegel er udnævnt til æresprofessor i elektronisk musik ved Det Jyske Musikkonservatorium og er bl.a. kendt for lydinstallationerne ”Outside-In” i ”Den sorte Diamant” i København og ”Signal”, der er skabt til Genforeningstårnet ved Ejer Bavnehøj.
Magisk og mystisk
Man kan anvende mange ord om ”Dodekalitten”. Nøgternt betragtet er den en samling granitskulpturer, flot placeret i landskabet. Det er op til de besøgende selv at sætte ord på følelserne, uberørte er nok kun de færreste ved oplevelsen af at befinde sig i cirklen.
Thomas Kadziola leverer ikke en manual til de besøgende, men stedet rummer den storhed, der opstår, når naturen og kunsten forenes på en måde, der berører mennesker, og den uforglemmelige oplevelse sætter sig for altid i erindringen.
Til orientering: det er gratis at besøge ”Dodekalitten”, og der er fine forhold også for handicappede.
Men har du lyst til at støtte projektet, kan du finde muligheder på hjemmesiden www.Dodekalit.dk
Ikke overraskende danner skulpturkredsen året rundt ramme om små og større events og musikalske arrangementer, der er tilmed par, der er blevet viet på stedet.
Undertegnede får aldrig besøgt engelske ”Stonehenge”, der menes opført for mere end 4000 år siden. Til gengæld er jeg samtidig med nutidens monumentale værk, der bygger bro langt ind i den fremtid, vi intet kender til.
Billeder af Dodekalitten og tilblivelsen stammer fra udstillingen i Dronninglund Kunstcenter
