Foto Lise Andersen
Forfatteren, Lise Andersen, der bor i Vadum og tidligere har været sundhedsplejerske i Aabybro, skrev for et par år siden, ”Uummat – fortællinger fra hjertet” om 10 unges skæbner på børnehjemmet i Uummannaq, som forfatteren har besøgt ved flere lejligheder.
Børnehjemmet ligger tæt på Hjertefjeldet, højt mod nord, helt nøjagtigt 460 kilometer nord for polarcirklen. Det blev grundlagt i 1929 af foreningen ” Grønlandske Børn” som sanatorium for syge og forældreløse børn og børn med tuberkulose.
Huset er siden bygget om flere gange og i dag er det helt forandret og blåt som himlen og havet.
Gensyn
Den 29.september holdt børnehjemmet 90 års jubilæum, og blandt de inviterede gæster var Lise Andersen. Hun fortæller:
– Huset rummer ikke længere børn med tuberkulose, men børn og unge, der har brug for et sted, hvor man tager sig godt af dem. De lærer at leve i en moderne hverdag, ikke kun med forskellige pligter og opgaver, men også med leg, glæde og musik, som har en stor plads på hjemmet. Børnene lærer også at køre med hundeslæde, som deres forfædre har gjort i tusinde år, men perioden hvor isen er tyk nok til, at de kan køre på den, er i dag blevet kortere.
Stemningen
Fra husets åbne vinduer strømmer tonerne ud i den friske, kølige luft og svæver rundt om Hjertefjeldet Uummannaq. Der bliver øvet til det store jubilæumsarrangement..
Børnehjemmet holder fest for børnene i byen og for børnehjemmet, pædagogerne, venner af huset og byens borgere. Et af festens højdepunkter er, at børn fra både børnehjemmet og byen giver koncert – derfor skal der øves til det sidste.
Der bliver brygget meget kaffe, og kagerne dufter, når de kommer ud af ovnen. Solen er også inviteret og skinner ned over det hele.
Musikken
Musiklæreren, Ron Alvarez, der kom fra Venezuela, og havde planlagt at være på børnehjemmet i tre måneder, blev der i tre år. Ron medbragte ”El Sistema”, et musikprogram, som er udviklet i Venezuela, og som inddrager børn fra fattige områder og fra dårlige, sociale kår. Programmet anvendes i dag i mange lande, bl.a. Danmark og Grønland.
Nu bor han i Sverige, og i anledning af jubilæet besøger han Uummannaq sammen med nogle fra sit børneorkester.
Som en del af pædagogikken spiller næsten alle børnene på et instrument. Gennem musikken får børnene positive oplevelser, bl.a. lærer de at tage hensyn til andre ved f. eks. at vente på, at det bliver deres tur til at spille. De oplever glæden ved selv at yde en indsats, også selv om der skal øves igen og igen.
I dag er Ron gæstedirigent og leder det store orkester, men hans arvtager er her også. Hun er ligeledes fra Venezuela og hedder Sofia.
Da hun skal dirigere, sætter hun sig på knæ, så hun kommer i øjenhøjde med de små. De spiller blokfløjte med alvorlig koncentration i ansigterne og følger nøje hendes bevægelser.
Så er der fest
Balloner og isbjerge bygget op af lagner skaber feststemning, og mange har været i gang med forberedelserne. Næsten den halve by er troppet op – og kransekagerne forsvinder efterhånden – og kringlerne … hvor er de gode!
Dagen slutter med et festfyrværkeri, der er et godt og fint børnehjem værdigt.
Rødder
Det er et hjem, hvor børnene har råbt og skreget, taget deres kampe og protesteret mod reglerne, men også har leet og fundet en varm favn og er blevet holdt af.
Børnene vil, ofte efter flere år på børnehjemmet, være bedre forberedt til at møde verden som voksne og komme videre i livet. De er blevet stærkere og har fået mere selvtillid, selv om arrene fra barndommen ikke sådan lige forsvinder.
De har slået rødder i børnehjemmet, som er et sted, hvor de føler, de hører til. Nu med den ballast det giver, når nogen bekymrer sig om én og holder af én.
Aftenen er gået, og musikken er stadig inde i hovedet, men festlighederne er ikke helt slut. På vej hjem sender forfædrene deres hilsen gennem bølger af grønt nordlys, og månen kan ses ude over isbjergene.
Her slutter Lise Andersens beretning, hun har Grønland i hjertet, og siden hun for mange år siden virkede som sundhedsplejerske i Ilullisat, har hun været tilbage adskillige gange. Denne gang tog hun til et sted, hun aldrig tidligere har været, Aasiaat, tidligere Egedesminde, hvor hun besøgte det nordligste af Grønlands fire gymnasier. Her fik hun lejlighed til at tale med eleverne og besvare nogle af deres mange spørgsmål til gensidig glæde.
Ny bog på vej
Den 24. oktober er der reception og bogpræsentation i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Denne gang drejer det sig om en ny roman af Lise Andersen, ”Ravnen flyver lavt”, der udkommer på Forlaget Lauritz. Og handlingen udspiller sig (naturligvis) i Grønland.
